- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
425

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garcilaso de la Vega - Garcilaso de la Vega - Garcin de Tassy - Garcinia - garçon - Garczyński, Stefan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Boscán’s, siden for sig af Sanchez de las Brozas
(1574), Fern. de Herrera (1580). J. N. de
Azara (1765) og i Biblioteca de autores
españoles
, 32. Bd, samt oftere, de fleste Udg. med
Kommentar. G.’s Levned findes beskrevet i
Golección de documentos inéditos para la
historia de España
(16. Bind, Madrid 1851).
E. G.

Garcilaso de la Vega
[garþi’lasåæ-la-’wæga] kaldet el Inca, sp. Historieskriver,
f. omtr. 1540 i Cuzco i Peru, d. 1615. Han var
Søn af Sebastian Laso de la Vega, sp.
Guvernør i Cuzco, og en Kvinde af Inkaernes gl.
Fyrsteslægt. 20 Aar gl kom han fra Sydamerika
til Spanien, blev Officer og tjente under Don
Juan de Austria i Kampen mod Moriskerne;
i sine senere Aar levede han i Valladolid, hvor
hans fleste litterære Arbejder blev til. De
angaar hans Fødelands Historie ell. overhovedet
det sp. Amerika. Først udkom La Florida (1605),
der behandler denne Halvøs Erobring og mest
drejer sig om Conquistadoren Fernando de
Soto; derefter Comentarios reales del Perú, om
Inkaerne, G.’s Forfædre (2 Bd, 1609—17).
Begge er siden udgivne fl. Gange, Værket om Peru
navnlig 1800—01 (13 Bd), og dette er oversat
paa Tysk samt oftere paa Fransk. G.’s Bøger
har en ikke ringe Interesse, men saa morsom
han er, maa han læses med megen Kritik, thi
han er temmelig lettroende; hans Stil er ikke
fri for at være noget svulstig.
E. G.

Garcin de Tassy [gar’sæ-d-ta’si], fransk
Orientalist, f. 1797 i Marseille, d. 1878 i Paris.
Efter at have studeret Arabisk under Silvestre
de Sacy i Paris, kastede han sig over Studiet
af Persisk og Hindustani. Ved École des
langues orientales
blev der oprettet et Professorat
for ham i Hindustani, og han underviste i
dette Sprog i omtr. 50 Aar. 1838 blev han
Medlem af l’Académie des inscriptions et
belles-lettres
, senere blev han Formand for Société
asiatique
. Bl. hans Arbejder over
Hindustani-Sproget og dets Litt. indtager hans Discours
d’ouverture
, genoptrykt (1872—77) under Titlen
La langue et la littérature hindoustanies, en
fremragende Plads. Denne fra Aar til Aar førte
Oversigt over Hindustani-Litt. giver et godt
Indblik i hele det litterære Liv i det moderne
Indien. G. de T. har fremdeles udg. en
Lærebog og en Chrestomati i Hindustani, en
Skildring af Hindustani-Litt., en fr.-hindustansk
Ordbog og Les Aventures de Kamrup, Tekst og
Overs. Af den pers. Litt. har G. de T.
fremdraget Ferid-ed-din Attâr’s »Fuglenes Sprog«
(»Mantic-uttaïr«, Tekst og Overs., 1857 og 1863,
hvortil la Poésie philosophique et religieuse
chez les Persans
tjener som Indledning).
Endelig har han skrevet om arab.-pers. Verslære
(la Rhétorique et la prosodie des langues de
l’Orient musulman
, 1873) og om islamitisk
Religion (l’Islamisme selon le Coran, 1874).
A. C.

Garcinia M., Slægt af Guttiferæ, Træer ell.
Buske med læderagtige, lancetdannede ell.
aflange Blade og smaa ell. middelstore Blomster,
der enten sidder enkeltvis ell. i Top.
Blomsterne er tvekønnede ell. polygame og oftest
firtallige i Bæger og Krone. Støvdragerne er
fri ell. sammenvoksede til Grupper, og Arret
er bredt skjoldformet. Frugten er et Bær med
temmelig haard Skal, men ikke sjælden med
et saftigt Kød. Frøene har en læderagtig ell.
saftig Frøkappe. Omtr. 150 Arter i den gl.
Verdens tropiske Egne; fl. er vigtige Nytteplanter.
G. Morella Desrouss. (Ceylon) er et omtr. 18
m højt Træ med smaa Blomster, de hanlige er
næsten siddende; Frugterne er af Størrelse som
Kirsebær. G. Hanburyi Hook. f. (G. Morella
var. pedicellata Hanbury) bliver 10—15 m højt,
men ligner i det væsentlige foregaaende Art;
dog er Hanblomsterne stilkede. Det vokser i
Kambodja og det østlige Siam. Af de 2 nævnte
Arter, især den sidste, og endnu andre faas en
Gummiharpiks, Gummigut, der især findes
i Barkens Gange. Ved spiralformede Indsnit i
Stammen flyder Harpiksen i Tørtiden ud og
opsamles i Bambusrør. Den første Prøve af
Gummigut kom til Europa 1603. G. Mangostana
L. (Mangostan) er et 20—25 m højt Træ
med næsten pyramideformet Krone og store,
røde Blomster. Frugterne er 7 cm i
Gennemsnit og har en tyk, vinrød Skal, medens Frøene
er omgivne af en snehvid, velsmagende
Frøkappe. Mangostanen hører vistnok hjemme paa
Malakka, men dyrkes i alle Tropelande, fordi
Frugterne hører til den mest yndede Træfrugt
i disse Egne. Den bitre Skal anvendes til
Farvning og som Lægemiddel. Af andre Arter, f.
Eks. G. pedunculata Roxb. (Bengalen), der har
store Frugter, spises selve Frugtkødet, medens
man af Frøene af G. indica Choisy (Vestkysten
af Forindien) presser en olieagtig Masse
(Kokum), der i Indien anvendes til Farvning og
Forfalskning af Smør. Ogsaa Veddet af forsk.
Arter, f. Eks. af Mangostanen, benyttes.
A. M.

Gren og Frugt af Mangostan.
Gren og Frugt af Mangostan.


garçon [gar’så] (fr.), Dreng, Ungkarl;
Opvarter, en g. (s. d.).

Garczyński [gar’t∫ynjski], Stefan, polsk
Digter og Revolutionær, f. 1805, d. 20. Septbr
1833, hører til de sværmeriske Sangere, der
vaktes ved Polens Ulykker og med mere ell. mindre
poetisk Gave eftersang de store polske Digtere.
Som ganske ung studerede G. i Berlin, hvor
han ivrig optog Hegel’s Livssyn. I Rom gjorde
han Adam Mickiewicz’s Bekendtskab og
paavirkedes stærkt af dennes mægtige Kunst og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free