- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
468

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaskell, Elizabeth Cleghorn - Gaskell, Walter Holbrook - Gaskilde - Gaskin, Arthur og Mrs. - Gasklokke - Gaskogeapparater - Gaskoks - Gaskondenser - Gaskraftmaskine - Gaskul - Gaskæde - Gaskøler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elisabeth G. et ses Ouvrages [Paris 1879]; L.
Cazaman
, Mrs. G.: L’interventionisme
Chrétien
i Le Roman social en Angleterre [Paris
1904]; Iv. Minto, Mrs. G. [Fortnightly
Review
, Bd XXIV]).
I. O.

Gaskell [’gäskə£], Walter Holbrook,
eng. Fysiolog, f. i Neapel 1. Novbr 1847, d.
7. Septbr 1914 i Great Shelford. G. blev Student
1869, og studerede Fysiologi hos Foster, men
brød af og studerede fra 1872 klinisk Medicin
ved University College Hospital, opgav ogsaa
dette og rejste paa Foster’s Raad til Leipzig
(1874) for at studere under Ludwig. Ved hans
Arbejde der med Innervationen af den
tværstribede Muskulatur fik Studiet af
Hjertesygdommene en fysiol. Basis, der først ret er
udnyttet i vor Tid. I Cambridge, hvor han blev
Dr. med. 1878, Privatdocent 1880 og
Universitetslærer 1883, udførte han fra 1875 en Rk.
Undersøgelser over Karrenes Innervation og
paaviste 1877, at Irritation af visse
Muskelnerver altid gav Dilatation af Karrene, selv
om Musklen var lammet ved Kurare. En
anden Række Forsøg viste, hvorledes
Arterierne og Hjertet forholdt sig, naar Blodets
Reaktion forandredes. Tonus forøgedes ved
Tilsætning af Alkali til Blodet, men tog af ved
Syretilsætning. Forsøget viste, at der, foruden
Kontrollen fra Nervesystemets Side, ogsaa var en
kem. Kontrol af Kredsløbet i hvert enkelt
Organ og hver enkelt Slags Væv, svarende til
Stofskifteprodukterne. Kontraktion af en Muskel
giver saaledes Blodtilstrømning, da Syre
frigøres ved den. Dette førte G. ind paa at
undersøge Grundene til Hjertets Slag og dets
Innervation, og han viste 1881, at
Hjertekontraktionerne er af muskulær Oprindelse (G.’s
Teori). Alle disse Undersøgelser udkom tillige
med andre over Acceleratorfibrene i n. vagus
og deres Forbindelse med Sympathicus, og
over »Hjerteblok« (se Hjertesygdomme),
i The Contraction of the Cardiac Muscle
(Schäfer’s Physiology, 1900), og gav Anledning til
The Croonian lecture 1881 (om Hjertets
Rytme) og til, at han indvalgtes i Royal Society,
hvis Medaille han fik 1889. — Ved en Række
Eksperimenter over det sympatiske
Nervesystems Forhold til Rygmarven viste G., at
alle afferente viscerale Traade var marvholdige,
og at de afgik i 3 Grupper, af hvilke den, der
svarede til Brystkassen, var den Del, der i
Alm. kaldes n. sympathicus. At Vagus er
Hjertets trofiske Nerve, viste G. 1881. Disse
Arbejder belønnedes med Marshall Hall
Præmien, og G. udnævntes til Æresmedlem af Royal
Medic. and Chirurg. Soc.
1888. Da den anden
Hyderabad-Kommission til Undersøgelse af
Dødsfaldene ved Kloroform havde erklæret, at
Døden skyldtes Lammelse af
Respirationscentret, viste G. eksperimentelt, at Kloroform
virkede direkte paa Hjertet. Ind paa det zool.
Omraade kom G. ved Studier over Kranie- og
Rygmarvsnervernes Homologi, og disse førte
atter til Undersøgelser over Oprindelsen til
Hvirveldyrenes Nervesystem. Ligheder, som
han fandt i Bygningen af Hjernen hos visse
Arthropoder og hos Hvirveldyrene, gjorde, at
han i The origin of Vertebrates (1908)
fremsatte en Teori om disses Opstaaen. Denne synes
dog ikke at være trængt videre igennem, men
de anførte komparative Undersøgelser har
betydelig Værdi.
J. S. J.

Gaskilde er et Sted, hvor der fremkommer
naturlig Gas.
O. B. B.

Gaskin [’gäskin], 1) Arthur, moderne
eng. Illustrator. G. er en af de dygtigste
Repræsentanter for Birmingham-Skolen, der i sin
Illustrationskunst fulgte Morris’ Principper og
sluttede sig nær til Burne-Jones’
Fremstillingssæt. G. tegnede Illustrationer til en Udg. af H.
C. Andersen’s Eventyr (1893) og til Digtet The
good King Venceslaus
(1895) og var med til at
illustrere Kelmscott-Bøgerne, saaledes Udg. af
Spenser’s Shepheardes Calender. G.’s Hustru 2)
Mrs. G. har vundet Navn ved sine mange
nydelige og skelmske Illustrationer til
Børnebøger (The Travellers, An ABC, Divine and
moral Songs
, etc.). Hun gaar i Kate
Greenaway’s Fodspor.
A. Hk.

Gasklokke, d. s. s. Gasbeholder, se
Kulgas, Afsnit G.

Gaskogeapparater, se Kulgas, Afsnit
L. II.

Gaskoks, se Koks.

Gaskondenser, d. s. s. Gaskøler.

Gaskraftmaskine, d. s. s. Gasmaskine.

Gaskul, se Kulgas, Afsnit B.

Gaskæde kalder man et galvanisk Batteri,
hvis Elektroder alle er af samme Stof, men er
gjorte forsk. derved, at deres Overflader er
overtrukne med forsk. Luftarter. Sætter man to
Platinplader, A og B, ned i fortyndet Svovlsyre
og leder en kort Tid en elektrisk Strøm
gennem Syren fra A til B, vil A blive overtrukket
med et Lag Ilt, B med et Lag Brint. Afbryder
man nu Forbindelsen med Strømkilden og
forbinder A og B ved en Metaltraad, vil der
gennem denne gaa en Strøm, fra A til B, altsaa
i Vædsken fra B til A. Herved iltes Brinten
paa B, medens der paa A udvikles Brint, som
forbinder sig med Ilten. Strømmen hører snart
op, da det er smaa Luftmængder, der kan
samles paa Pladerne. Grove har angivet en
bekvem Form for et Gaselement, hvorved en
større Luftmængde i Glasklokker kan samles
omkr. Pladerne. Flere Elementer kan forbindes
til en G. Et saadant Apparat har Interesse som
Middel til at studere Polarisationens
Virksomhed (se Galvanisk Batteri). G. kan
betragtes som det første Skridt paa Vejen til
Opfindelsen af den elektriske Akkumulator.
K. S. K.

Gaskøler, Apparat, der i Kulgasværkerne
indskydes til Afkøling af den producerede Gas.
G. anbringes i Reglen mellem Afgangen fra
Retorthuset, men før Exhausterne, og bevirker,
at den største Del af Tjæren og Gasvandet
udskiller sig. Afkølingen af Gassen er fra c.
70—80° C. ned til c. 15—20° C., og man afkøler
ikke gerne Gassen længere ned, da man saa
kan risikere, at værdifulde Lysgivere
begynder at udskille sig. Paa den anden Side
skal Gassen afkøles saa vidt, at saa meget
af Naftalinen som muligt kan fjernes, thi
Naftalin foraarsager ellers ved Afkølingen
ude i Ledningsnettet Forstoppelser, der kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 31 10:59:24 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free