Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasfyring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanaler i Generatorens Sidevægge, ledes som
Primærluft ind over Vandkassen og op gennem
det glødende Kokslag. Herved opstaar dels
Kulsyre, der ved yderligere Passage op gennem
det glødende Kokslag reduceres til Kulilte, og
dels spaltes de Vanddampe, der stiger op fra
Vandkassen, i Ilt og Brint, der paa Vejen op
gennem de glødende Koks omdannes til Kulilte
og Brint. Dampen fra Vandkassen har tillige
haft det Formaal ved Passagen gennem Risten
h at skørne de Slagger og Askeklumper, der
danner sig i Bunden af Generatoren, saa at de
lettere kan fjernes. Hele Generatoren G virker
altsaa som en lille Fabrik, der leverer en
stadig Strøm af Generatorgas (ell. egl.
Generatorgas + noget Vandgas, nemlig den fra
Vanddampene dannede Vandgas), og denne
brændbare Gasstrøm gaar op gennem a, og idet
Gasstrømmen (se den højre Del af Fig. 1)
strømmer op forbi de spidse Sten, den saakaldte
Brændersten, mødes den med
Sekundærluften, den friske atm. Luft, der for at være
saa varm som muligt, idet den skal tænde
Gasblandingen, er ført op til Brænderstenen ad
saa mange Krogveje som vel muligt, nemlig
bag fra Ovnens nederste Del opad gennem den
i Siksak og til sidst ud ved Brænderen. Disse
Luftkanaler er netop lagt saadan, at de stadig
løber jævnsides med, men adskilte lufttæt
fra de Kanaler, gennem hvilke
Forbrændingsprodukterne forlader Ovnen, og tillige saaledes,
at Sekundærluften stadig møder varmere og
varmere Forbrændingsprodukter. Herved
overføres saa meget af Forbrændingsprodukternes
Varme, som vel muligt, til Sekundærluften,
hvad der er af stor Bet. for økonomisk
Udnyttelse af Koksene. Lige over Brænderstenene
slaar Generatorgas og Sekundærluft sammen i
et flammende Baal, hvis Tunge strækker sig
spillende op om Retorterne og afgiver Varme
til disse. Flammen føres op til Hvælvingen, og
ned langs Retorterne igen, og Lufttilførslen
indstilles saaledes, at den fuldstændige
Forbrænding er naaet, naar Flammen er dukket
ned i den første ell. de to første Vindinger af
Forbrændingsprodukternes Aftrækskanaler, saa
at disse ikke fører andet end virkelig
udbrændte, men endnu varme Luftarter. Paa Vejen
ud afgiver de som omtalt Resten af Varmen til
den modgaaende Sekundærluft, og da Flammen
altid er hedest netop nær Forbrændingens
Begyndelsessted, har man paa denne Maade
skaffet den meste Varme frem netop, hvor man
ønskede den (om Retorterne), og tillige udnyttet
Varmen saa meget som muligt. Det vil ses, at
Ovnen nærmest falder i 3 Dele, nemlig:
Generatoren ell. Gasudvikleren, det lille
»lokale Gasværk«, der omdanner Koksene til
luftformig Brændsel, dernæst: den egl. Ovn,
Forbrændingsrummet, hvor Hovedparten at den
udviklede Varme afgives, og endelig hele det
under den egl. Ovn liggende System af
Aftrækskanaler, hvor de bortgaaende
Forbrændingsprodukter afleverer deres Overskud
af Varme til den modgaaende Strøm af egl.
Forbrændingsluft. Denne sidste Del af Ovnen
kaldes Rekuperatoren.
De Ovne med G., der anvendes til de forsk.
industrielle Formaal, har alle samme
Princip som den ovf. afbildede Ovn, men selve
Ovnens Bygning kan efter dens Formaal se
ganske anderledes ud. Det er langtfra altid, at
Generatoren er sammenbygget med Ovnen.
Undertiden udvikles Generatorgassen i
selvstændige Generatorer og fordeles gennem
Ledninger (murede Kanaler) til de forsk. Ovne. Hvis
det er Gas af fugtigt ell. stærkt iltholdigt
Brændsel (Tørv, Brænde), der fremstilles, er
Gassen i Reglen for kold til at føres lige til
Ovnen. Man indbygger da Rekuperator til
Forvarmning af Gassen, inden den føres til
Forbrændingsstedet. Naar man betænker, at
Ovne anvendes til mange industrielle Formaal,
og hvert faar sin specielt tilpassede Type, vil
det forstaas, at der findes mange Slags Ovne
med G.: Retortovne, Ovne til Oliegas,
Porcellænsbrændingsovne, Emailleringsovne,
Glasværksovne, Jernindustriens Puddleovne,
Glødeovne, store Bagerovne o. s. v. Gennem det
Hele gaar dog det ovenn. Princip: Primærluft
omdanner Brændslet til Gasarter, og disse
forbrændes af sekundær Luft.
I et alm. Fyrsted har man kun Brændslet
liggende, og dette bringes i Brand af den Luft,
der strømmer ind i Fyrstedet, og er der
tilstrækkelig Luft, saa vil Flammen, idet den
gaar i Skorstenen, kun indeholde fuldstændig
forbrændte Dele. Er der ikke Luft nok, vil
der gaa ufuldstændig forbrændte
Gasarter tabt i Skorstenen. Jo længere den Vej
er, Flammen skal tilbagelægge, desto
vanskeligere er det at dirigere Varmen paa passende
Maade. Tænker man f. Eks. paa de store Ovne,
der almindeligst anvendes paa vore hjemlige
Teglværker, de Hoffmann’ske Ringovne, saa er
det ikke Ovne, der kan karakteriseres som
Ovne med G., thi der hører ikke nogen
Generator til dem, men Brændslet hældes
ned i selve Ovnen og udvikler her sin Flamme
 |
| Fig. 2. Retortovn i Gennemsnit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
