Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas - Gasa-Land - Gasanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ellers tabes, idet Koksene (der er gloende, naar
de trækkes ud af de alm. Retorter, men
afslukkes med Vand) atter skal ophedes helt fra
kolde af, naar de benyttes i et alm.
Vandgasværk. Brændværdien af den udviklede
Dobbeltgas reguleres ved at udtrække fl. ell. færre
af de Koks, der glider ned i Generatorens
underste Del. En Konstruktion af lgn. Art er
angivet af Englænderen Young.
β) Trigas. Herved forstaas G., fremstillet
efter en af Dellwick-Fleischer angivet Maade,
hvorved praktisk talt alt Kulstoffet omdannes
til Gasarter ell. udvindes som værdifuld Olie,
medens Kvælstoffet omdannes til
Ammoniakforbindelser. Generatoren minder en Del om
den af Strache ell. Young anvendte. Det
paastaas, at man ved Regulering af Varmen og
Fugtighedsgraden i Ovnen efter Ønske skal
kunne indstille Fabrikationen paa stort
Udbytte af enten god G. ell. Olie ell. Ammoniak,
hvad der nu for Øjeblikket maatte være mest
fordelagtigt, og at man, selv om simple
Kulsorter anvendes, kun som Rest faar helt
udbrændte Slagger og Aske. Forsøg er med
tilsyneladende tilfredsstillende Resultater gjorte
1915 og 1916 og er beskrevne i
»Chemikerzeitung« 1917, S. 6. G. maa nærmest kaldes
en Blandingsgas af tre forsk. Gasarter, nemlig
Lysgas (Stenkulsgas) + ukarbureret Vandgas
+ i mindre Mængde alm. Generatorgas.
Vandgassen danner Hovedparten af Indholdet, og
Trigassen indeholder i Vol. % c. 40—50 Brint
+ 6—10 Methan + 25—30 Kulilte + 0,5 à 1
tunge Kulbrinter + 5—10 Kulsyre + 4—18
Kvælstof. Den har høj Flammetemperatur, er
ikke i Vægtfylde synderlig forsk. fra alm.
Stenkulsgas og kan sendes langt ud i et forholdsvis
snævert Ledningsnet. Fabrikationen og dens
Udviklingsmuligheder er endnu for lidt prøvede,
til at der kan siges noget bestemt om, hvilken
Bet. Trigasfabrikationen vil faa, men der synes
at ligge gode Muligheder her. Ved de
ovennævnte Forsøg 1916 blev G., naar
Biprodukternes Værdi fraregnes, fremstillet for mindre end
en Øre pr m3. Dens Brændværdi var
4500—5000 kg pr m3. Forsøgene, der tildels
standsedes af Verdenskrigen, er endnu ikke bragt videre
og hidtil vistnok ikke foretagne uden for
Tyskland og Østerrig. (Litt.: Strache:
»Gasbeleuchtung und Gasindustri«; Bertelsmann,
»Leuchtgasindustri«; Schöttler, »Neuere
Kraftgaserzeuger«; Royle, Chemistry of Gas
Manufacture; Newbigging, Handbook for
Gas Engineers and Managers; Dommer,
»Chemisehe Technologie d. Neuzeit« (Abschnitt
Brennstoffe); Lueger, »Lexikon d. gesamten
Technik«. Tillige og navnlig alle de spredte
Artikler i tekn. Tidsskrifter som Journal of
Gaslighting, The American Gaslighting J., »Journal
für Gasbeleuchtung«, »Gasteknikeren« o. a.
R. T.
Gasa-Land, Gaza-Land, Distrikt i den
sydlige Del af Portugisisk Østafrika
(Mosambik), mellem Delagoa-Bugten og Pungwe-Floden.
Det er et velvandet, frugtbart Landskab
beboet af en Kafferstamme, der afgiver
Hovedmængden af Negerarbejdere til Transvaals
Guldminer. Landets Navn stammer fra en
Swazihøvding ved Navn Gasa, en Samtidig af
den store Zulukonge Chaka. Hans Efterfølgere
gjorde sig uafhængige af Portugiserne og
beherskede en Tid lang hele Landet N. paa til
Sambesi, indtil det 1895 lykkedes Portugiserne
at fange Høvdingen og atter gøre sig til Herre
i Landet. Den første Europæer, der undersøgte
G., var V. W. Erskine 1868—75.
C. A.
Gasanalyse udføres paa samme Maade som
Luftanalyser (se Analyse). Som oftest
bestemmer man dog kun nogle enkelte af Gassens
Bestanddele, navnlig dem, der enten forøger ell.
forringer Gassens Lysstyrke. Saaledes
bestemmes hyppig under Gasfabrikationen Gassens
Indhold af tunge Kulbrinter og Kulsyre. Analysen
foretages i de saakaldte Buretter, Glasrør, der
er inddelte i 100 Dele, og hvori et bestemt
Rumfang af Gassen afspærres. Ved at forringe
Gassens Tryk i Buretten indsuges et ell. andet
Absorptionsmiddel, der ved enten at indgaa en
kemisk Forbindelse med en af Gassens
Bestanddele ell. blot ved at indsuge ell. opløse denne
forringer Gassens Rumfang; af
Rumfangsformindskelsen lader sig da Procentindholdet af
den absorberede Luft beregne.
Kulsyre absorberes først med
Kaliumhydroxyd, hvorved der dannes Kaliumkarbonat.
Derefter absorberes en Del af de tunge
Kulbrinter med Brom og Kulilte med en
ammoniakalsk ell. sur Opløsning af Kobberkloryre. Til
en fuldstændig G. hører endvidere
Bestemmelsen af Brint og let Kulbrinte (Methan). Brint
bestemmes ved Absorption med Palladiumsort
ell. endnu bedre med en vandig Opløsning af
Natriumpikrat tilsat en Palladiumsol, og
Methan ved at blande Gassen med et afmaalt
Rumfang af atmosfærisk Luft ell. Ilt; denne
Blanding bringes til at eksplodere ved en elektrisk
Gnist, og af Rumfangsændringen beregnes
Indholdet af Methan.
Til Udførelsen af disse Analyser anvendes
som oftest Bunte’s Burette. Ved denne skal
Absorptionsmidlet bringes ind i Buretten for
hver enkelt Analyse og atter fjernes, før et
andet Absorptionsmiddel kan anvendes.
Arbejdet med denne Burette tager lang Tid og
fordrer en Del Øvelse. Skal den samme Slags
Analyser udføres meget hyppig, anvendes
Hempel’s Pipetter, hvor det samme
Absorptionsmiddel, der er anbragt i kugleformede
Beholdere, bruges i længere Tid. Det afmaalte
Gasvolumen findes i en særskilt Burette,
hvorfra det trykkes fl. Gange gennem
Absorptionsvædsken, for efter endt Absorption at føres
tilbage til Buretten, hvor da
Rumfangsformindskelsen maales.
Saavel ved Generatorfyring som ved Fyring
under Dampkedler undersøger man ogsaa
Forbrændingsluften for at konstatere, hvorvidt al
Kulilte er omdannet til Kulsyre ell. ej. Hertil
kan ogsaa Bunte’s Burette bruges, men
hyppigere anvender man Apparater med Beholdere
for de forsk. Absorptionsmidler, hvorigennem
Forbrændingsluften successivt tvinges til at
passere. De mest bekendte af disse Apparater
er Hagemann’s og Orsat’s. (Litt.: Bunsen,
»Gasometrische Methoden« [2. Opl. 1877]; W.
Hempel, »Gasanalytische Methoden«
[Braunschweig 1900[; Cl. Winkler, »Anleltung zur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
