- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter nogle faa Minutters Forløb) er naaet, maa
man afbryde Produktionen af Vandgas og i
St f. blæse atm. Luft ind gennem Generatoren
saa længe, indtil Gasudviklingsapparaterne igen
har tilstrækkelig høj Varme til, at der kan
produceres Vandgas. Paa denne Maade veksler
»Gasperioder« og »Blæstperioder« og kun
Vandgassen opsamles, medens der under
Blæstperioderne er Afgang fra Gasapparaterne ud til
Atmosfæren. En Driftsmaade af denne Art kaldes
intermitteret Drift.

De fleste Vandgasanlæg er indrettede til
Fremstilling af karbureret Vandgas (se
ndf.); ukarbureret Vandgas bruges mest til
Kraft ell. Varme, til Svejsning, Lodning o. l.
Vandgas har langt større Varmeevne end
Generatorgas og Harvvandgas, idet den jo ikke er
spædet op med Luftens Kvælstof.

Som Eks. anføres Vandgas af Koks og Kul.
Dette sidste bruges dog ikke saa gerne som
Koks, da det er mere kostbart, idet
Biprodukterne sjældent indvindes. Det første Tal
gælder for Gas udviklet af Koks, det sidste for
Gas udviklet af Kul og lgn. Brændsel. Tallene
stammer fra 2 bestemte Undersøgelser, men kan
svinge en Del. Egenskaber: Brændværdi pr m3
(nedre) 2730—2590 kg°, Vægtfylde (Luft = 1)
0,50—0,44, Vægt pr m3 0,64—0,57 kg; til
Forbrænding bruges pr m3 Gas af ren Ilt 0,495—0,480 m3
ell. af atmosfærisk Luft 2,36—2,28 m3. Pr m3
anvendt Luft (brændt uden Luftoverskud)
udvikles i begge Tilfælde c. 1270 kg°.
Væsentligste Bestanddele (i Vol. %) for Gas af Koks:
53 Brint + 40 Kulilte + 1,5 Kulbrinter + 2,5
Kulsyre + 3,0 Kvælstof; for Gas af Kul: 60
Brint + 28 Kulilte + 2,0 Kulbrinter + 4,0
Kulsyre + 6,0 Kvælstof.

Anvendelse: Til Varme og Kraft. Tillige som
Reserve til at blande i Kulgas. Tidligere
blandede man næsten altid den karburerede,
lysende Vandgas i Kulgassen, naar det kneb
med Beholdningen af denne, eller, naar de
Kul, man havde lavet den af, havde vist sig at
give daarlig lysende G. Den karburerede
Vandgas kunde nemlig altid gøres meget stærkt
lysende og derfor bringe Blandingen til at lyse
normalt. Efter at Gasglødenettene er blevne de
alm., og de »aabne Flammer« saa godt som
ikke mere eksisterer, er det egl. kun G.’s
Varmeevne, Brændværdi, det kommer an paa,
idet det nemlig er Forbrændingsvarmen fra den
ikke lysende G., der faar Nettet til at gløde og
ikke G. selv, der lyser. Derfor blander man
nu om Stunder oftest Kulgassen med
ukarbureret Vandgas og lægger ikke saa megen
Vægt paa at levere Gas med god Lysstyrke som
paa at levere Gas med en saa ensartet
Brændværdi som muligt. Dette at producere en
saadan Blandingsgas i St. f. at levere ren Kulgas
frembyder fl. Fordele. De væsentligste er: 1)
Hvis det kniber med Gasbeholdningen, enten
fordi Forbrugerne af en ell. anden Grund har
brugt mere Gas end paaregnet, ell. fordi nogle
Ovne har givet mindre Udbytte, de anvendte
Kul har været mindre gode o. l., saa er det
vanskeligt i en Hast at producere mere Kulgas,
thi Ovne til Kulgas skal fyres op med en vis
Langsomhed, og det tager fl. Døgn, inden en
Ovn til Kulgas er parat. Vandgasgeneratorerne
kan derimod i Løbet af en halv Snes Timer ell.
noget mere være parate til Produktion af Gas
og kan derfor hjælpe Gasværket over det
vanskelige Punkt, til der kommer fl. Kulgasovne i
Drift. 2) Gasværket faar bedre Muligheder for
at udnytte sit vigtigste Biprodukt, Koksene,
med saa stor økonomisk Fordel som muligt.
Hvis nemlig Kokspriserne er lave, kan
Gasværket, ved selv at bruge saa mange Koks som
muligt til Fabrikation af Vandgas, undgaa at
forøge Lageret af Koks til Salg mere end
nødvendigt og undgaa, at Koksprisen derved yderligere
trykkes ned.

Der er dog en Grænse for, hvor megen
Vandgas man kan blande i Kulgas, uden at der
opstaar Ulemper, og under normale Forhold vil
Gasværkerne altid have Mulighed for at holde
sig inden for den rette Grænse (c. 25—30 %
Tilsætning af ukarbureret Vandgas). De
vanskelige Forhold for Gasværkerne under den nu
afsluttede Verdenskrig giver et godt Eksempel
paa, hvilke Vanskeligheder, der kan opstaa.
Det var i denne Tid vanskeligt at fremskaffe
Kul, og der lavedes derfor saa megen
ukarbureret Vandgas som muligt af Koksene,
Gasværkerne selv havde liggende, og tillige hjalp
man sig med at blande Kullene med Dampkul
i St. for Gaskul, ell. man lavede Tørve- ell.
Trægas ind imellem. Alt dette medførte
selvfølgelig, at der leveredes en G., som var langt
fra den normale Gas i sine Egenskaber og
Forhold, men det var dog navnlig den i
stor Mængde indblandede ukarburerede Vand
gas, der karakteriserede den. Sammenligner
vi nemlig Tallene ovf. for ukarbureret
Vandgas af Koks med dem, der er opført under a)
for Kulgas, vil det ses, at Brændværdierne er
som 2730 til 5000, hvoraf følger, at den G., der
leveredes under de dav. unormale Forhold,
havde mindre Varmeevne end ren Kulgas. Der
blev dog altid saa vidt muligt sørget for, at
Brændværdien ikke sank ned under c. 4000 kg°.
Sammenligner vi Vægtfylderne, ses: Vandgas
0,30 mod Kulgas 0,41, altsaa Blandingen af
Vandgas og Kulgas er tungere end ren Kulgas,
hvoraf følger, at den gaar mere trægt gennem
Rørene, der leveres ikke saa meget af
Ledningerne med det samme Tryk som før,
Konsumenterne siger, »der er ingen Tryk paa G.«.
Endvidere: Sammenligner vi Mængden af Luft, der
bruges til Forbrænding af 1 m3 Vandgas og
1 m3 Kulgas, ses: 2,86 m3 mod 5,05 m3. Altsaa
Blandingsgassen skal have mindre Lufttilførsel
end den rene Kulgas. Sker dette ikke, saa vil
det enten, som det f. Eks. i Overgangstiden
har kunnet høres adskillige Steder, bevirke, at
Gadelygterne staar og hyler med en høj,
skærende Tone, idet Lufttilførslen er for stærk,
ell. ved Kogeapparaterne ytrer det sig ved, at
Flammen »slaar ned«, springer tilbage og
brænder med lysende, men tillige sodende Flamme;
her skal derfor ogsaa mindre Luft til, og dette
er Grunden til, at Manglen kan afhjælpes ved,
at man ombinder Kogeapparatets Tilførsel med
Papir og kun prikker saa faa Huller i dette,
at Luftoverskuddet ikke bliver for stort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free