Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaspé - Gaspumpestation - Gasq, Paul Jean Baptiste - Gasregulator - Gasrensere - Gasrensningsmasse - Gasretorter - Gassanider - Gassendi, Pierre - Gasser, Achilles Pirminius og Emil og Johann Lorentz - Gasser, Hans og Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G.-Bay paa Østsiden landede Kanadas Opdager
Cartier første Gang paa Kanadas Kyst 1534.
C. A.
Gaspumpestation, se Kulgas, Afsnit K.
Gasq [gask], Paul Jean Baptiste, fr.
Billedhugger, f. 1860 i Dijon. Han vandt
Rom-Prisen 1890, udstillede derefter Statuen Medea,
Orfeus (1894), Relieffet »Hero og Leander«
(1896, Luxembourg-Museet), »Kilden« (1901),
»Æren«, »Smerten« (begge for Carnot’s Monum.
i Dijon), 1907 Partier af hans store Fontæne
(Emne: Champagnes Næringsliv) for Reims.
A. Hk.
Gasregulator, d. s. s. Gastrykregulator
(s. d.).
Gasrensere, se Kulgas, Afsnit F.
Gasrensningsmasse, i Reglen Myremalm,
der væsentligst bestaar af Jernilteforbindelser,
som brydes op af Jorden i Hedeegne, f. Eks. i
Jylland. Tjener til at fjerne
Svovlforbindelserne af Kulgassen og omdannes herved til et
værdifuldt Biprodukt, hvis Indhold af
Cyanforbindelser er en af de vigtigste Kilder til
Udvinding af Cyankalium o. l. Cyansalte, der igen
anvendes f. Eks. i Guldlandene til Udvaskning
af de sidste Spor af Guld. Nærmere, se
Kulgas, Afsnit F.
R. T.
Gasretorter, se Kulgas, Afsnit D.
Gassanider, se Ghassanider.
Gassendi [gasã’di ell. -sæ’di], Pierre, fr.
Filosof, f. nær Digne i Provence 22. Jan. 1592,
d. i Paris 24. Oktbr 1655; blev 1616 Dr. i
Teologi i Avignon, blev præsteviet 1617 og s. A.
Lærer i Filosofi ved Univ. i Aix, men blev 1622,
da Jesuitterne var komne til Byen, fordrevet,
derefter opholdt han sig ofte i Paris. 1634 blev
han Provst ved Domkirken i Digne. 1646
modtog han Lærerstolen i Matematik ved Collège
de France, men Sygdom tvang ham 1648 til at
rejse S. paa, og efter at have opholdt sig i
forsk. Byer vendte han 1653 tilbage til Paris,
hvor han efter Sigende som Følge af 13
Aareladninger paa een Dag døde. G., der var en
elskværdig Karakter med megen Humor, stod
i Forbindelse med en stor Række af Tidens
betydeligste Mænd. G.’s største Bet. ligger i, at
han har haft Mod og Evne til at paavise, at
de overleverede Beskyldninger mod Epikur,
der blev betragtet som Symbol paa det mest
udprægede Hedenskab, var grundløse, samt i at
han, uden dogmatisk at hævde den som eneste
mulige Grundlag for filos. Forklaringer, har
fremstillet Atomlæren som bedst egnet til
Naturforklaringen. Hans Fremstilling er væsentlig
i Overensstemmelse med Epikur og Lukrets,
men er dog paa enkelte Punkter omformet,
saa den bedre passede med den moderne mek.
Naturopfattelse og har nogen teol. Tillempning
i Udenværkerne.
Mod Descartes rettede han en skarpsindig og
i fl. Henseender træffende Kritik. Han talte
Sansningens og Erfaringens Sag, men i øvrigt
er det Verdensbillede, han selv antog, højst
forsk. fra det tilsyneladende umiddelbart
sanselige. Han har i Astronomien, som han gav sig
meget af med, og hvor han var en skarp
Modstander af Astrologien, vistnok staaet den
kopernikanske Opfattelse oiærmest, har i alle
Tilfælde støttet den med den vigtige Iagttagelse,
at en Sten falder ned lige ved Masten paa et
sejlende Skib; officielt erklærede han sig for
Tycho Brahe’s Opfattelse, der bedre lader sig
forene med Kirkens Lære.
Rum og Tid, lærte han, var uafhængige af
tænkende Subjekters Eksistens, de var særlige
Former af Virkeligheden, der vilde eksistere,
selv om der ikke fandtes Ting. Rum og Tid
tænkte han sig atomistisk altsaa bestaaende af
usammensatte Dele. Han havde megen
historisk Sans og har bl. a. skrevet Biografier af
Kopernicus og Tycho Brahe. Hans samlede
Værker er udgivne 1658 i Lyon i 6 Bd og 1727 i
Firenze i 6 Bd.
Edg. R.
Gasser, 1) Achilles Pirminius, tysk
Læge (1505—77). Han drog 1522 til Wittenberg
for at høre Luther og Melanchton, senere til
Wien, 1527 til Montpellier, 1528 til Avignon,
hvor han s. A. blev Dr. med. Af hans meget
betydelige litterære Produktion er Curationes
et observationes medicæ (1668) hans med.
Hovedværk.
2) Emil, tysk Læge, f. 8. Decbr 1847 i
Idstein, Nassau, uddannedes i Marburg hos
Lieberkühn og Wagner, hos hvem han 1817
blev Assistent; Dr. med. 1873, Privatdocent i
Anatomi 1874 og udnævntes 1884 til ekstraord.
Prof. og Assistent ved anat. Institut i
Marburg. Hans Arbejder falder væsentligst paa det
embryologiske Omraade (Der Primitivstreifen
der Vogelembryonen; Entwickelung der
Allantois, der Müllerschen Gänge etc.).
3) Johann Lorentz, østerr. Anatom,
Prof. ved Wiens Univ. 1757—65. G.’s Navn er
knyttet til Ganglion semilunare paa Nervus
trigeminus Stamme, en Opsvulmning, fra
hvilken Nervens 3 Grene udgaar, og hvis Bet. G.
forklarede først af alle; Undersøgelserne
herom blev dog først offentliggjorte 1765 af R. H.
Hirsch. Gangliet var i øvrigt tidligere set af
Santorini (d. 1737). Biografiske Data over
G.’s Liv findes ikke offentliggjorte.
J. S. J.
Gasser, 1) Hans, østerr. Billedhugger, f.
2. Oktbr 1817 ved Gmünd i Kärnthen, d. 24.
Apr. 1868 i Pest. Efter en Uddannelse fra 1838
paa Wiens Akademi rejste han 1842 til
München, hvor særlig Schwanthaler fik Indflydelse
paa ham. Da han 1847 vendte tilbage til Wien,
forplantede han Schwantaler’s romantiske
Retning i sit Fædreland, blev for en Tid knyttet
til Wiens Akademi, udførte talrige dekorative
Værker til derværende Bygninger, skabte
mange Portrætstatuer (Baron Welden i Graz,
Maria Theresia i Wiener-Neustadt, Kejserinde
Elisabeth, Wieland for Weimar, Sonnenfels i
Wien, Adam Smith i Oxford), Buster,
Portrætstatuetter og allegoriske Figurer (»Donau« [1865]
i Wiener-Stadtpark). Hans »Fægter« blev
meget populær. Overhovedet har han haft Bet.
for Genopvækkelsen af Plastikken i Wien.
2) Joseph (v. Valhorn), ovenn. H. G.’s
Broder, f. 22. Novbr 1818 i Prägraten i Tyrol,
d. 1900 smst. G., fra 1839 paa Wiens Akademi,
debuterede 1844 med Statuetten »Leopold den
Sejrrige«, drev Studier efter Antikkerne i Rom
1845—49, vandt efter Hjemkomsten Ry med
de 5 Kolossalstatuer til Speyer-Domkirkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
