Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garnier, Jacques - Garnier, Jean Jacques - Garnier, Joseph Clement - Garnier, Jules Arsène - Garnier, Louis Charles - Garnier, Marie Joseph Francois
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konventet en af »Bjerget«’s ivrigste Tilhængere og
bidrog som dets Udsending energisk til at
undertrykke det royalistiske Oprør i Vestfrankrig,
men viste efter Sejren mere Humanitet end
Flertallet af sine Fæller. I de 100 Dage var
han atter Deputeret og ønskede at forsvare
Landet efter Waterloo. Bourbon’erne forviste
ham, og da han fra Bryssel angreb dem i sit
Blad Le Surveillant, fik de ham ogsaa fordrevet
herfra. Han udvandrede til de forenede Stater,
hvor han omkom ved Drukning i Ohio.
P. L. M.
Garnier [gar’nie], Jean Jacques, fransk
Historiker, f. 18. Marts 1729, d. 21. Febr 1805,
har bl. a. skrevet l’Homme de lettres (1764),
Traité de l’origine du gouvemement français
(1765), De l’éducation civile (1765), Histoire de
France (1. Udg. 1765—85; 2. Udg., 43 Bd,
1819—21).
P. M.
Garnier [gar’nie], Joseph Clement, fr.
Socialøkonom, f. 3. Oktbr 1813, d. 25. Septbr
1881 i Paris. G., der 1830 kom til Paris for at
blive Købmand, indtraadte her i en af Ad.
Blanqui ledet højere Handelsskole, ved hvilken
han senere blev Lærer; selv bestyrede han
1838—44 en lgn. Skole. 1846 blev han Prof. ved
École des ponts et chaussées. Sin produktive
Forfattervirksomhed begyndte han som
Medarbejder i Guillaumin’s Dictionnaire du
Commerce (1835—39) og i samme Forlæggers
berømte Collection des principaux économistes.
1841 grundlagde G., i Forening med Guillaumin
som Udgiver, den for sin Tid storstilet anlagte
Journal des Économistes, hvis Chefredaktør han
var fra 1845 til sin Død; 1842 deltog han ogsaa
i Grundlæggelsen af Société d’économie
politique, hvis livsvarige Sekretær han var, ligesom
han — Rich. Cobden’s Meningsfælle og gode
Ven — 1846, efter Frihandelens store Sejr i
England, var med til at organisere den for
øvrigt allerede 1848 atter ophævede Association
pour la liberté des échanges til Bekæmpelse af
Protektionismen i Frankrig. Af G.’s Skr er de
mest kendte: Éléments de l’économie politique
(1845), siden 4. Udg. 1860 kaldt Traité d’écon.
polit. og Traité de finances (1862). G.
istandbragte i Forening med Guillaumin den siden
1844 udkommende økonomiske og statistiske
Haandbog Annuaire de l’économie politique
et de la statistique, hvis Redaktør han var
fra 4. til 12. Aargang (1847—55). Hans
Tidsskriftopsatser og leksikalske Artikler (især
i den af Coquelin og Guillaumin redigerede
Dictionnaire de l’économie politique 1852—53)
er utallige. Der knytter sig ingen ny Ideer til
G.’s Navn; han var en utrættelig Popularisator
med mange Kundskaber, stor Receptivitet og
Evne til letflydende Fremstilling. (Litt.:
Biographie de l’économiste J. G. par son frère
J. J. G. [1882]).
K. V. H.
Garnier [gar’nie], Jules Arsène, fransk
Genremaler, f. 22. Jan. 1847 i Paris, d. 25.
Decbr 1889 smst. Han studerede først i
Toulouse, senere paa École des beaux arts under
Gérôme. Ligesom sin Lærer malede han med
arkæol. Nøjagtighed, støttet af sikker Teknik,
Tidsbilleder, gerne fra Middelalderen, og valgte
uhyggelige og grufulde Optrin, tilsatte med ret
sansepirrende Skildringer. 1869 debuterede han
med »Badende Kvinder«; andre Værker: »Adams
Drøm«, »Godsejerens Ret« (jus primæ noetis)
(1872), Le roi s’amuse (efter Hugo, 1874), »En
Kvindes Henrettelse« (1875), »Ægteskabsbrudets
Straf«, »Favoritinden faar sin Medbejlerskes
Hoved overrakt« (efter Hugo, 1877), det oftere
reproducerede Le libérateur du territoire (en
Demonstration i Deputeretkamret til Ære for
Thiers, 1878), »Fristelsen« (1879), »Præsten fra
Meudon« (1880) etc.; desuden adskillige
Portrætter. En Del Billeder af G. saas paa den
fr. Udstilling i Kbhvn 1888.
A. Hk.
Garnier [gar’nie], Louis Charles, fr.
Arkitekt, f. 6. Novbr 1825 i Paris, d. smst. 3.
Aug. 1898. 1842—48 studerede han
Billedhuggerkunst og Arkitektur ved École des beaux arts
i Paris, hvor han vandt den store Pris som
Arkitekt. Paa sit Stipendium rejste han til
Grækenland, opmaalte Athene-Templet paa Ægina
og udarbejdede et Forslag til en polykrom
Restauration deraf. Hjemkommen til Frankrig
1854 restaurerede han under Ballu’s Ledelse
Tour St Jacques. I Konkurrencen om den ny
Opera i Paris vandt han den første Pris og
udførte det monumentale Værk, som kostede
36 1/2 Mill. fra, og som indviedes 5. Jan. 1875.
Bygningen er i pragtfuld moderne
Senrenaissance, ualmindelig rigt udstyret med
Billedhuggerarbejder og indvendig straalende i Guld
og Farver; af særlig imponerende Virkning er
Trappen og Foyeren med Baudry’s Malerier.
Bl. hans andre Arbejder kan nævnes
Observatoriet i Nizza, Kasinoet i Monte Carlo,
Teatret i Monaco og l’Hôtel du Cercle de la
librairie i Paris. Han har udg. forsk. Skr, som
A travers les Arts (1869), Le Théâtre (1871),
Le nouvel Opéra de Paris (1875—81).
(E. S.). C. A. J.
Garnier [gar’nie], Marie Joseph
Francois, fr. Søofficer og Opdagelsesrejsende (alm.
kaldt Francis), f. 25. Juli 1839, d. 21. Decbr
1873. G. kom til Søs 1857 og opnaaede
Kaptajnsgraden, 1860 deltog han som Adjutant i Admiral
Charmer’s Felttog i Kina og Cochinchina og
ansattes senere som Administrator af Byen
Cholen med Omegn. 1866 var G. under Kapt.
Doudart de Lagrée Deltager i en stor
Opdagelsesrejse gennem Tonkin og Birma til den
kinesiske Provins Yunnan. Da Chefen døde,
overtog G. Ledelsen og førte Ekspeditionen
gennem mange Farer til Shanghai og derfra
tilbage til Saigon. Under Krigen 1870 var han
Stabschef hos den kommanderende Admiral i
Montrouge (Paris’ Enceinte). Da Byen
kapitulerede, nedlagde G. Protest, hvilket skaffede
ham stor Popularitet hos Befolkningen. Efter
Fredsslutningen tog han tilbage til Bagindien
og sendtes efter fl. andre Ekspeditioner fra
Saigon til det Indre af Landet med 100 Mand.
Han optraadte her overfor den indfødte
Befolkning med udmærket Konduite, underlagde
sig store Landstrækninger og erobrede Fortet
i Hanoi. Hans Bedrifter ved denne Lejlighed
er træffende blevne sammenlignede med Vasco
da Gama’s og Fernando Cortez’. Han
dræbtes af de Indfødte, der havde lagt sig i
Baghold; hans Erobringer gik vel senere for en
Del tabt, men har dog dannet det Grundlag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
