Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garfield, James Abraham - Gargano - Gargantua - Gargarisme - Gargaron - Gargiolli, Carlo - Gargiolli, Corrado - Gargouillement - Garhval - Garhvali - Garib - Garibaldi, Giuseppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
publikanske Parti. 1880 valgtes han til
Præsident efter en meget haard Valgkamp (fik kun
7,000 Stemmers Overtal); tiltraadte sin Post 4.
Marts 1881, men blev 2. Juli haardt saaret af
en Eventyrer Guiteau, som vilde hævne Grant’s
Udelukkelse fra andet Genvalg og Tabet af sine
egne Udsigter til et Embede. Hans Død blev
alm. beklaget og tjente til at fremme
Udsoningen mellem Norden og Syden; til hans Enke
og Børn samledes 360,000 Doll. Et
Mindesmærke rejstes 1887 i Washington. (Litt.: Mason,
The life and publice services of J. A. G. [1881];
Schøyn, »Præsident G., hans Liv og
Snigmord« [Chicago 1881]).
E. E.
Gargano, Monte G., Sporen paa den ital.
Støvle, en Bjergknude, der fra Italien’s
Fastland strækker sig mod Øst ud i det Adriatiske
Hav og paa sin Sydside danner den store
Manfredonia-Bugt. Monte G., der i sin højeste Top
Monte Calvo naar 1,056 M.’s Højde, er
uden al Forbindelse med Apenninerne, hvorfra
det adskilles ved den apuliske Slette, Tavogliere
di Puglia, og synes i fl. Henseender at slutte
sig nærmere til Bjergene paa den østlige Side
af Adriaterhavet. De tidligere saa pragtfulde
Skove er med Undtagelse af nogle Rester paa
Nordsiden nu næsten forsvundne. Paa G. ligger
Byen Sant’ Angelo, hvorfor Bjerglandet ogsaa
undertiden benævnes Monte Sant’ Angelo.
C. A.
Gargantua [fr. gargã’tya], Navn paa en af
Heltene i Rabelais’ Roman af samme Navn. —
Fraadser.
Gargarisme, se gurgle.
Gargaron hed i Oldtiden en Top af
Ida-Bjerget i Troas og en i Nærheden deraf
liggende By.
C. B.
Gargiolli [gar’dзäl-i], Carlo, ital. Forf., f.
24. Jan. 1840 i Firenze, d. 9. Aug. 1887. Han
studerede Filosofi og Filologi i Pisa. Efter at
han i 3 Aar (1866—69) havde haft et
Bibliotekarembede ved det laurentianske Bibliotek i
Firenze, beklædte han efterhaanden forskellige
Poster under Knltusministeriet og ved højere
Læreanstalter i Piacenza, Ancona, Pesaro og
Padova. Hans Forfattervirksomhed bestod mest
i Udgaver af ital. Skribenter og i
Tidsskriftartikler; fremdeles udgav han sin Faders,
Girolamo G.’s, efterladte Arbejde over det
florentinske Haandværkersprog, »Studj sul parlare
degli Artigiani in Firenze« (1876 og paany 1882).
(E. G.). E. M-r.
Gargiolli [gar’dзål.i], Corrado, ital. Forf.,
f. i Fivizzano 1834, d. 1895. Han har navnlig
gjort sig bekendt som Udgiver af den berømte
Tragediedigter G. B. Niccolini’s Værker; af hans
egne originale Arbejder kan nævnes en
Afhandling om Vincenzo Gioberti, Digtet »Fernando e
Gisella« samt en Del mindre, lyriske Digte.
(E. G.). E. M-r.
Gargouillement [garguj’mã] (fr.), en
boblende ell. gurglende Lyd, som f. Eks. føles,
naar man lægger Haanden paa Underlivet, og
Tarmene har et stærkt luftblandet tyndtflydende
Indhold. G. kaldes ogsaa visse stærkt gurglende
Lyde, som høres ved Undersøgelsen af
Brystet, naar der i Lungerne, som f. Eks. ved
Lungesvindsot, findes Hulheder fyldte med
Vædske (se Rallelyd).
(A. F.). H. I. B.
Garhval [’ga.əwə£ ell. gə’wa.£?] (Garvhal),
1) Distrikt i de indobritiske United Prov.,
14244 km2 med (1910) 480167 Indb., næsten
alle Hinduer, 3614 Muhammedanere. G. er
opfyldt af Himalayas Masse. Hovedstad er
Srinagar. 2) Indobritisk Vasalstat V. f. Distriktet
G. 10826 km2 med (1910) 300819 Indb., hvoraf
1754 Muhammedanere, Resten Hinduer.
Hovedstad Tehri. Som Ganges-Flodens Kildeland
besøges det af Tusinder af Pilegrimme.
M. V.
Garhvali er Navn paa den indiske Sprogart
i Distriktet Garhval mellem Floden Sutlej
(omkr. Simla) og Ganges’ Kildeflod Bhāgīrathī.
Ligesom de nærstaaende Dialekter Kumaonī og
Naipālī hører dette Sprog til det nordlige
Omraade af de ariske Sprog i Indien, der i
sproglig Henseende staar nærmest ved de nordlige
Hindī-Dialekter Braj og Kanauji. (Jfr
Hoernle, A Grammar of the eastern Hindī conipared
with the other Gauḍian languages [1880] og
Kellogg, A Grammar of the Hindī language
[1893]).
D. A.
Garib, Gariep, se Oranje-Flod.
Garibaldi, Giuseppe, ital. Frihedshelt,
f. 4. Juli 1807 i Nizza, d. 2. Juni 1882 paa
Caprera. Hans Fader var Skibsfører, og han selv gik
1822 til Søs og tog 1832 Tjeneste i den
sardinske Flaade,
men maatte
1834 flygte til
Frankrig som
Deltager i en
mazzinistisk
Sammensværgelse (dømtes
til Døden).
Efter i nogen Tid
at have været
Skibsfører i
Tunis drog
han 1836 til
Sydamerika.
Her tog han i
fl. Aar Del i
en republ.
Opstand i det
sydlige
Brasilien og
udstod mange Haande Farer og Eventyr;
kæmpede derefter 1842—46 i Uruguay som Fører
for en italiensk Legion mod Argentina’s
Præsident Rosas og udmærkede sig baade til Lands
og til Vands ved Tapperhed og Snarraadighed.
Juni 1848 kom han tilbage til Italien efter
Budskabet om Frihedskampens Udbrud; han tilbød
Sardinien sin Tjeneste, men blev vraget som
Republikaner og drog da til Lombardiet, hvor
han førte en Friskare og havde fl. Fægtninger
i Egnen om Como-Søen. Decbr 1848 drog han til
Rom, valgtes næste Maaned til den
grundlovgivende Forsamling og vilde i dens første Mode
udraabe Republikken. Han dannede siden en
egen Legion, som han holdt sammen med
streng Mandstugt og førte med stor Dygtighed
under Stadens Forsvar April—Juni. Han
kastede den franske Hærs Angreb tilbage (30.
Apr) og slog Neapolitanerne ved Palestrina og
Velletri (9. og 19. Maj). Da Rom maatte
 |
| G. Garibaldi. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
