- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
458

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d) Oliegas. Fremstilling: I Retorter eller
Generatorer spaltes Mineralolier og Destillater
af disse, Parafinolie, Petroleumsaffald,
Skiferolier, Brunkulsolier o. l. til stærkt lysende
Gasarter. Ved Fabrikationen udvindes Tjære,
der bruges paa Stedet som Brændsel. Forsk.
Systemer er kendte: Pintsch, Stut, Rincker,
Wolter o. a. Egenskaber: Brændværdi pr m3
(nedre) 10300 kg°, Vægtfylde (Luft = 1) c.
0,85, Vægt pr m3 c. 1,10 kg; til Forbrænding
bruges pr m3 G. af ren Ilt c. 2,265 m3, eller af atm.
Luft c. 10,8 m3. For hver m3 anvendt Luft
(brændt uden Luftoverskud) udvikles c. 1030
kg°. Væsentligste Bestanddele (i Vol. %): 15
Erint + 2 Kulilte + 46 Methan + 33 tunge
Kulbrinter + 2 Kulsyre + 2 Kvælstof.
Anvendelse: Anvendes, hvor det gælder om at faa stor
Lysstyrke med G., der indtager et ringe
Volumen, men er i Reglen dyr at fremstille. Egner
sig derfor bedst til Steder, der af en ell. anden
Grund er afskaaret fra G. ell. Belysningsanlæg
af anden Art (isolerede Hoteller, ambulante
Menagerier o. l.; Jernbanevogne under Farten).
Er nu mest erstattet af Acetylen i Form af
»Dissousgas« ell. Dalenlys og af særlige Former
som Blaugas, Beagidgas (Acetylen) o. l.

Fedtgas. En stærkt lysende G., fremstillet
af Fedtaffald o. l. Nu uden praktisk Bet.

Blaugas. En Art Oliegas fremstillet efter
særlige Principper, der gør, at den med Fordel
kan forsendes, sammentrykket til en vandklar
Vædske, i Staalflasker. Egner sig til Lodning,
Svejsning, Belysning under lgn. Forhold som ovf.
nævnt for anden Oliegas. Brændværdien er
højere end ved alm. Luftgas, nemlig c. 14000
kg° pr m3, og Vægtfylden (Luft = 1) = 0,964.
En Staalcylinder, der vejer 60 kg og
indeholder 10 kg Vædske, kan udvikle c. 8 m3 G.
Sammensætningen er i Vol. % c. 6 Brint +
2 Kulsyre + 8 Kvælstof og Ilt + 84 Methan og
tunge Kulbrinter, men ingen Kulilte, saa G.
ikke er giftig.

e) Luftgas. Herved forstaas nu kun de
Gasblandinger, der dannes ved, at alm. atm.
Luft i kold Tilstand blandes med Kulbrinter
(karbureres). Tidligere kunde man ogsaa træffe
Benævnelsen Luftgas anvendt paa det, vi nu
kalder Generatorgas.

Af Karburationsmidler anvendes mange forsk.
Vædsker med mere ell. mindre kunstig
dannede Navne, der atter har givet den udviklede
G. særlige Navne. Undertiden er det Navnet
paa den, der har konstrueret en ell. anden
forbedret Type af Udviklingsapparatet, der har
givet Navn til G. Det er hyppigst Benzin eller
dermed beslægtede ret brandfarlige Vædsker,
der skjuler sig bag disse Navne. I Flæng
nævnes Solin, Gasolin, Hydririn,
Keroselin, Benoid (Pentan) (Hexan),
Canadolin o. s. v., der saa giver henh.
Solingas, Gasolingas o. s. v.,
altsammen at indbefatte under Luftgas. Af
Systemnavne, der er overført, nævnes
Vriesland-G., Sirius-G., Aerogen-G., Pentair-G.
m. fl.

Fremstilling: Med Blæser eller Luftpumpe
trykkes Luft ind i en Beholder, og fra denne
gennem Regulator til Karburator, hvorfra den
færdige G. gaar videre til Forbrugsstedet
(Blussene). Regulatoren skal bevirke ens Tryk i
Karburator og jævnt Trykfald i
Forbrugsledningerne. Blæserne drives ved Urværker,
Elektromotorer o. l. G.’s Egenskaber og Forhold
er noget varierende, men eksempelvis anføres
Egenskaber: Brændværdi pr m3 (nedre) c. 2970
kg°, Vægtfylde (Luft = 1) c. 1,12, Vægt af 1 m3
c. 1,45 kg; til Forbrænding af 1 m3 G. bruges
af ren Ilt c. 0,64 m3, ell. af atm. Luft uden
Luftoverskud c. 3,05 m3.

P. Gr. a. den høje Vægtfylde kræves store
Ledninger. Til nedadvendende Glødenet bruges
c. 1,2 à 1,5 l G. pr Lys pr Time. 1 l Vand
fordrer c. 50 l G. for at bringes godt i Kog. I
Motorer bruges c. 900 à 1000 l pr HK. pr. Time.
Prisen for G. er i høj Grad afhængig af Prisen
paa Karburationsvædsken. Anlæggene fordrer,
engang installerede, forholdsvis ringe Pasning
og Vedligeholdelse. G. bestaar væsentligst af
(i Vol. %) f. Eks. 8 Pentan + 73 Kvælstof +
19 Ilt.

f. Karbureret Vandgas. Dette er en
Blanding af ukarbureret Vandgas med tunge
Kulbrinter, fremstillet ved Spaltning af Olie,
Petroleumsaffald o. l. Fremstilling: Foruden
den egl. Vandgasgenerator maa G. her føres
gennem en »Karburator« og derpaa gennem en
»Overheder«. Oven i Karburatoren indføres
gennem en Spreder en fin Regn af Olie, der paa
de ophedede Stenflader i Karburatoren spaltes
til Kulbrinter, som yderligere i Overhederen
spaltes til saa simpelt sammensatte Kulbrinter,
at de ikke fortættes igen, men holder sig i
Luftform, selv ved alm. Temp. Driften er som
ved Vandgas uden Karburering, altsaa
intermitteret; se ovf. under c). Foruden paa ovenn.
Maade kan Vandgassen karbureres ad kold
Vej ved at ledes gennem Benzoldampe.
Egenskaber: Meget varierende efter den tilsatte
Olies Mængde og Art. Eksempelvis anføres:
Brændværdi pr m3 (nedre) 5120 kg°. Vægtfylde
(Luft = 1) c. 0,64, Vægt pr m3 c. 0,82 kg; til
Forbrænding bruges af ren Ilt pr m3 G. c. 1,06
m3, el. af atm. Luft c. 5,05 m3. For hver m3
anvendt Luft (brændt uden Luftoverskud)
udvikles c. 1100 kg°. Væsentligste Bestanddele (i
Vol. %): 37 Brint + 28 Kulilte + 15 Methan
+ 10 andre Kulbrinter + 4 Kulsyre + 6 Ilt.
Anvendelse: Hyppigst benyttes den til at
blande i alm. Stenkulsgas, som denne leveres fra
Gasværkerne, naar denne skal have større
Lysstyrke. En saadan Blanding af Kulgas og
Vandgas (karbureret ell. ukarbureret) benævnes nu
i Fagskrifterne hyppigt Blandingsgas, men
ved Studiet af tyske Fagskrifter maa det
erindres, at man tidligere ved »Mischgas« forstod
det, der nu kaldes »Halvvandgas« (se ovf.
under b, β). Anvendelsen af Blandingsgas (altsaa
af Tilsætning til Kulgas af lysende ell. ikke
lysende Vandgas) har fl. Grunde (smlg. under c).
Hvis Byens Beboere har brugt mere G. end
ventet, kan der hurtigt fyres op og produceres
Vandgas. Er man kommet ind i en Bunke
daarlige Kul, der giver slet G., kan der spædes op
med saa fed og lysende Vandgas, som det
maatte ønskes. Told paa Olie og høj Pris paa
denne giver dog hurtigt en økonomisk Grænse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free