- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
426

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garczyński, Stefan - Gard - Garda - Gardaful - Gardar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Person. Under Oprøret 1831 kæmpede G. med
i de polske Rækker og sluttede sig siden til
den Flok af Landflygtige, der i Dresden
samledes om Mickiewicz og Lelewel. Hans eneste
større Arbejde: »Waclawa mlodość« (»Vaclav’s
Ungdom«), et højtflyvende patriotisk-tragisk
Digt, blev urimelig beundret af Mickiewicz og
derfor overvurderet i høj Grad af Samtiden.
Hans »Poezye« (2 Bd) udkom i Paris 1833.
(A. M. B.). H. C-e.

Gard [ga.r] ell. Gardon [gar’då], en Flod
i det sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhône’s
højre Bred, opstaar af de to rivende
Bjergstrømme Gardon d’Alais (lille G., 56 km)
og Gardon d’Anduze (68 km), der
udspringer i Cevennerne i Dept. Lozère og forener
sig S. f. Vezénobres, hvorefter G. løber 62 1/2
km mod Ø. og SØ. gennem Dept G., hvor den
efter at være flydt gennem Sletten Gardonnenque
bugter sig gennem en Erosionsdal med stejle
Klippevægge. Nogle St. forsvinder den helt, ofte
foraarsager den alvorlige Oversvømmelser.
Efter at være udtraadt af Dalen optager den
Alzon, flyder under Pont de G., en romersk
Akvædukt, og udmunder i Rhône lidt oven for
Beaucaire.

Det efter Floden opkaldte Dept udgør den
østlige Del af Languedoc og omgives fra V.
over N. til Ø. af Dept. Hérault, Aveyron,
Lozère, Ardèche, Vaucluse og Bouches-du-Rhône,
mod S. grænser det til Middelhavet. Det er
5881 km2 og har (1911) 413458 Indb. eller 70,3
pr. km2, lidt under Middeltallet for hele
Frankrig. Naturforholdene deler G. i 3 forsk.
Regioner. Den nordvestlige Del er opfyldt af
Cevennerne og naar omkr. Héraults Kilder Højder
paa indtil 1567 m; Cevennerlandet er kendt for
sine frugtbare Dale, og Bjergene er ofte
bevoksede med ægte Kastanier og Morbærtræer
lige til Toppen. Langs Foden af Cevennerne,
gennem Midten af Dept, indtagende omtrent
Halvdelen af dettes Areal, strækker sig Les
Garrigues
, tørre Kalkstenshøjdedrag, paa hvis
solbeskinnede Skraaninger trives Oliven, Vin
og Hvede. Den sydøstlige Del af G. er en lav
Kystslette med talrige Søer og Sumpe; i dette
temmelig usunde Distrikt findes G.’s
frugtbareste Land og bedste Vinhaver — dog bestaar
Egnene nærmest Kysten af Laguner, Saltsumpe
og sandede Strækninger, der delvis er
bevoksede med Fyrreskove. Foruden Rhône, der
danner G.’s Østgrænse, og Ardèche, der paa en
kortere Strækning danner Nordgrænsen, er de
vigtigste Floder Céze og G., der
gennemstrømmer Dept og falder i Rhône, samt Kystfloden
Vidourle. Gennem Kystsletten er gravet den 50
km lange Canal de Beaucaire à Aigues Mortes,
der forbinder de to Byer, hvorefter den har
Navn, og udgør en Del af Canal du Rhône à
Cette
; ved Aigues-Mortes staar den i
Forbindelse med Kanalen Grande-Roubine, der fører
ud til Havet. Klimaet er varmt i de sydøstlige
og mellemste Dele af Dept, tempereret i
Cevennerdalen og barskt i Bjergene. Den kolde og
tørre Nordenvind, mistral, medfører dog ofte
voldsomme Temperatursvingninger og bidrager
i Foren. med det stærke Solskin til at gøre
Klimaet tørt, skønt Nedbøren ikke er helt
ringe (i Kystsletten 500 mm aarl., i de mellemste
Egne 800 mm, i Bjergene langt mere). Temp.
gaar i Kystsletten hver Vinter lejlighedsvis ned
til ÷ 5° og naar om Sommeren Maksima paa
30—34°. Bjergene har undertiden Snefald
endnu i Maj og Juni. Af Arealet er (1914) 21,7 %
under Ploven, 19,6 % anvendes som Græsgange,
25,9 % er Skov, 7,7 % er øde Land; til Vinavl
anvendes 72659 ha (12,5 % af Arealet), til
Frugtavl, Havedyrkning o. l. 47698 ha. 1914
avledes 564800 hl Hvede, 29260 hl Rug, 114050
hl Byg og 450640 hl Havre. Dept kan ikke
brødføde sig selv; i Bjergene er Frugten af
den ægte Kastanie et vigtigt Næringsmiddel.
Af meget stor Bet. er Vinavlen, som atter er
kommet til Kræfter efter Phylloxeraens
Ødelæggelser; 1914 produceredes 3929066 hl, 1915
dog kun 683167 hl. Kunstig Vanding anvendes
meget ved Vindyrkningen. M. H. t. Silkeavlen
er G. det vigtigste af Frankrigs Dept.; 1913
produceredes over 200000 kg Silke. G. er kendt for
sit udmærkede Hornkvæg, sine smaa Heste og
sine finuldede Faar. Dept er rigt paa
Mineraler; 1913 brødes over 2 Mill. t Stenkul og
Anthracit (især ved Alais) samt mindre
Mængder af Brunkul, Jernmalm, Asfalt, Zink og Bly.
Ogsaa Marmor o. a. Bygningssten brydes. Af
Saltsumpene ved Kysten udvindes betydelige
Mængder Salt. Fiskeriet er ret betydeligt.
Industrien er veludviklet og omfatter Spinding
og Vævning af Silke, Bomuld og Uld,
Produktion af Jern og Staal, Papir og Glas, Alkohol
m. m. Dept har (1912) 650 km Hovedjernbane
og 23,6 under Bygning (tilhørende
Paris—Lyon-Jernbanen) samt 47,8 km Lokalbane. Det deles
i Arrondissementerne Nîmes, Alais, Uzès og Le
Vigan, 40 Kantoner og 351 Kommuner.
Hovedstaden er Nîmes, som er Sæde for en Biskop
for Provinsen Avignon. I militær Henseende
hører G. til 15. Armékorps.
G. Ht.

Garda, By i Norditalien, Provins Verona,
ligger ved Østsiden af Garda-Søen, som den har
givet Navn, og paa Sydskraaningen af Monte
Baldo. Mange smukke Villaer og Dyrkning af
fortrinlige Vine, Sydfrugter og Oliven.
C. A.

Gardaful, se Guardafui.

Gardar (oldn. garðar, austr i görðum) er
det gl. nordiske Navn paa det Rige, som
svenske Vikinger ved Midten af 9. Aarh. stiftede
omkr. det sydlige Ladoga og Ilmen-Sø paa
slavisk-finsk Omraade, og som derefter udvidedes
Syd over. Navnet er vistnok en nordisk
Gengivelse af det slaviske Gorod (russ. Grad, Gaard
ell. Borg), som findes i mange russiske
Bynavne, saaledes Starygrad (Ladogaborg, af
Nordboerne kaldt Aldeigjuborg) og Novgorod
(Holmgarðr). Navnet G. findes baade i ægte Digte af
islandske Skjalde fra 10. og 11. Aarh., i svenske
og danske Runeindskrifter fra samme Aarh.
samt senere i den islandske Prosalitteratur, der
dog ofte foretrækker det sammensatte
Garðariki. (Litt.: V. Thomsen, The Relations
between ancient Russia and Scandinavia and
the origin of the Russian State
[Oxford og
London 1877]; Antiquités Russes, I—II [Kbhvn
1850—52]; P. A. Munch, »Om Nordboernes
Forbindelse med Rusland og tilgrænsende
Lande« [Sml. Afh. II, 184—274]).
(G. St.). F. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free