- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
477

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasser, Hans og Joseph - Gasserektomi - Gasser'ske Ganglion - Gassiot, John Peter - Gassmann, Florian Leopold - Gassner, Johann Joseph - Gassyphon - Gast - Gast, Peter - Gastaldi, Jacopo - Gastaldit - Gastambide, Joaquin - Gastein

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Portal (Maria, Michael, Stefan, Johannes Døberen,
Bernhard af Clairvaux) og udførte senere en
Mængde større Arbejder, især for Wien, flere
Statuer (Maximilian I etc.) til Arsenalet,
Marmorstatuerne »De 7 fri Kunster« (ny Opera),
Rudolf IV’s Statue (Elisabeth-Broen),
Votivkirken m. m.; han adledes 1879.
A. Hk.

Gasserektomi, operativ Fjernelse af Ganglion
Gasseri
, en Nerveknude, der ligger paa
Hjernens Underside. Operationen foretages ved
haardnakkede Tilfælde af Ansigtssmerter; den
er ret farlig, men medfører ofte radikal
Helbredelse.
K. H. K.

Gasser’ske Ganglion [-’gaŋ’-], se
Trigeminus.

Gassiot [’gäst], John Peter, eng.
Fysiker, f. i London 2. Apr. 1797, d. paa Wight
15. Aug. 1877. Efter at have været nogle Aar i
Marinen blev G. Medlem af et Vinfirma i
London. Han støttede gavmild videnskabeligt
Arbejde og foretog selv en lang Rk. fys.
Undersøgelser, næsten udelukkende over
Elektriciteten. 1840—44 skrev han i Philosophical
Transactions
om sine Forsøg paa at faa Gnister fra
et galvanisk Batteri, som han til sidst bragte
op til 3500 Elementer. I senere Aar gav han
sig især af med Arbejder over elektriske
Fænomener i luftfortyndet Rum. 1854 opfandt han
det elektriske Apparat, der siden har faaet
Navnet Geissler-Rør, da det i Mængde
udgik fra Geissler’s Værksted.
K. S. K.

Gassmann, Florian Leopold, bøhmisk
Komponist, (1723—74), var bestemt til
Handelsmand, men flygtede fra Hjemmet og naaede til
Bologna, hvor han, i 2 Aar studerede under
Padre Martini. Efter endt Studium vandt han
hurtig et kendt Navn, og 1762 blev han kaldet
til Wien, hvor han fik en fremskudt Stilling
som Opera- og Kirkekomponist og 1771 blev
Hofkapelmester. G. spillede en fremtrædende
Rolle i Wiens Musikliv, og hans Navn og
Værker findes hyppig omtalte i de dalevende
berømte Komponisters Breve og Biografier, men
hans Operaer forsvandt snart fra Scenen,
medens hans Kirkemusik besad mere blivende
Værd. G. var med bl. de første, der skrev
Orkestersymfonier (efter det Haydn’ske
Mønster).
W. B.

Gassner, Johann Joseph, berygtet
Djævlebesværger (1727—79). G. studerede hos
Jesuitterne i Innsbruck og Prag og blev 1758
Præst i Klösterle. Saa godt som al Sygdom
betragtede han som hidrørende fra onde Aander;
han lagde sig derfor efter Djævlebesværgelse
ved Bøn og Paakaldelse og udfoldede, i sin
Stilling som Præst, en stor Virksomhed i denne
Retning ikke blot i sit eget Sogn, men vidt
omkring. Han kom saaledes ogsaa til Konstanz,
hvor Biskoppen dog snart overbeviste sig om
hans Metodes Upaalidelighed og beordrede ham
hjem. 1774 blev han af Biskoppen i
Regensburg kaldt dertil, og her fik han et enormt
Tilløb af Syge fra hele Østerrig og Tyskland,
indtil Kejser Josef II gjorde Ende paa
Uvæsenet og befalede ham at forlade Byen 1777.
Biskoppen gav ham da til Erstatning Kaldet i
Bendorf, hvor han døde faa Aar efter. I
»Zauberbibliothek« (Augsburg 1776) er samlede de
samtidige Skrifter om ham, senere har
Eschenmeyer forsvaret ham i Kieser’s »Zeitschrift
für thierische Magnetismus«; G. var i hvert
Fald uegennyttig og har utvivlsomt selv troet
paa sin Lære. (Litt.: Semler, »Sammlung
von Briefen und Aufsätzen über die Gassnersche
Geisterbeschwörung« [Halle 1796]; Siercke,
»Schwärmer und Schwindler zu Ende des 18.
Jahrhunderts« [Leipzig 1874]).
Alfr. L.

Gassyphon [eng. -’sa^ifən, da. -si’fåŋ], d. s.
s. Vandsamler paa en Gasledning. Ordet er
bibeholdt fra den Tid, Englænderne anlagde de
første Gasværker her i Landet, men anvendes
kun af gl. Vane; se Gasledning og
Kulgas, Afsnit K.
R. T.

Gast (Søv.), en Mand om Bord, der har en
ell. anden nærmere angivet Bestilling. F. Eks.
Agterg. og Baksg., Folk, der henh. har
Arbejde agter ell. forude. Svaberg., en
Mand, der gør rent ved at svabre Vand op. I
Sejlskibe kaldes de Folk, der gør Sejlene los
og fast, Undersejlsg., Mærsejlsg.,
Bramsejlsg. o. s. v. En Mand, der er fast
ansat til Vejrs, kaldes Topsg. I ældre Tid
havde man i Skibene Entreg., der skulde
deltage i Entringen af fjendtlige Skibe. Kaperg.
var en Mand, der gjorde Tjeneste om Bord i
et Kaperskib. Gaster anvendes ofte i Tiltale
til Dele af Besætningen, der stilles op til
Mønstring og skal udføre et ell. andet Arbejde.
Landlovsg., de Folk der har fri og skal i
Land.
H. E.

Gast, Peter, tysk Komponist (egl.
Heinrich Köselitz), f. 10. Jan. 1854 i Annaberg
i Sachsen, var Elev af Leipzigs Konservatorium,
har komponeret en Række Operaer og Festspil
(til Bjerg-Friluftsteatret i Harzen), en Symfoni,
Kammermusik, Kor og Sange; men G. er
navnlig blevet bekendt ved sit nære Venskab med
Fr. Nietzsche, der salte G. meget højt som
Musiker. Til Tider har G. levet sammen med
Nietzsche, senere har han været ansat ved
Nietzsche-Arkivet i Weimar, og han har dels
alene, dels i Forening med Nietzsche’s Søster
Fru Förster udgivet Digter-Filosoffens Breve
til G., Hans v. Bülow o. a.
W. B.

Gastaldi (Castaldi), Jacopo, italiensk
Kartograf, der levede c. 1500 i Venezia, hvor
de fleste af hans Kort er udgivne. Nordenskjöld
betegner ham i sit »Facsimile-Atlas« som
Banebryderen for den nye Tid indenfor Kartografien.
De fleste af hans Kort findes i Ortelius’
»Theatrum orbis terrarum« (1570).
C. A.

Gastaldit, se Amfibolgruppen.

Gastambide [-’biðæ], Joaquin, sp.
Komponist, (1822—70), var Teaterdirektør i Madrid og
meget populær i sit Hjemland som Komponist
af en Række fortræffelige Zarzuelas (nationale
Sangspil) og som Orkesterdirigent og ivrig
Befordrer af Madrid’s Musikliv.
W. B.

Gastein [ga’∫ta^in] ell. Wildbad G.,
Badested i den østerrigske Provins Salzburg, ca. 20
km fra Stationen Lend paa
Salzburg—Tyrol-Jernbanen. Stedet ligger 1,012 m o. H. i et
storartet Alpe- og Gletscherlandskab. Det har 18
hede Kilder, som kun indeholder faa
mineralske Bestanddele, men er rige paa
Radiumemanation (24,5°—48,4°), de benyttes til Bade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free