Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garn, Traad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig ofte kalder Traad for G., f. Eks.
Strikke-, Sygarn o. s. v. Ang. selve Spindingen
henvises til denne Artikel, medens
Forarbejderne til Spindingen er omtalte i Artiklerne om
de enkelte Raastoffer. Efter Spindingen bliver
G. sædvanlig afhaspet ɔ: vundet op saaledes,
at det danner en stor lukket Ring, hvis enkelte
Omgange holdes sammen ved Ombinding med
en Traad. Haspningen foregaar paa en Haspe,
der ligner en alm. Garnvinde, altsaa
bestaar af 5—6 fra en Aksel udstaaende Arme,
der ved Enden er forsynede med et lige ell.
svagt bøjet, parallelt med Akslen anbragt
Træstykke. Haspen har sædvanlig en for hver
enkelt Garnsort og i forsk. Lande forsk. bestemt
Omkreds, der f. Eks. for Bomuldsgarn i
England er 1,5 Yard; den er forsynet med et
Tælleværk, saaledes at man ved at aflæse dette kan
beregne, hvor meget G. man har paa Haspen.
For at man i Handelen kan have en let
Oversigt over Mængden af Garn ved Salg o. l.,
foretager man den nævnte Ombinding af de enkelte
Omgange saaledes, at man altid ombinder et
bestemt Antal Omgange til et saakaldet Fed,
f. Eks. ved det ovenn. Eksempel 80 Omgange,
saaledes at altsaa et Fed Bomuldsgarn efter
eng. System bliver 120 Yards, og 7 Fed danner
en saakaldet Streng, der altsaa er 840 Yards.
Efter Haspens Omkreds er de forsk. nedenfor
nævnte Systemer for Garnnummerering
indrettede. Sædvanlig har Haspen en Klokke, der
angiver, naar den har drejet sig saa mange
Gange, at den har optaget et Fed; Forskellen
mellem Haspe og Vinde er saaledes
hovedsagelig den, at sidstnævnte mangler Tælleapparat og
Klokke, og de adskilles i Brugen derved, at
man vinder op paa en Haspe, men af en Vinde.
Til at udføre Nummereringen af G. benyttes
særlig nøjagtige Hasper af Metal og særlig
dertil indrettede Garnvægte. Efter
Aftagningen af Haspen snoes de enkelte Strenge
sammen og forsendes i store Baller efter først at
være blevne stærkt sammentrykkede i en
Garnpresse. Ofte lader man dog ogsaa G.
blive paa de Spoler, af Træ ell. Papir, paa
hvilke det er spundet (Cops), navnlig G. til
Vævning, ell. det bliver viklet op paa
Træruller ell. til »Nøgler«. Efter Materialets
Beskaffenhed skelner man mellem flg. Sorter:
Bomuldsgarn, Tvist, benævnes ofte
efter den til Finspindingen (se Spinding)
benyttede Maskine: Muletvist, Watertvist, og
nummereres for at betegne Finheden.
Nummereringen er forsk. i de forsk. Lande; mest brugt
er det eng. System, ved hvilket Numret
angiver, hvor mange Gange 840 Yards gaar paa
1 eng. Pd; ved det fr. System angiver Numret,
hvor mange Gange 1000 m gaar paa 1/2 kg. For
at finde det til et fr. Nr. svarende eng. maa
man derfor multiplicere med 1,18, og for at
finde det til et eng. Nr svarende fr.
multipliceres med 0,847. For at lette Bestemmelsen af
Numret har man konstrueret særlige Tabeller,
Bombykometre, Garntavler, hvori
man af Vægten af en bestemt Længde ligefrem
kan aflæse Numret. Man har gentagne Gange
forsøgt at indføre en international
Nummerering for al Slags G. med Undtagelse af Silke,
ved hvilken Numret angiver det Antal Gange
1000 m, der behøves for at faa 1 kg, hvilket
Nr saaledes bliver dobbelt saa stort som det
fr. Ved alle Systemer (med Undtagelse af det
ny for Silke vedtagne, se ndf.) har saaledes det
groveste G. det laveste Nr. Bomuldsgarn
spindes oftest i Numrene 5—150, højere Numre
benyttes kun til det fineste Batist og Musselin og
lavere Numre kun til Væger. Af Numrene over
20 benyttes kun hvert andet og af de højeste
Numre kun hvert tiende, da Forskellen her
er saa ringe; af groft G. spindes derimod ogsaa
halve Numre, f. Eks. 6 1/2. Bomuldsgarn
kommer i Handelen baade i Strenge, paa
Træruller, som Cops og som Nøgler, og bliver ofte
paa forsk. Maade appreteret. Det bliver
saaledes dampet for at blive blødere, svedet for at
bortbrænde de fremstaaende Fibre og lystreret
ɔ: overtrukket med Dekstrin, Gummi e. l. for at
fastklæbe Fibrene, og derefter behandlet med
Børster for at faa høj Glans, ell. det behandles
med Alkalier og tørres i stærkt udspændt
Tilstand, hvorved det kommer til at ligne Silke.
Bomuldsgarn kommer ogsaa ofte i Handelen
dubleret ɔ: sammensnoet af to ell. fl.
enkelte G., altsaa som Traad, og saavel G. som
Traad sælges enten ubleget, bleget ell. farvet.
Hørgarn, Linnedgarn, nummereres
oftest efter eng. System, hvorved Numret
angiver, hvor mange Gange 300 Yards gaar paa
1 eng. Pd, men det ovenn. fr. System bruges
ogsaa (man maa multiplicere med 3,33 for at
faa det tilsvarende eng. Nr). De sædvanligste
Numre i Handelen er 10—200, men f. Eks. til
Kniplinger fremstilles langt finere G. I
Modsætning til, hvad der finder Sted ved
Bomuldsspindingen, spindes en stor Del Hørgarn for
Haanden, og det maskinspundne adskiller sig
stærkt fra det haandspundne, idet hint er
meget jævnere end dette, der oftest har tykkere
og tyndere Steder, men som til Gengæld er
meget glattere end det maskinspundne, der
føles ru, uldent af en Mængde fremstrittende
Taver. Hvor det derfor kommer særlig an paa
at have et jævnt G., som til Traad, glatte
Baand, Lærred o. l., benyttes maskinspundet
G.; men hvor det kommer an paa at faa den
smukke Glans, som er karakteristisk for
Hørren, særlig frem, f. Eks. ved Damask, kan
man kun benytte haandspundet G. Af
Hørtraad er navnlig den belg., der bl. a.
benyttes til Brysselerkniplinger, bekendt og betales
med indtil 1500 Kr pr kg. Sytraad er oftest
stærkt appreteret for ikke at blive ru under
Syningen.
Hampegarn udmærker sig ved stor
Styrke og bruges meget til Vævning af Sejldug,
Sækkelærred o. l., og til Kædegarn ved
Tæppevævning samt baade som G. og (navnlig) som
Traad til Sejlgarn o. l. Se i øvrigt
Rebslagning.
Jutegarn fremstilles kun i grovere
Numre, ikke over Nr 20; dets ejendommelige Lugt
hidrører fra, at det ved Spindingen oftest
befugtes med Mineralolier, Tran e. l. Det
anvendes som Kædegarn i grove Tæpper, til
Sække, navnlig til Kaffe, og til Vævning af
Portierer, Møbelstoffer o. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
