Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garde (Livvagt) - Garde (norsk stammende Slægt) - Garde, Aage - Garde, Axel - Garde, Hans Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indført G. Som Elitetropper i
Hærorganisationen. Af den af Konventet 1792 oprettede G.
du Corps législatif dannede Napoleon først G.
consulaire og efter sin Tronbestigelse den
berømte G. impériale, der efter 1806 bestod af
den »gamle« og den »unge« G., og som dannede
et Mønsterkorps i den fr. Hær. Kun udvalgte
Folk med lang og tro Tjenestetid kunde
indtræde i G., der bar en særlig glimrende
Uniform og havde mange Særrettigheder samt en
betydelig højere Lønning end de øvrige
Afdelinger. Den optraadte med uvisnelig Hæder
i Napoleon’s Felttog, og dens Styrke forøgedes
stadig; saaledes var den paa Ruslands-Toget
c. 56000 Mand, af hvilke kun faa Rester kom
tilbage. Den retableredes igen 1813, naaede vel
aldrig mere den gamle Lødighed, men dens
Styrke steg 1814 til c. 100000 Mand. Under
den første Restauration bibeholdtes den
»gamle« G., og ved Napoleon’s Tilbagekomst fra
Elba fik G. en ny Organisation og deltog med
sædvanlig Berømmelse med en Styrke af c.
20000 Mand i Slaget ved Waterloo. Under
Napoleon III fremstod igen G. impériale som
Armékorps, men ophævedes ved Sedan’s
Kapitulation. Den i Frankrig nu eksisterende G.
républicaine er kun Sikkerhedsvagt i Paris. I
Preussen og Rusland er G. formerede som
Armékorps, indtager en fremtrædende Stilling
og betragtes som Mønsterafdelinger, der
navnlig i Rusland har fl. Særrettigheder. De dannes
af udsøgt Mandskab fra hele Riget. I Preussen
er G. fremgaaet af Kurfyrst Frederik Vilhelm
I’s Livvagt, af hvilken Kong Frederik Vilhelm
I dannede det »lange Potsdamer Regiment« (»de
lange Karle«). Frederik den Store opstillede
3 Batailloner Fodgarde som Felttropper. De
udmærkede sig i de schlesiske Krige og
betragtes som Stamafdelinger for det nuværende
1. Garderegiment til Fods. Andre G., der kan
betragtes som en Slags Elitetropper, findes
desuden i England og Sverige (Svea lifgarde [s. d.]
og Andra lifgardet) og i de fleste store tyske
Stater. — Om den danske Livgarde til Fods og
til Hest, se Livgarde. — Om den tidligere
norske G., se Norske Jægerkorps. —
Om Mobilgarde og Nationalgarde,
s. d.
B. P. B.
Garde, en fra Norge stammende Slægt, der
sikkert har taget Navn efter Gaarden Vestre
Gahre i Spangereid i Kristianssand Stift.
Stamfaderen, Byfoged i Frederiksstad Hans
Christensen G., var Farfader til Provst Hans
Jørgen G. (1713—87), bl. hvis Sønner kan
nævnes Inspektør ved Korntørringsanstalten
Peder Schwane G. (1759—1806) og Provst
Hans Friboe G. (1767—1819). Den første af
disse to Brødre blev Fader til Kommandør
Hans Georg G. (s. d.) og til Raadmand i
Helsingør, Justitsraad Janus Andreas G.
(1792—1874). Kommandøren havde en talrig
Børneflok, bl. a. Sønnerne Sognepræst i Søborg
og Gilleleje Peter Christian G.
(1816—94), der skrev en præmiebelønnet Afh. »Om
de Fattiges Forsørgelse«, og et kronet Prisskrift
»Om Sygekasser«, Guvernør, Kammerherre
Janus August G. (s. d.), Premierløjtnant,
Justitsraad Christian Fred. G.
(1829—1912), der anlagde Jernbaner i Sydsjælland og
bl. a. oprettede Faxe Stenværksteder, og
Kontreadmiral Carl Adolph G. (1834—1911).
Kontreadmiral Hans Georg Friboe G.
(s. d.), Søn af ovenn. Raadmand, blev Fader
til Kommandør Alfred G. (f. 1858), der
1882—83 deltog i Hovgaard’s Ekspedition med
Dijmphna, og til Kommandør Thomas
Vilhelm G. (s. d.). Ovenn. Provst H. F. G. var
Farfader til Sekondløjtnant Peter Jacob
Svane G. (1827—50), der udmærkede sig ved
Steppinge og Ullerup, og som faldt ved Isted,
og til Læge ved Kbhvn’s Sygehjem Jacob
Nicolai Benedictus G. (1843—92), som
blev Fader til Teaterdirektør Aage G. (s. d.)
og til Forf. og Journalisten Axel G. (s. d.).
Ikke faa af Slægtens Medlemmer har været
Præster. (Litt.: Elvius og
Hiort-Lorenzen, »Patriciske Slægter« [Kbhvn 1891]).
P. B. G.
Garde, Aage, dansk Teaterdirektør, f. 18.
Marts 1876 i Kjerteminde, optraadte første Gang
som Gottlieb i »Væverne« 1. Novbr 1896 paa
Dagmarteatret og vakte i de flg. Sæsoner paa
de kbhvn’ske Privatteatre navnlig
Opmærksomhed ved sin karakteristiske Fremstilling af
cand. theol. Fenger i »Storm« og Prof. Owen
i »Sangerinden«; 1905—11 spillede han med
Smag og Kultur et stort Repertoire paa
Provinsens Scener, hvor han tillige var Instruktør,
en Stilling, han 1911—12 beklædte paa Kasino.
1913 valgtes han til Direktør for Aarhus
Teater, som samtidig blev Landets anden
statsunderstøttede Scene. Ved i god Udførelse at
fremføre et vægtigere Repertoire end det, der
i Alm. spilles i Provinserne, er Teatret i
Aarhus under hans Ledelse hævet fra vanskelige
Kaar og dets Bestaaen som fast Institution
muliggjort.
R. N.
Garde, Axel, dansk Forfatter, foreg.’s
Broder, f. 18. Marts 1876 i Kjerteminde, Student
1894, blev tidlig optaget af journalistisk
Virksomhed og var bl. a. i en Aarrække
Medarbejder ved »Berlingske Tidende«, 1905—06
Redaktør af »Adresseavisen«, 1912 af Tidsskriftet
»Dansk Aand«. Fra 1916 er han knyttet til
Direktionen for Gyldendalske Forlag. Allerede
1897 udgav han den prisbelønnede Afhandling
»Grundtvig’s Mytologi« og 1898 »Der
Grundgedanke in Henrik Ibsens Dichtung«. Af hans
øvrige Arbejder skal nævnes »Dansk Aand«
(1908), »Preussen’s Tyskland« (1916) samt
Skuespillet »Ansigtet« (1913). 1911—14 var han
Formand for Studentersamfundet.
Chr. Bl.
Garde, Hans Georg, dansk Søofficer og
Historiker, f. 9. Juni 1790, d. i Farum 16. Jan.
1875. G. blev Sekondløjtnant i Marinen 1805,
oppaaede 1844 Kommandørsrang og
afskedigedes 1851. Ved det eng. Bombardement paa
Kbhvn 1807 var han Kanonbaadschef; senere
ansattes han ved en Kanonbaadsdeling paa
Slesvigs Vestkyst og tog her den fordrevne
sv. Konge Gustaf IV Adolf til Fange, da denne
uden Tilladelse vilde gaa i Land. 1814—18 var
han Indrulleringschef i Tønningen. Efter en Del
Togter som subaltern var han 1837 Chef for
Korvetten »Diana« og 1844 for Fregatten
»Gefion«, først med daværende Kronprins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
