- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garve, Karl Bernhard - Garvebark - Garveekstrakter - Garvematerialer - Garvemidler - Garver - Garveri - Garveruld - Garvestaal - Garvestoffer - Garvesyrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1810—16, og tilsidst styrede han den
herrnhutiske Menighed i Neusalz ved Oder. Hans
inderlige Fromhed parret med Kraft og Klarhed fik
Bet. ogsaa uden for den herrnhutiske Kreds, og
som Salmedigter staar han blandt de ypperste
af Tyskland’s i den nyere Tid. 1825 udkom
hans »Christliche Gesänge« (Görlitz) og 1827
»Brüdergesänge« (Gnadau).
L. M.

Garvebark. Herved forstaas enhver Slags
Bark, der paa Grund af sit Indhold af
Garvestof benyttes til Garvning. Størst Bet. har
Egebarken, der i de forsk. Lande faas af
de forsk., der voksende Egearter; dansk
Egebark indeholder gennemsnitlig 10—11 %
Garvestof, fransk og tysk opgives at skulle indeholde
noget mere, svensk og ungarsk betydelig
mindre. Imidlertid er Indholdet af Garvestof
meget varierende efter Træets Alder og Aarstiden,
størst om Vinteren. En Egenskab ved
Egebarken, der gør den saa let anvendelig i Forhold til
mange andre Garvemidler, er den, at
Forholdet mellem Mængden af Garvestof og opløseligt
Ikkegarvestof (se Garvematerialer)
næsten i al Slags Egebark er konstant, hvorved
den bliver meget let at arbejde med.
Granbark faas næsten udelukkende af Rødgran og
indeholder c. 15 % Garvestof, altsaa mere end
Egebark, og c. 10 % opløseligt Ikkegarvestof,
der bl. a. indeholder meget Sukker og et
Farvestof, som har en Del uheldige Egenskaber,
hvorfor den hovedsagelig kun bruges som
Tilsætning til andre Garvestoffer, undertiden i Form
af Ekstrakt. Barken af Hemlockgranen
fra Nordamerika bruges til Garvning, her i
Europa udelukkende i Form af Ekstrakt med
et Indhold af 20—25 % Garvestof. Endvidere
benyttes Kastanjebark af den
amerikanske Kastanjeeg og af Hestekastanjen, navnlig
som Ekstrakt, Mimosebark af forsk.
Arter Akacie fra Australien stadig i større
Maalestok, Quebracho, baade Bark og Ved af
forsk. sydamerikanske Træer, endvidere Bark
af Lærketræet, Rød-Æl, Coriaria
ruscifolia
, Eugenia Maire, Elaeocarpus dentatus og
Hookerianus, Phyllocladus tricomanoides og
Weimannia racemosa, alle 6 fra Ny Zeeland,
forsk. australske Eucalyptus-Arter,
Churco-Bark, Laurus, Pauno, Malpighia punicifolia,
Persea Lingue og Tecoma pentaphylla, de 5
sidste fra Sydamerika, Mangrovetræet
o. a.
K. M.

Garveekstrakter, se Garvematerialer.

Garvematerialer kaldes saadanne Stoffer,
der kan frembringe en Garvning af Hud,
idet man ved denne Proces tilsigter at omdanne
den i fugtig Tilstand let forraadnende og i tør
Tilstand stive og ubøjelige raa Hud til det
holdbare og, efter som Garvningen ledes, mere
ell. mindre bøjelige Læder. Garvningen kan
foregaa paa meget forsk. Maade, der findes
nærmere omtalt i Artiklen Læder, og da man
bl. a. hertil benytter Fedt, Olie, Terpentinolie,
Alun, Kromforbindelser, Jernsalte o. l.,
henhører disse selvfølgelig til G. De G., der faas fra
Planteriget, benyttes p. Gr. a. deres Indhold
af Garvestof. Ved Garvestof forstaar man
en Del forsk. Stoffer (se Garvesyre), der
alle har det tilfælles, at de optages af den raa
Hud og derved omdanner denne til Læder. Om
der herved dannes en kemisk Forbindelse
mellem nogle af Hudens Bestanddele og
Garvestoffet, ell. om dette blot indlejres mellem de
enkelte Hudfibre, beskytter disse og hindrer
dem i at klæbe sammen, kan endnu ikke siges
med Bestemthed, men meget taler for den sidste
Betragtning. G.’s Værdi afhænger selvfølgelig
af deres Indhold af Garvestof, der hos de G.,
der finder Anvendelse, kan variere fra c. 5 til
c. 75 %; men i øvrigt betinges Værdien for en
Del af Garvestoffets Art, der snart gør det
mest skikket til Fremstilling af een, snart til
Fremstilling af en anden Slags Læder, ligesom
der ofte i G. findes Farvestoffer o. l.
(»opløseligt Ikkgarvestof«), der kan have baade
skadelig og gavnlig Indflydelse paa Læderet. Da
Transportomkostningerne for de
garvestoffattige G. ofte bliver uforholdsmæssig store i
Forhold til Varens Værdi, fremstiller man nu ofte
af saadanne Varer, f. Eks. af fl. Slags Ved,
Træaffald og Bark, de saakaldte
Garveekstrakter, idet Garvestofferne udtrækkes
med Vand, og den vundne Opløsning
inddampes til fast ell. tykflydende Konsistens.
Foruden til Garvning finder de garvestofrige G.
ogsaa Anvendelse i Farveriet og til
Fremstilling af Blæk, begrundet paa, at de indgaar
mørke, blaasorte og sortgrønne Forbindelser
med Jernsalte. Angaaende enkelte G. henvises
til Specialartiklerne (Algarobilla,
Bablah, Dividivi, Galæbler,
Garvebark, Kateku, Kino, Quebracho,
Sumach, Valonea o. a.).
K. M.

Garvemidler, d. s. s.
Garvematerialer.

Garver (Prionus), se Træbukke.

Garveri, se Læder.

Garveruld, de Haar, der i Garverierne faas
ved Afhaaring af Huderne; G. kendes under
Mikroskopet let fra næsten al anden Uld
derpaa, at de enkelte Haar har beholdt
Haarrødderne, da de ikke er afklippede, men udrevne
af Huden.
K. M.

Garvestaal, se Garvning.

Garvestoffer, se Garvematerialer.

Garvesyrer er en Fællesbetegnelse for en
Rk. Plantestoffer af ret forsk. Sammensætning
(se Garvematerialer), Garvesyre,
Gallusgarvesyre,
Galæblegarvesyre, Tannin, Digallussyre, C14H10O9,
er en af de hyppigst forekommende; i større
Mængder findes den i Galæbler (kinesiske
Galæbler indeholder 65—75 %, japanesiske 60—70
%, aleppiske 55—65 %, istriske 22—26 %),
desuden findes den i Sumach, Te og fl. a.
Planter. G. fremstilles af Galæbler, idet man
knuser dem og udtrækker dem med en
Blanding af Æter og Alkohol. Opløsningen rystes
kraftig med Vand, hvorved den største Del af
G. gaar over i vandig Opløsning, medens
Urenhederne (Fedt, Harpiks o. l.) forbliver i
Ætervinaanden; den vandige Opløsning inddampes
derpaa til Tørhed, og Inddampningsresten
pulveriseres. G. danner et gulligt, amorft Pulver,
der smager sammensnerpende, er letopløseligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free