- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
419

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gapon - gar - Garabit-Viadukten - Garage - Garamanter - Garamond, Claude - Garant - garantere - Garanti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overrække Tsaren en Petition med vidtgaaende
sociale og politiske Krav. Tsaren var rejst bort,
alle Adgange til Paladset spærret, og Militæret
anrettede et betydeligt Blodbad. G., der var
gaaet i Spidsen med et Krucifiks i Haanden,
slap uskadt over Grænsen, men lod snart høre
fra sig gennem harmglødende Manifester mod
Tsaren og Regeringen. Der er næppe Tvivl om,
at han var i Forbindelse med Politiet som
agent provocateur, og da han vendte hjem, blev
han dræbt af de Revolutionære 1906.
A. J. W.

gar er Betegnelsen for en vis
Renhedstilstand hos de uædle Metaller, f. Eks. Kobber
og Jern, i Modsætning til raa, som antyder
Urenhed, ved ædle Metaller benyttes fin for
g., og for begge Arter Metaller raffineret
for en høj Grad af Renhed. I Garveriet
betegner g., at Arbejdsstykket er helt gennemgarvet.
F. W.

Garabit-Viadukten [gara’bi-] fører Banen
Neussarges—Marvejols over
Garabit-Kløften et Par km S. f. Byen St Flour
(Syd-Frankrig). Hoveddragerne er
Halvmaane-formede Buer med en Spændvidde 165 m mellem
Vederlags-Charniererne, Brobanen bæres helt oven
over Buerne af et Par svære Gitterdragere, der
kun støttes paa Buerne ved enkelte Søjler.
Skinnetoppens Højde over Dalbunden er 122 m,
hvilken Højde kun overgaas af den 1909
fuldendte Viaduc des Fades i Nærheden af
Clermont. G. byggedes 1883—85 (under Tilsyn af
Ingeniørerne Bauby og Lefranc) af
Eiffel (som Entreprenør).
A. O-d.

Garage [-’ra.sjə, fr. -’ra.з] (fr.) (af garer =
bringe i Sikkerhed; beslægtet med dansk vare),
Bygning med Rum for Køretøjer, særlig for
Automobiler, ofte forsynet med
Reparationsværksted.

Garamanter, i Oldtiden Navnet paa et
Nomadefolk i det mellemste Saharas Oaser Ø.
f. Gætulerne. G. er vistnok identiske med de
nuværende Tibbuer. De blev betvunget af
Romerne under Cornelius Balbus 19 f. Kr.
C. A.

Garamond [gara’må], Claude, fr.
Stempelskærer og Skriftstøber, f. omkr. 1480 i Paris,
d. 1561. For sine Fortjenester af Typografien
har G. faaet Hædersnavnet »Skriftstøbningens
Fader«. I sin Antikvaskrift gjorde G. rent Bord
med de fra den ældste fr. Typografi
overleverede semigotiske Former, ligesom han
reformerede Kursivskriften ved at give Majusklerne
samme Højde som de i den staaende
Antikvaskrift. Paa Frants I’s Befaling udførte G. ogsaa
en ypperlig gr. Skrift. G.’s Skrifter holdt sig længe
i Brug og bevarede deres By i mere end
hundrede Aar. Endnu i Beg. af 18. Aarh. var de i
stadig Brug i det kgl. Bogtrykkeri i Paris, og
bl. a. brugtes de ogsaa af Robert Estienne i
Paris og Christophe Plantin i Antwerpen.
E. S-r.

Garant (fr.), den, der indestaar, borger for
noget. G. kaldes særlig i visse Selskaber en
større ell. mindre Kreds af Tillidsmænd, der
ved deres personlige Navn og Anseelse yder
Garanti for Selskabets Vederhæftighed. Om
Stater som G., se Garanti.
K. B.

garantere (fr.), indestaa for, gaa i Borgen for.

Garanti (fr.), alm. omfattende Udtryk for
Paatagelsen af en Borgen, Indestaaen for visse
Kendsgerningers Tilstedeværelse ell. Indtræden
med deraf flg. Forpligtelse til at svare til det
ved disse Kendsgerningers Tkketilstedeværelse
ell. Ikkeindtræden forvoldte Tab. En saadan
Garantipligt kan man paadrage sig først og
fremmest ved en udtrykkelig mundtlig eller
skriftlig Garantierklæring, f. Eks. ved at
garantere for, at en Person, der ønsker at indgaa
Retshandel med Trediemand, er myndig eller
solvent, at en Tiltalt bliver til Stede og
underkaster sig Straffen, at en Laantager ell. et i
et ell. andet Øjemed — f. Eks. i Anledning af
en Udstilling — dannet Selskab opfylder sine
Forpligtelser (se Kaution), ell. at en Ting,
man afhænder, f. Eks. et Ur, en Cykle, ikke
har visse Mangler ell. overhovedet fungerer
rigtig en vis længere Tid. Endvidere har
Lovgivningen i mange Tilfælde positivt paalagt en
Garantipligt ud over den udtrykkelig paatagne
og ud over, hvad der følger af de alm.
Erstatningsregler. Saaledes maa den, der overdrager
en Ting, regelmæssig indestaa for, at han er
Ejer af den og altsaa overfører Ejendomsret
(Vanhjemmelansvar); den, der lover en Ydelse,
maa normalt garantere for, at han bliver i
Stand til at yde den, og at det ydede ikke har
væsentlige Mangler o. s. v. I Forbindelse
hermed kan ogsaa nævnes, at Lovgivningen
undertiden ogsaa paalægger Garantipligt for andres
Handlinger, uanset om nogen Tilsyns- eller
anden Pligt bevislig er tilsidesat. Saaledes er
Husbonden saavel efter D. L. 3—19—2, N. L.
3—21—2 og Sølovens § 8 som efter fl.
fremmede Lovgivninger i et vist Omfang ansvarlig
for sine Folks Brøde; jfr ogsaa Ansvaret for
Husdyr og vilde Dyr, man holder fangne (se
i øvrigt Erstatning). Ogsaa det Ansvar,
Staten — dog efter dansk Ret indenfor
snævrere Grænser — har paataget sig over for sine
Embedsmænds Handlinger, kan karakteriseres
som en Staten legalt paalagt Garantipligt.
Endelig kan nævnes, at Staten undertiden ogsaa
har paataget sig G. for Opfyldelsen af private
Selskabers Forpligtelser (Statsgaranti) — i
Reglen dog kun indenfor snævrere Grænser — jfr
som Eks. Lov om Anlæg af en Frihavn ved
Kbhvn af 31. Marts 1891 § 3 (Statsgaranti
indtil 8 Mill. Kr.).

Fremdeles tales ofte i Statsretten om
Forfatningsgarantier ell. de konstitutionelle G.,
hvorved snart sigtes til de i Grundloven ell.
en anden Forfatningslov indeholdte Forskrifter,
hvorved søges sat en Grænse for Statsmagten
og sikret en Frihedssfære (status libertatis)
for Statsborgerne (f. Eks.: d. Grl.’s §§ 74, 77,
78, 79 og 80 om Trosfrihed, Boligens og
Ejendommens Ukrænkelighed og Personens
Uantastelighed indenfor visse Grænser), snart sigtes
til de Bestemmelser i Forfatningen, hvorved
Statens Maal som Retsstat og Forfatningens
Opretholdelse søges realiseret
(Ministeransvarlighed, Dommernes Uafsættelighed, Presse-,
Forsamlings- og Foreningsfrihed m. m.).

I Folkeretten endelig tales om
Garantitraktater, hvorved een ell. fl. Stater paatager
sig G. for Opfyldelsen af en Traktat ell.
Opretholdelsen af en Stats Neutralitet ell. den
garanterede Stats Landomraades ell. Forfatnings

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free