Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasmaskine - Gasmester - Gasmotor - Gasni - Gasolie - Gasolin - Gasometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sugegasværker anvendes i stor Udstrækning,
medens Dowson-Gasværkerne efterhaanden maa
vige for de billigere og nok saa bekvemme
Sugegasværker.
Meget store G. har i de senere Aar i Udlandet
faaet betydelig Udbredelse, navnlig ved
Jernværkerne, hvor man til Driften af dem
benytter den saakaldte »Gigtgas« fra Højovnene,
et Forbrændingsprodukt, man tidligere til Dels
lod gaa til Spilde, til Dels benyttede under
Jernværkets Dampkedler. Anvendelsen af
Gigtgas til Drift af G. frembyder saa store
økonomiske Fordele, og Fabrikationen af særlige
til Forholdene passende Typer har faaet et
saa mægtigt Opsving, at der næppe længe
vil findes Jernværker, hvor ikke Gigtgassen
anvendes til Drift af en eller flere G. i
Størrelser fra 600—6000 HK. Trods store
Anstrengelser har man endnu ikke helt overvundet den
Ulempe ved Gigtgassens Anvendelse, at den
vanskelig lader sig helt rense. Særlig volder
det medrevne Støv Vanskeligheder, derved at
det slaar sig ned i Maskinens indre Dele, saa
at man hyppig maa adskille og rense; der maa
derfor altid haves en ell. fl. Reservemaskiner
til Disposition.
Ved Konstruktionen af disse store G. er man,
for at formindske Fabrikationsudgifterne og
spare Gulvplads, gaaet over til at bygge dem
»dobbeltvirkende«, saaledes at forstaa, at
Cylinderen er lukket i begge Ender, og at der
finder Eksplosion Sted saavel paa Stemplets
Forside som paa dets Bagside. Firtakt-Systemet er
i Reglen bibeholdt, men man har dog ogsaa
med Held udført virkelig dobbeltvirkende G.
arbejdende efter Totakt-Systemet, idet man da, til
Kompression af Gas- og Luftblandingen, har
anvendt særlige Pumper drevne fra Maskinens
Krumtapaksel.
Vandafkølingen af større G. maa foretages
meget effektivt; foruden i de hule
Cylindervægge lader man ogsaa Vandet cirkulere
gennem Hulrum og Kanaler i Stemplerne,
Stempelstængerne, Ventilerne og omkr. Pakdaaserne;
disse pakkes altid med særlige metalliske
Pakninger. Maskinerne bygges som
enkeltcylindrede, som tocylindrede med Cylindrene ved Siden
af hinanden ell. i hinandens Forlængelse —
den saakaldte Tandemanordning — ell. endelig
som Tvillingtandem, altsaa med fire Cylindre.
(Litt.: Alfred Musil og J. A. Ewing,
»Die Wärmekraftmaschinen« [1902]; Hugo
Güldener, »Entwerfen und Berechnen der
Verbrennungsmotoren« [1914]; R. Schöttler,
»Die Gasmaschine« [2 Bd, Berlin 1909]; F. R.
Hutton, The Gas-Engine [New York 1904];
Charles Edw. Lucke, Gas-Engine Design
[1905]; R. E. Mathot, Manuel pratique des
Moteurs à Gaz et Gazogènes [1905]).
H. H. S.
Gasmester. Kun en autoriseret G. har
iflg. L. af 23. Jan. 1903 Bemyndigelse til at
udføre Arbejder ved Gasindlæg og
Gasledninger. Han kan lade Folk under sit Tilsyn
udføre Arbejderne, men G. bærer Ansvaret for
deres regulativmæssige Udførelse. Autorisationen
gives af Byernes Kommunalbestyrelser og i
Kbhvn af Magistraten, og i Kbhvn meddeles
Autorisationen ikke, medmindre G. har bestaaet
en Eksamen, der dels bestaar i en teoretisk
skriftlig og mundtlig Prøve, dels i en praktisk
Prøve. En saadan Eksamen afholdes een Gang
om Aaret, i Reglen i Septbr Maaned.
De autoriserede G. er pligtige til nøje at
overholde deres Instruks; Overtrædelse straffes med
Bøder ell. endog Annulering af deres
Autorisation.
Mellem Kbhvn’s, Frederiksbergs og Gjentofte
Kommuner er truffet den Overenskomst, at en
G., der er autoriseret i en af disse, har Ret til
at udføre Arbejder i dem alle. Han kan dog
ikke faa Retten hertil, uden at have bestaaet
den af Kbhvn’s Magistrat forordnede Eksamen.
1919 fandtes i Kbhvn c. 400 autoriserede G.,
heri medregnet dem i Frederiksberg og
Gjentofte Kommuner, der ogsaa har Autorisation for
Kbhvn.
R. T.
Gasmotor, d. s. s. Gasmaskine.
Gasni, d. s. s. Ghasna.
Gasolie. Herved forstaas oftest alle
Mineralolier, der kan bruges til Oliegas (s. d.).
Hertil egner sig især de lettere Olier, der
vindes ved Destillation af Brunkulstjære (egl. G.)
ell. Skifertjære, samt den af Raapetroleum
indvundne Solarolie. Det gælder navnlig om, at
G.’s Kogepunkt ligger nogenlunde ensartet ved
de forskellige Varer, der faas, helst mellem
200—300° C. Tillige bør G. ikke indeholde for
mange (d. v. s. ikke over 25 %) ikke mættede
Kulbrinter (thi saa dannes der ved
Gasfabrikationen for megen Tjære) og heller ikke for
mange harpiksagtige, i Svovlsyre uopløselige
Stoffer (thi dette giver ved
Oliegasfabrikationen for mange koksaglige Rester). Heller ikke
Kreosot bør findes i for stor Mængde, højst
2—3 %. Vægtfylden er i Reglen 0,84—0,86.
R. T.
Gasolin, ogsaa kaldet Gasæter, Canadol
o. l., vindes af raa Petroleum. Ved fraktioneret
Destillation af denne gaar der ved en Temp.
af c. 180° en Gruppe af Petroleumsnaftaer
over. Disse kan yderligere behandles, og bl. a.
udvindes G. af dem. Dennes Udseende og
Egenskaber er noget varierende, men oftest er det
en næsten farveløs Vædske af ret
gennemtrængende Lugt, Vægtfylde 0,64 à 0,70,
Kogepunkt 70 à 80° C.
Dens hovedsagelige Anvendelse er som
Karbureringsvædske, for at fremstille lysende Gas
(Canadolgas, se endvidere Luftgas og
Gas). Til Kraftmaskiner kan den bruges,
men er uøkonomisk; den anvendes ogsaa til
Udvinding af det Fedtstof, der indeholdes i
Faareuld o. l.
R. T.
Gasometer er et Apparat til Opsamling af
Luftarter, navnlig til Laboratorieforsøg. Det
bestaar af 2 Metalcylindre A og B (se Fig.),
indbyrdes forbundne ved 2 med Haner forsynede
Rør, hvoraf Røret a naar næsten ned til
Bunden af B, medens Røret b udmunder lige i
Overfladen af B. I Nærheden af B’s Bund er
anbragt et skraat opadgaaende Rør d, som kan
lukkes lufttæt med et Skruelaag. Nær B’s Laag
er anbragt ud til Siden et Rør e forsynet med
Hane. Endvidere er G. forsynet med et
Vandstandsglas f. Naar G. skal fyldes med Luft,
aabnes Hanerne a, b og e, og der hældes Vand
i A, indtil det begynder at løbe ud ved e,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
