- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
417

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ganoider - Ganomalit - Gans, Eduard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langstrakt, nogenlunde regelmæssig Fiskeform,
alm., glatte og taglagte Skæl, bugstillede
Bugfinner, en lang, blødstraalet Rygfinne, en kort
Gatfinne, en næsten homocerk, bagtil afrundet
Halefinne; mellem Underkæbens Grene sidder
en enkelt Strubeplade. Svømmeblæren er
ufuldstændig delt i to, kamret og munder i
Spiserøret med en vid Aabning; den fungerer som
Lunge, idet Fisken hyppig kopiner op til
Overfladen og optager og udstøder Luft gennem
Mundaabningen; desuden har Mudderfisken
Gæller, saa at dens Aandedræt, ligesom hos
Pansergedden, dels er et Luftaandedræt, dels et
Gælleaandedræt. I Tarmen findes en svagt
udviklet Spiralfold, og saavel Hjertekegle (med 3
Klapperækker), som Gællepulsaaresvulst er til
Stede, om end svagt udviklede. Mudderfisken
er alm. i Floder og Søer i det sydlige og
centrale Nordamerika. Den lever af Fisk, Krebs
og Vandinsekter. Dens Kød er kun lidet anset.
Vinteren tilbringer den paa Dybet, men om
Foraaret gaar den op til Søbredderne for at
lege. Skaren deler sig i smaa Selskaber,
bestaaende af en Hun og fl. Hanner. Til
Legeplads vælges en med Planter tæt bevokset Plads
paa 1/3—2/3 m Vand; Hannerne fjerner alt
opstaaende Plantevækst paa en Plet, c. 60 cm i
Tværmaal, saa at kun Bunden af denne med
tæt Siv omgivne »Grube« dækkes af
sammenfiltrede Rodtrævler og et moslignende Tæppe.
Naar Legen begynder, gnider Fiskene sig tæt
mod hverandre, saa at Skæl løsnes og falder
af, og samtidig skiller de sig af med Æg og
Mælke. Æggene klæber straks fast til enhver
Genstand, som de støder paa, og Dyrene
forlader nu Legepladsen med Undtagelse af een
Han, der bliver tilbage for at holde Vagt ved
Æggene. Snart kredser den langsomt om i
selve Reden, snart staar den med Kroppen
inde i den tilgrænsende Vegetation, men med
Hovedet og de i stadig Bevægelse værende
Brystfinner over Reden; ved dens vedholdende
Bevægelser sættes Vandet i Strømning, og
Æggene undgaar at mudres til ell. ødelægges
af Vandskimmel. Den spæde Yngel er paa
Snudespidsen udstyret med Sugeskaale,
hvorved den fæster sig til Planterne i Reden; af
og til løsner en Unge sit Tag, svømmer om
med vrikkende Halebevægelser ligesom en
Haletudse, men sætter sig snart til Ro paa ny.
Naar Ynglen er 13 mm lang og den ved Bugen
hængende Blommesæk omtr. fortæret, forlader
den Reden for at følge den gl. Hanfisk, der
holder sig nær Overfladen med den hele Sværm
af Unger (ofte fl. Tusinde) snart under sig,
snart over sig. Det er meget vanskeligt i denne
Tid at komme Hannen paa nært Hold; den
har Øjnene godt med sig, og sporer den Fare,
flyr den ilsomt, og Ungerne holder sig sammen
saa tæt ved Hannen, at de synes at udgøre
et Legeme med den; sluttelig forsvinder den
sporløst under en flydende Stamme e. l. Først
naar Ungerne har antaget de Voksnes Udseende,
har faaet Skæl og Finnerne fuldt udviklede og
kan klare sig selv, ophører Hannens Vagthold.
— Talrige uddøde Slægter (Caturus, Megalurus
o. s. v.) danner Bindeled mellem denne i mange
Henseender med Benfiskene (særlig Silden) nær
beslægtede Form og de ægte G. De tertiære
Arter findes i Ferskvandsdannelser, de ældre
derimod (ligesom de øvrige G.) i rent marine
Aflejringer. — Den seneste Tids Forskning af
Amia’s embryonale og larvale Udvikling viser,
at den i saa Henseende indtager en
Mellemstilling mellem Benfiskene og G., og bekræfter
saaledes de Resultater, der alt var naaede ved
Studiet af dens Bygning og Forhistorie.
Pansergeddens Udvikling frembyder paa den
anden Side mange slaaende Lighedspunkter med
Hajernes og Bichirens med Lungefiskenes og
de lavere Padders. (Litt.: Joh. Müller,
»Ueber den Bau und die Grenzen der
Ganoiden« [»Abhandl. der Berliner Akad.« 1846];
Chr. Lütken, »Om G.’s Begrænsning og
Inddeling« [»Vidensk. Medd. naturhist.
Forening« 1868 og 1872]; en populær Fremstilling
heraf i samme Forf.’s »Skildringer af
Dyrelivet i Fortid og Nutid« [1880, IV, Fortidens
Fisk]; Zittel, »Handb. d. Palæontologie« [1.
Del, »Palæozoologie«, 3 Bd, 1887—90];
Bashford Dean, On the early development of
Ganoids; Compte-rendu des Séances du trois.
Congrès internat. de Zool.
[1896]; Samme, On
the larval development of Amia calva
[»Zool.
Jahrb. Abth. f. Syst. etc.« 9. Bd 1896]; J.
Graham Kerr
, The development of Polypterus
senegalus
[The Budgett Memorial Volume,
Cambridge 1907]).
Ad. J.

Fig. 3. Mudderfisk.
Fig. 3. Mudderfisk.


Ganomalit, et sjældent Mineral (3PbO.2CaO.
3SiO2) med lidt Mangan, der findes ved
Långban og Jakobsberg i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.

Gans, Eduard, tysk Retslærd, f. 22. Marts
1798 i Berlin, d. smst. 5. Maj 1839, Dr. jur.
1819, blev ved Hegel’s Indflydelse uden først
at have været Privatdocent 1826 Prof. extraord.,
1828 Prof. ord. i Berlin. Som Videnskabsmand
udgik G. fra Thibaut og Hegel, hans første
Skr, saaledes »Ueber Römisches
Obligationenrecht insbesondere über die Lehre von den
Innominatcontracten und dem jus poenitendi«
(1819) betegner intet Brud med den historiske
Skole, men blev nærmest tiede ihjel fra dennes
Side. »Seholien zum Gajus« (1821) aabner Kampen
med Historikerne, hvis Fører Savigny udtraadte
af Fakultetet, saa længe G. var Medlem deraf,
men i øvrigt ignorerede G.’s Angreb og Kritik,
som derimod besvaredes af Puchta og Hasse.
I »System des Römischen Civilrechts im
Grundrisse nebst einer Abhandlung über Studium
und System des Römischen Rechts« (1827)
kritiserede G. Savigny’s berømte Besiddelsesteori;
en bitter litterær Strid opstod i Anledning
heraf; i sit sidste Skrift »Ueber die Grundlage des
Besitzes. Eine Duplik« (1839) optog G.
Problemet paa ny. En mægtig Opgave stillede G. sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free