- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
437

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garibaldi, Giuseppe - Garigliano - Garizim - Garkobber - Garland, Hamlin - Garlandia, Johannes de - Garm - Garmann, Fredrik Torp - Garmond - Garn, Traad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Enke og hans 5 Børn hver en Aarpenge
af 10,000 Lire.

Mange Mindesmærker er rejste over G. rundt
om i Italiens Stæder, saaledes en Rytterstatue
i Verona 1887 og en anden paa Janiculum i
Rom 1895, desuden i Nizza 1891 og i Paris
1907. Endvidere findes i mangfoldige Byer en
G.-Gade ell. -Plads. 100-Aarsdagen for hans
Fødsel fejredes i hele Landet som en
Nationalfest. Hans efterladte Memorie autobiografiche
udg. af Menotti G. (Firenze 1888, 11. Udg. 1902)
og hans Breve Epistolario 1885, 2 Bd. (Litt.:
Elpis Melena, »G.’s Denkwürdigkeiten«
[indtil 1849, 2 Bd 1861] og »G., Mitteilungen aus
seinem Leben« [Hannover 1885]; Guerzoni
G. [Turin 2 Bd 1882, 4. Udg. 1893, overs. paa
Dansk 1882]; J. White Mario, G. e suor
tempi
[Milano 1884, 11. Udg. 1892]; Bordone,
G. [Paris 1891]; A. Bianchi, G. capitano del
Popolo
[Rom 1892]; Cäc. Bååth
Holmberg
, »G.« [1892]).
E. E.

Garigliano [gari’ljano], i sit øvre Løb kaldet
Liri, Romernes Liris, Flod i Syditalien,
udspringer paa Vestsiden af Abruzzerne Ø. f.
Rom og løber med sydlig Hovedretning til
Gaëta-Bugten. Ved Isola danner den et Vandfald
paa 27 m, optager dernæst Sacco og Melfa
og gennembryder med 9 Fald Basaltklipperne i
Mortula-Skoven. Dens Munding er omgivet af
store Sumpe, de gl. Paludes Minturnenses, hvori
Cajus Marius skjulte sig. Ved Minturnæ’s
Ruiner fører Italien’s ældste, 1832 byggede,
Kædebro over Floden. G. er sejlbar for mindre
Fartøjer fra Pontecorvo, og dens Længde er 148
km.
C. A.

Garizim [gəri’zi.m]. Bjerg ved Sikem, hvor
Israelitterne skulde fremsige Velsignelserne over
dem, der holdt Lovene, medens tilsv.
Forbandelser skulde siges fra Ebal (5. Mos. 27). Efter
Eksilet blev G. Midtpunktet for den samaritanske
Menighed, som her byggede et Tempel c. 300.
Dette ødelagdes 129 f. Kr. af Johannes Hyrkan.
Men siden, og endnu i vore Dage, har
Samaritanerne her holdt deres aarlige Paaskefest. G.
hedder nu Djebel el-tôr, et 868 m højt Bjerg,
hvorfra der er en storslaaet Udsigt over Dalene
op mod Middelhavet og over til Gileads Bjerge.
Der findes Ruiner af en Borg og af en Kirke
fra 5. ell. 6. Aarh. Paa S.-Siden er
Samaritanernes hellige St.: Alterklippen, Stedet, hvor
Abraham vilde ofre Isak, og de 12 Stene, som
Josva skal have oprejst.
J. P.

Garkobber, se Kobber.

Garland [’ga.ə£ənd], Hamlin, amer. Forf.
og Dramatiker, f. 1860 i Wisconsin som Søn
af en fattig Landmand; arbejdede hjemme hos
Faderen til 1881, hvor han paa første Haand
lærte det Liv at kende, som han senere
skildrede først i sin Debutbog Main-Travelled Roads
(1890); senere i A little Norsk (1891),
Prairie-Folks (1892), Rose of Dutcher’s Coolly (1895),
en af hans bedste Bøger, The Trail of the
Gold-Seekers
(1899), The Eagles Heart (1900),
The long Trail (1907), The Moccasin Ranche
(1909), A Son of The Middle Border (1914),
Ulysses Grant (1898), en Levnedsskildring af
Præsidenten. Drachmann omtaler ham i »Den
hellige Ild« (Slutn. af 3. Bog).
I. O.

Garlandia, Johannes de, middelalderlig
Musiklærd fra 13. Aarh., fra hvem de ældste
Fremstillinger af den egl. »Mensuralmusik«
stammer (optagne i Coussemaker’s Scriptores
I). Det antages nu, at der har været to Forf.
af dette Navn. 1) Den ældste og betydeligste,
Forf. til De musica mensurabili, f. i England c.
1190, studerede først i Oxford, senere i Paris,
var en Tid lang Magister ved Univ. i Toulouse,
men virkede 1232—45 atter i Paris. 2) Den
yngre, Forf. til Introductio musicæ.
A. H.

Garm, 1) i nordisk Mytologi den bundne
Hund ell. Udyr i Hel, kommer løs ved Verdens
Undergang (jfr Fenresulv). 2) Navn paa
Rolv Krake’s Hund.
A. O.

Garmann, Fredrik Torp, norsk
Skuespiller, f. i Bergen 9. Novbr 1850, d. i Kria 4.
Decbr 1907. G. debuterede ved et omrejsende
Selskab i Kristianssund 1869, var knyttet til
forsk. Selskaber, deriblandt fra 1871 til Hofgrens
svensk-norske Selskab paa Folketeatret i Kria;
men hans store Talent kom først til virkelig
Udfoldelse efter at han i 1876 blev knyttet til
den nationale Scene i Bergen, hvorfra G. 1889
gik til Kria Teater og 1899 til Nationalteatret.
G. vil blive staaende for Erindringen som en af
de kraftigste og mest særprægede norske
Skuespillerbegavelser i Løbet af Aarhundredet. Hans
Skikkelser var præget af en overordentlig
Fyrighed og Bredde og en suveræn Myndighed i
Fremtræden og Spil — Egenskaber, som kunde
gøre hans Præstationer ujævne, men som, naar
han var paa Højde med sig selv, virkede
inspireret og inspirerende. Baade i klass. og
moderne Skuespil, i komiske og alvorlige
Karakterroller har G. ved sin stærke Personlighed ydet
fremragende Kunst. Giboyer i Augier’s
Skuespil »Giboyer’s Søn« hørte til hans ypperste; i
norsk Repertoire kan nævnes Daniel Heire i
»De unges Forbund«, Dr. Stockmann i »En
Folkefjende«, gamle Kampe i »Det ny System«,
Professor Tygesen i »Geografi og Kærlighed«,
Doktor Relling i »Vildanden«; af Holbergroller
hørte Vielgeschrei og Herman von Bremen til
hans bedste. (Litt.: F. T. G., »En Skuespillers
Oplevelser« [Kria 1900]).
E. S-n.

Garmond [gar’måŋ] er i Østerrig,
Sydtyskland og Schweiz den alm. typografiske
Betegnelse for Skriftstørrelser paa Korpuskegle (5
Kvartpetit ell. 10 Punkter). Navnets Oprindelse
henføres til den fr. Skriftstøber Claude Garamond,
men dette har næppe noget paa sig.
E. S-r.

Garn, Traad. Da de forsk. Tekstilstoffer,
saasom Bomuld, Hør, Hamp, Uld, Silke o. s. v.,
der faas fra Plante- og Dyreriget, ikke har en
til alm. Brug tilstrækkelig Længde og Styrke,
er man nødt til at sammenføje et større Antal
enkelte Fibre, idet disse dels lægges ved Siden
af hinanden, dels i hinandens Forlængelse, og
for at give et saaledes fremstillet Bundt af
Fibre det fornødne Sammenhold og Styrke,
snor man det yderligere om dets Længdeakse,
hvilke Processer sammenfattes under Navnet
Spinding. Det herved frembragte Produkt
er G., medens man ved Traad sædvanlig
forstaar sammensnoet G. ell. sammensnoede lange
enkelte Taver (Silketaver). I daglig Tale er
dog Sprogbrugen noget vaklende, idet man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free