Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hovedsagelige Anvendelse eller efter de forsk.
Grundprincipper ved deres Fremstilling, lader
sig ikke gøre; thi baade Anvendelserne og
Fabrikationsmetoderne glider over i hinanden.
Saaledes kan Kulgas baade anvendes til Kraft,
Lys og Varme, medens der ved de mest
moderne Gasadviklingsapparater (Strache’s
Dobbeltgas, Young’s Apparater, Trigas o. fl.) finder
en Sammenblanding af Fabrikationsmetoderne
Sted, saa disse heller ikke kan bruges som
Skelnemærke.
En Blanding af begge Synspunkter vil derfor
afgive den mest praktiske Gruppering, og vi
vil derfor skelne mellem:
a) Alm. Stenkulsgas, kort kaldet
Kulgas ell. Lysgas, ell. simpelthen G.
Fremstilling: Destillation af Stenkul i lukkede
Retorter. Egenskaber: Brændværdi pr m3 c. 5000
kg° (nedre Brændværdi). Vægtfylde (Luft = 1)
c. 0,41; Vægt pr m3 c. 0,53 kg. Til Forbrænding
bruges pr m3 G. 1,06 m3 ren Ilt ell. 5,05 m3 Luft.
Pr m3 anvendt Luft (brændt uden
Luftoverskud) udvikles c. 1090 kg°. Væsentligste
Bestanddele (i Vol. %): c. 50 Brint + c. 8 Kulilte
+ c. 36 Methan o. a. Kulbrinter + c. 2 Kulsyre,
c. 3 1/2 Kvælstof og c. 1/2 Ilt. Anvendelse:
Væsentligst Varme (Kogning), tillige til Kraft og
Lys. Nærmere se Kulgas.
b) Kraftgas ɔ: Gasarter, der
hovedsagelig, men ikke udelukkende, anvendes
til Udvikling af Kraft. Fremstillingen af
Kraftgas (og tillige af de fleste andre af de
nedennævnte Gasblandinger) beror hovedsagelig paa
flg. to kem. Processer:
1) at Luft, ledet gennem et glødende
Brændselslag af tilstrækkelig Tykkelse, i den nederste
Del af Laget frembringer Kulsyre
(Kultveilte), der paa Vejen op gennem det
glødende Brændselslag afiltes til Kulilte, som
er en brændbar Gasart.
2) at Vanddampe ved at ledes gennem et
glødende Brændselslag spaltes i de to
Luftarter Brint, der er brændbar, og Ilt, der alt
efter Forholdene enten blandes med
atmosfærisk Ilt (se Halvvandgas) ell. kun indgaar
i den udviklede Gas i den Mængde, hvori den
er fremkommet ved Vanddampens Spaltning
(se ren Vandgas).
Processerne udtrykkes kem. ved 1): C+CO2
=2CO og 2) C+H2O=CO+H2. Der skelnes nu
mellem
α) Generatorgas, hvor kun Luft
tilføres, og afpasset i saadan Mængde, at der
kun dannes Kulilte. Teoretisk bliver
Sammensætningen derfor (Vol. %) 34.32CO +
65.68N2. I Praksis indeholder den udviklede G.
altid nogen Kulsyre o. a., efter som der er
anvendt Koks ell. Kul til Fremstillingen.
(Generatorgassens Egenskaber svinger en Del.
Nedenfor er taget to Eksempler, hvor det første
Tal gælder for Gas udviklet af Koks, det
andet for Gas udviklet af Kul og lignende
Brændsel): Brændværdi pr m3 (nedre)
940—1070 kg°, Vægtfylde (Luft = 1) 0,97—0,94,
Vægt pr m3 1,25—1,23 kg, til Forbrænding
af 1 m3 bruges af ren Ilt 0,16—0,19 m3, ell. af
atmosfærisk Luft 0,74—0,90 m3. Pr m3 anvendt
Luft (brændt uden Luftoverskud)
udvikles 1280—1230 kg°. Væsentligste Bestanddele (i
Vol. %): c. 2 Brint + 28 Kulilte + 2 Kulsyre
+ 66 Kvælstof + 2 andre Gasarter.
β) Halvvandgas fremstilles ved
samtidigt at føre Luft og Vanddamp gennem et
glødende Brændselslag ell. ved at føre Luft og
Vanddamp skiftevis gennem et glødende
Brændselslag, men opsamle den udviklede G.
i samme Beholder. Kaldes efter forsk. mindre
Afvigelser i Apparaternes Konstruktion eller i
Fremgangsmaaden: Generatorvandgas
ell. Dowsongas ell. i Alm. Kraftgas. Ved
Læsning af tysk tekn. Litt. maa det erindres, at
ovenn. Gasblanding ofte (navnlig tidligere og
i Jernværks-Industrien) kaldes »Mischgas«, men
at man nutildags med »Blandingsgas« oftere
mener det samme, som paa Tysk nu ogsaa
hedder »Mischgas«, nemlig en Blanding af alm.
Slenkulsgas med karbureret ell. oftere
ukarbureret Vandgas (se ndf. under f).
Hvis Blandingen af Luft og Vandgas har
rette Forhold og Hastighed, forløber de to
ovenn. Processer jævnsides, og den teoretiske
Sammensætning bliver i Vol. %: 40,9 Kulilte
+ 21,1 Brint + 38,0 Kvælstof. Dette opnaas
kun, naar Forholdet mellem Vanddamp og
Luft er afpasset saaledes, at der udvikles netop
lige saa megen Varme ved, at Kulstoffet
forbrændes ufuldstændig til Kulilte, som der
medgaar til at reducere Vanddampene (bortset fra
de uundgaaelige Tab ved Udstraaling o. s. v.)
under Dannelse af Brint og Kulilte. Der
forstaas nu som Regel (men Betegnelserne bruges
ofte i Flæng) ved Generatorvandgas
den Gasblanding, der fremstilles ved
skiftevis Indførsel af Luft og Damp, men Opsamling
i samme Beholder; ved Dowsongas de
Typer, der bruger samtidig Indførsel af
Luft og Gas. Praktisk talt er Forskellen kun
ringe. Begge Arter sammenfattes saa under
Betegnelsen Kraftgas eller
Halvvandgas, under hvilket Navn der tillige foruden
den ovenfor omtalte »Generatorgas« henføres
nogle Arter med noget ændret
Fremstillingsmaade (Mooregas, Mondgas og andre). Efter
cten forskellige Maade, hvorpaa Kraftgassen
anvendes, skelnes atter imellem Sugegas og
Trykgas (der ikke maa forveksles med
Presgas). Hvis den udviklede Kraftgas
føres til Motorerne under Tryk, kaldes
Anlægget et Tryk-Gasværk, og populært
siges det at arbejde med Trykgas, skønt det
altsaa i Virkeligheden er alm. Kraftgas, det
arbejder med. Hyppigere er det, at anvende
Motorens Sugning ell. eventuelt en lille
Exhauster til at suge Blandingen af Luft og Damp
gennem Generatoren. I denne Form kaldes
Anlægget et Suge-Gasværk og siges at
bruge Sugegas, skønt det er samme
Gasblanding, som før. Sugegasværker har fl.
Fordele for Trykgasværker, idet f. Eks. Risten
her altid kan tilses naarsomhelst under Driften
(ved Trykgas kun i Arbejdspavserne) og
Sugegas selv tilpasser Gasproduktionen efter
Maskinens Behov, medens Trykgas behøver et
særligt Reguleringsapparat ell. en Beholder
indskudt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
