Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der nødig skulde overskrides, og G.’s større
Vægtfylde o. a. Luftforbrug end ren Kulgas
medfører (som ovf. nævnt) fl. Ulemper. Af
stor Fordel er det dog, at Vandgas laves af
de Koks, Gasværkerne selv producerer, thi
herved har de under vanskelige Kulforhold en
Reserve til Gasproduktion og under normale
Forhold et Middel til i nogen Grad at regulere
Koksmarkedet. Mere end c. 25 % Vandgas bør
man under normale Forhold ikke blande i
Kulgassen. Som Eksempel paa en saadan
Blandingsgas anføres: Egenskaber: Brændværdi pr
m3 (nedre) 4640 kg, Vægtfylde (Luft = 1) c.
0,45, Vægt pr m3 c. 0,58 kg; til Forbrænding
bruges af ren Ilt pr m3 G. c. 0,985 m3, ell. af atm.
Luft c. 4,68 m3. For hver m3 anvendt Luft
(brændt uden Luftoverskud) udvikles c. 1100
kg°. Væsentligste Bestanddele (i Vol. %): 50
Brint + 14 Kulilte + 25 Methan + 4 andre
Kulbrinter + 3 Kulsyre + 4 Kvælstof.
g) Gasarter af mere speciel
Fremstilling, α) Koksovnsgas. Ved de alm.
Stenkulsgasværker er Stenkulsgassen
Hovedproduktet, medens en Del af Koksene bruges
til Fyring under Ovnene, og Resten sælges. Det
omvendte er Tilfældet i Cinders- og
Koksfabrikker. Saadanne findes navnlig i Egne,
hvor der er et stort Forbrug af Cinders og
Koks (Jernværker, Maskinfabrikker,
Staalvalseværker o. l.). Idet Koksene er Hovedsagen,
bliver det her G., der delvis anvendes til
Fyring. Der lægges derfor ikke saa megen Vægt
paa at faa god og rigelig G., som paa at faa
gode Koks, og disse fremstilles bedst i store
Kammerovne og med meget lang Tid (48 Timer
mod c. 6 Timer i Gasværkerne) til deres
Dannelse. Den undvigende G. svinger p. Gr. a.
den lange Forkoksningstid stærkt i Kvalitet og
bliver efterhaanden mindre og mindre god (i
Tyskland, hvor der findes mange Koksværker, f.
Eks. i Essen-Distriktet, Ruhr-Distriktet o. s. v.,
kaldes den G., der først undviger, »Reichgas«
i Modsætning til den flg. »Armgas«). Den første
gode G. opsamles i Beholder, har i Reglen en
slet Lysstyrke, men god Brændværdi, der gør
den anvendelig til Kraft og til
Glødenetbelysning. Den G., der stammer fra
Forkoksningsperiodens sidste Stadier, egner sig kun til
Fyring under Ovnene. Det er c. 1/3, der opsamles
som prima G. Eksempelvis anføres fra et af de
store Koksværker i Amerika (Everett ved Boston):
Egenskaber: Brændværdi pr m3 (nedre) for
opsamlet prima G. c. 5500 kg°, for sekunda
G. anvendt til Fyring c. 4100 kg°; Lysstyrke i
Hefnerlys for opsamlet prima G. c. 16, for
sekunda G. anvendt til Fyring c. 8. Væsentligste
Bestanddele (i Vol. %): prima: 44 Brint + 6
Kulilte + 38 Methan + 5 andre Kulbrinter +
3 Kulsyre + 4 Kvælstof; sekunda: 52 Brint +
5 Kulilte + 29 Methan + 2,5 andre Kulbrinter
+ 2 Kulsyre + 9 Kvælstof + 0,5 Ilt.
β) Højovnsgas. Gichtgas. Denne
dannes i de Skaktovne ell. Højovne, i hvilke
Jernet udvindes af Jernmalmen ved at blandes
sammen med Kul ell. andet Brændsel og
ophedes. Højovnsgassen indeholder megen
Kulsyre og har derfor lav Brændeværdi (950 à
1000, nedre). Den anvendtes tidligere mest
under Dampkedlerne paa Jernværkerne, der
bruger stor Maskinkraft (Ventilation af Gruberne,
Indblæsning af Luft i Skaktovnene, Transport
af Malmen o. s. v.). Nu bruges G. oftest direkte
i særligt konstruerede Gasmotorer, som det er
lykkedes at faa til at arbejde tilfredsstillende
trods den daarlige G. De bygges op til flere
Tusinde HK., og dér finder den mest
økonomiske Udnyttelse af Højovnsgassen Sted.
Eksempelvis anføres for Højovnsgas. Egenskaber:
Brændværdi pr m3 (nedre) c. 960 kg°,
Vægtfylde (Luft = 1) c. 0,99, Vægt pr m3 c. 1,29
kg; til Forbrænding bruges pr m3 G. af ren Ilt
c. 0,165 m3, ell. af atm. Luft c. 0,79 m3. Brændt
uden Luftoverskud udvikles pr m3 anvendt Luft
c. 1240 kg°. Væsentligste Bestanddele (i Vol.
%): 3 Brint + 26 Kulilte + 1 Methan + 10
Kulsyre + 60 Kvælstof. Undertiden har man
forsøgt at fjerne noget af den megen Kulsyre,
men det betaler sig ikke altid at gøre det.
γ) Naturgas. Fl. St. findes der Gasarter
under Jordens Overflade (Amerika, Asien,
Europa; herhjemme, men i ringere Mængde, i
Vendsyssel). Ved Boring strømmer først Olier
frem, derpaa G., indeholdende Gasolie, Gasolin
o. l., der ved Kompression udvindes af G. (c.
40—70 l Gasolin af 100 m3 Naturgas). Ved at
fjerne Gasolinen faas dels et værdifuldt
Handelsprodukt, dels den store Fordel, at den
tilbageblivende G. brænder uden at sode.
Naturgassen ledes nu gennem lange Rørnet under
stærkt Tryk ind til de nærmest liggende Byer,
hvor den anvendes til Kraft, Varme og Lys.
G. bestaar fortrinsvis af Sumpgas (ɔ:
Methan) og Brint. Sammensætningen varierer
meget stærkt, men eksempelvis anføres:
Egenskaber: Brændværdi pr m3 (nedre) c. 7700 kg°,
Vægtfylde (Luft = 1) c. 0,57, Vægt pr m3 c.
0,73 kg; til Forbrænding bruges pr m3 G. af ren
Ilt c. 1,78 m3, ell. af atm. Luft c. 8,48 m3. Brændt
uden Luftoverskud udvikles der pr m3 anvendt
Luft c. 1010 kg°. Væsentligste Bestanddele (i
Vol. %): 10 Brint + 82 Sumpgas (Methan) +
3 Æthylen + 5 Kulsyre.
δ) Trægas. Herved tænkes navnlig paa
Trægas, vundet ved Destillation i lukkede
Retorter og ikke paa Træ, anvendt i Generatorer,
hvorved der dannes en Art Halvvandgas. Træet
sønderdeles i ikke alt for store Stykker og
afdestilleres i Retorter ved en Temp. af 700—800°
C. Det skal være godt tørret, for ikke at
afgive for mange Vanddampe (der sammen med
de glødende Trækul danner Kulilte og Brint),
og Træ med megen Harpiks, f. Eks. Fyrretræ,
egner sig bedst. Udbytte og Kvalitet af G. kan
svinge stærkt, men paa den anden Side
paastaas det, at baade Udbytte og Kvalitet kan
blive nogenlunde ensartet, naar man virkelig
sørger for at anvende sundt, veltørret Træ
og behandler det ensartet. Som Eksempel kan
regnes, at saadant Træ i Vægtprocent
indeholder 50 Kulstof + 6 Brint + 44 Ilt + lidt
Kvælstof o. a. Brændværdien (nedre) kan
sættes til 4200—4500 kg°. Af 100 kg tørt Træ kan
regnes indvundet c. 30—40 m3 Trægas +
15—30 kg Trækul + 2—5 kg Trætjære + 20—50
kg Træeddike. Trægassen indeholder hverken
Ammoniak ell. Svovlforbindelser, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
