Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasforgiftning - Gasfyring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lammelse, hvilke sidste Symptomer hindrer de
paagældende Personer i at sikre sig i Tide, og
sker Kuliltens Indtrængen i et Rum hos en
sovende Person, vækkes denne ikke, bliver
tværtimod yderligere dvask og gaar fra
Søvnen umiddelbart over i Døden, hvis Hjælp
ikke kommer til Stede i rette Tid. Kramper
og Lamheder kan ogsaa findes som
Slutningssymptomer hos de Forgiftede. I nogle
Tilfælde af Kulilteforgiftning styrter den
Angrebne pludselig sammen. Det kan f. Eks.
ses hos Arbejdere, som prøver en Slange ved
at suge Luft fra den. Indeholder den Gas, kan
det hænde, at de styrter om som ramt af et
apoplektisk Anfald. Er Forgiftningen af
lettere Art, og bringes den Paagældende hurtig
ud i frisk Luft, kan Symptomerne snart tabe
sig igen; i noget sværere Tilfælde vender Livet
først langsomt tilbage, og der kan i længere
Tid holde sig Hovedpine, Svimmelhed,
Æggehvide i Urinen, Lamheder o. fl. I de nævnte
Tilfælde lykkes det ikke ved de alm. anvendte
Midler (frisk Luft, kunstigt Aandedræt,
Elektriseren, Transfusion) at redde Patienterne.
Kulilteforgiftning hører til de allerfarligste
Forgiftninger. Kulilten udøver sin bedøvende
og dræbende Virkning derved, at den gaar i
Forbindelse med Blodets Bestanddele, udjager
Ilten og danner Kuliltehæmoglobin i Stedet for
Oxyhæmoglobin. Blodet antager derved en
ejendommelig lys kirsebærrød Farve. Ved
spektroskopisk Undersøgelse af Blodet kan
Kulilteforgiftning let erkendes.
Ikke sjælden ses en kronisk
Kulilteforgiftning, saaledes hos Individer, der til
Stadighed opholder sig i Rum, i hvilke der findes
en ringe Mængde Kulilte, saaledes hos
Strygersker, Fabrikarbejdere, i Rum med utætte
Gasledninger. Symptomerne er en anæmisk
Tilstand, Hovedpine, Træthed, nervøse Tilfælde.
G. har faaet udvidet Bet. ved den Brug, man
har gjort af dette Mordmiddel i Verdenskrigen.
Ved Sprængning af Granater udvikles der en
Del giftige Luftarter, som, naar det drejer sig
om større Projektiler, kan give Anledning til
dødelig Forgiftning. En anden Form for G. er
den af Tyskerne indførte Krigsbrug, som
bestaar i at sende Skyer af giftige Dampe ind
over Modstandernes Skyttegrave. Dampene er
af forsk. Slags. Der bruges fortrinsvis Brom-
ell. Klordampe, som ved Berøring med
Organismens Slimhinde omdannes til Brombrinte
ell. Klorbrinte. Dette virker stærkt irriterende
paa Slimhinderne. Der optræder derfor
Taareflod, Hoste, Kortaandethed, pinefuld Smerte i
Brystet. Ved videre Udvikling kommer der,
under Tegn paa heftig akut Bronkitis, stærk
Slimdannelse i Lungerne, ledsaget af
Kvælningsanfald. Behandlingen er kunstig
Aandedræt og Iltaanding. Tvunget af Tyskernes
Fremgangsmaade har de dem fjendtlige
Armeer ogsaa maattet optage denne Krigsførelse.
I alle Armeer er der blevet indført Masker,
indeholdende Stof, som er imbiberet med
Natriumhypofosfat (se Gasmaske).
H. J. B.
Gasfyring. Herved tænkes ikke saa meget
paa den alm. Anvendelse af Kulgas til
Opvarmning, men kun paa Anvendelsen af
Generatorgas, eventuelt Halvvandgas, Gichtgas
ell. andre lgn. Gasblandinger til Opvarmning
af Ovne som Retortovne, Ovne i Jernindustrien,
Bagerier, Glasværker o. l. Princippet i al G.
er at omdanne Brændslet ved Tilledning af
Luft (men ikke saa megen Luft, at der
sker fuldstændig Forbrænding af
Brændslet) til en Blanding af forsk. brændbare
Gasarter. Disse brændbare Gasarter ledes derpaa
hen til det Sted, hvor man ønsker at opnaa
den højeste Varmeudvikling, og netop paa dette
Sted tilledes saa atm. Luft, der kan forbrænde
Gasarterne. Flammen strækker sig saa
ved Skorstenstrækket gennem forsk. Kanaler
og omspiller de Dele, man ønsker
opvarmede, og efterhaanden som Flammen nærmer
sig Skorstenen, bliver den mere og mere fattig
paa brændbare Dele; paa den sidste Strækning
er det kun Forbrændingsprodukter med et
Overskud af Luft i, og til sidst naar disse ud
i Skorstenen og skal da helst undervejs have
afgivet saa meget af deres Varme, som
muligt. Den først tilførte Luft, den, der
frembringer Dannelsen af Gasarterne, kaldes
Primærluften, den sidst tilledede Luft, den,
der bruges til Forbrændingen, kaldes
Sekundærluften. Forholdet illustreres bedst
ved et Eksempel, og som saadant er valgt en
af de mest udbredte (omend ikke den mest
moderne) af de Typer af Generatorovne,
som bruges i Retorthusene i Kulgasværkerne,
nemlig »Schilling-Bunte-Ovnen«, Fig. 1 og 2.
Generatoren G. er fyldt med glødende
Koks. Generatoren selv bestaar, ligesom Ovnen,
af ildfast Murværk, hvor der navnlig paa de
Steder, der er i Berøring med de hedeste Dele
af Flammen, kun kan anvendes bedste Sort
ildfast Materiale. I Bunden er indsat en
Jernkasse e fyldt med Vand. Atm. Luft, der
forvarmes ved at gaa frem og tilbage i nogle
 |
| Fig. 1. Retortovn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
