Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 451 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gartnerforening, Alm. dansk - Gartnerfugle - Gartneri - Garu - Garuda

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dels sociale Emner. Foreningen ejer et ret
righoldigt Bibliotek af saavel nyere som ældre
Faglitteratur til Udlaan bl. Medlemmerne. Fra
1909 har G. foranstaltet forsk. Planteavlsforsøg
og har i 1918 antaget en fast Konsulent.
L. H.

Gartnerfugle (Tectonarchinæ) kaldes en af
en halv Snes Arter bestaaende Gruppe af
australske Spurvefugle, hvis nærmere Plads i
Systemet er omtvistet, men ofte regnes for en
Underfamilie af Paradisfuglene, fra hvilke de
skiller sig bl. a. ved at mangle disses
ejendommelige Fjerprydelser. G. er Fugle af
Størrelse som en Allike, i Ydre kun lidet
paafaldende, hvorimod de i Levevis har et i
Fugleverdenen enestaaende Træk, idet
Hannerne i Parringstiden bygger »Lysthuse« af
forsk. Form og Indretning og anlægger Haver,
d. v. s. pryder saavel Lysthuset som
Omgivelserne med forsk. smuktfarvede Genstande.
Lysthusene og Haverne har intet med Reden at
gøre, bygges af Hannen rimeligvis for at
tiltrække Hunnen, der i Parringstiden søger
derhen. Ogsaa i Fangenskab bygger nogle Arter.
Gruppen er delt i fl. Slægter.

En af de bedst kendte Arter er den i Ny
Syd-Wales’ Kratskove levende Atlasfugl
(Ptilorhynchus holocericeus Kuhl); Hannen
bygger paa ensomme Steder en i begge Ender
aaben Løvhytte, dannet af Kviste, hvis tykke
Ende stikkes i Jorden, medens den tyndere Del
opad flettes sammen med Kviste fra den
modsatte Side, saa at de danner en Hvælving.
Hytten prydes med brogede Papegøjefjer, medens
der foran Indgangen lægges Sneglehuse,
Smaasten o. l.

Hos Kravefuglen (Chlamydodera
maculata), som har sit Navn af Hannens
forlængede Nakkefjer, der danner som en Krave
om Halsen, er Lysthuset af lgn. Indretning, men
endnu kunstigere, indtil 1 m langt, bestaar
udvendig af Kviste belagt med Straa, der fæstes
paa Jorden med Smaasten; foran Indgangen
findes, undertiden i store Masser, Sneglehuse,
Muslingeskaller, blegede Knogler og broget
farvede Sten.

Men kunstfærdigst af alle indretter sig dog
den paa Ny-Guinea levende G. (Amblyornis
inornatus), der bygger en Hytte af 1 m’s
Tværmaal, bestaaende af en Midtersøjle dækket med
et tykt Lag Mos, fra Toppen af hvilken
strækker sig sammenflettede Stængler af Orkideer
skraat ned til Jorden, saaledes at der mellem
Midtpartiet og Ydervæggene bliver en Gang.
Der findes kun een Indgangsaabning, foran
hvilken anlægges en »Have«, dannet af et indtil
2 m langt og bredt Bed af grønt Mos, i hvilket
anbringes brogede Blomster og Bær, der
slæbes bort, efterhaanden som de visner, og
erstattes med andre.

En anden Slægt, Prionodura, stabler en
Dynge af Plantedele paa 2—3 m’s Højde op
omkr. Roden af et Træ og bygger tæt ved et
større Antal smaa Hytter, saa at det hele
ligner et Dværgfolks Boplads.
O. H.

Fig. 1. Allasfugl (Ptilorhynchus holocericeus).

Fig. 2. Gartnerfuglens (Amblyornis inornatus) Have.

Gartneri, se Havebrug.

Garu, By i Sudan, Søsterby til Sinder.

Garuḍa, Garutmant ell. Suparṇa (»med
skønne Fjer«), i den ind. Mytologi en
guddommelig Fugl, som snart nævnes ved Siden af
og snart identificeres med den lgn.
Tārkshya Arishṭanemi, og som utvivlsomt er
identisk med den Ørn ell. Suparṇa, som i
Ṛigveda bringer Soma’en fra den højeste
Himmel til Menneskene ell. til Indra, og som, da
Skytten Kṛiçānu skød en Pil efter den, tabte
en af sine Fjer. Denne G.’s Bedrift er
Genstand for et lille, til Ṛigveda henregnet Digt,
»Sauparṇādhyāya«, hvorfra rimeligvis ogsaa
den Fremstilling stammer, som findes i
»Mahābhārata«. G. er, ligesom Lynet og Solens
Vognstyrer Aruṇa, Søn af Ṛishi’en
Tārkshya (ɔ: Kaçyapa) og Daksha’s Datter
Vinatā, medens dennes Søster Kadrū, der
ogsaa var gift med Kaçyapa, blev Moder til
Slangerne (jfr Nāga). Vinatā og Kadrū
identificeres paa Brāhmaṇa’ernes rationalistiske
Vis med henh. Himlen og Jorden, som for en
Forseelse var blevne forstødte af Guderne. Det
er vel ogsaa i Henhold til Brāhmaṇa’erne (og
Taittirīya-Saṃnitā), hvor en lgn. Bedrift
tilskrives Vāc (»Stemmen«) eller Metrummet
Gāyatrī (se Gandharva), at G. »med de
gyldne Fjer« siges at »bestaa af Metrum’er og
at have de forsk. Ofre til Legeme«. Han blev
født for at ydmyge Indra, fordi denne havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>