Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gastrula - Gastrykmaaler - Gastrykregulator - Gastræa-Teorien - Gastændeapparater - Gasudsugningsmaskine - Gasur - Gasutætheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Eks. ved at Blastulaens Celler deler sig
tangentialt; af hver saaledes delt Celle fremgaar
da en Ektoderm- og en Entoderm-Celle
(Delamination); ell. f. Eks. ved at der paa den ene
Side af Blastulaen begynder en Dannelse af
Celler, der vandrer ind paa Indersiden.
W. J.
Gastrykmaaler, Apparat, hvormed
Størrelsen af Gassens Tryk i Ledningerne maales.
Dette Tryk angives i Reglen i mm Vandsøjle.
Trykmaaleren bestaar oftest kun af et alm.
U bøjet Glasrør, hvis ene Gren (der er
forsynet med en Hane) bringes i Forbindelse med
Gassen, efter at Røret til en vis Højde er fyldt
med Vand. Gastrykket maales da ved den
Højdeforskel, med hvilken Vandet indstiller sig
i de to Grene af U Røret.
Foruden denne beskrevne, simple
Trykmaaler, der stadig skal aflæses, hver Gang Trykket
ønskes bestemt, har man selvskrivende
Trykmaalere, i hvilke et Urværk drejer en
inddelt Papirstrimmel rundt, paa hvilken en Pen,
der er i stadig Forbindelse med det varierende
Tryk, kontinuerligt skriver en Kurve, svarende
til Svingningerne i Trykket. Saadanne
Trykskrivere findes til Stadighed anbragte ude paa
forsk. Steder i Gasledningsnettet og tjener til
at kontrollere, om der har fundet Forstyrrelser
Sted i den regelmæssige Gasforsyning.
R. T.
Gastrykregulator, Apparat, der indskydes
paa Gasledningerne for at bevirke ensartet
Tryk trods det, at der foran det Sted, hvor G.
er indskudt, kommer større ell. mindre
Svingninger i Trykket. Paa selve Gasværkerne findes
store Hovedregulatorer (se Kulgas,
Afsnit H), foran Gasledningsnettet i større
Bygningskomplekser, Fabrikker o. l. kan det ogsaa
undertiden være nødvendigt at anbringe
Regulatorer, der ligner Hovedregulatorerne i
deres Konstruktion, men er af mindre
Dimensioner (Husregulatorer), og endelig
anbringes foran de enkelte Blus smaa
Blusregulatorer af spec. Konstruktion (se
Ku1gas, Afsnit K.).
R. T.
Gastræa-Teorien. Häckel har fremsat den
Lære, at de højere Dyr skulde nedstamme fra
en og samme enkelt byggede, tænkte Dyreform,
hans »Gastræa«, som havde den med
Invagination dannede Gastrula’s væsentlige Karakter,
d. v. s. var bygget af to Lag Celler,
omsluttende en i den ene Ende aaben Hulhed,
»Urtarmen«. Denne Lære er det videst gaaende
Udtryk for Häckel’s meget omstridte saakaldte
biogenetiske Grundlov (s. d.). G.-T. forudsætter
i Grunden, at Gastruladannelse altid sker ved
Invagination, hvilket jo ikke slaar til. Andre
Forskere, der har spekuleret i lgn. Aand som
Häckel, f. Eks. Ray Lankester, er da ej heller
enige med ham her. Men ved G.-T. betonedes
meget stærkt, og med Rette, den særlig ved v.
Baer’s, Huxley’s og Kowalevsky’s grundlæggende
Undersøgelser vundne Opfattelse af Kimbladenes
(særlig Ektodermens og Entodermens) Homologi
over hele Dyreriget. Heri turde G.-T.’s
væsentligste Bet. have ligget.
W. J.
Gastændeapparater. Gaslamper kan
foruden med Tændstikker ogsaa tændes fra
fjernere liggende Steder, enten ved Trykbølger
gennem Ledningen ell. ved Elektricitet ell. paa
fl. a. Maader. Nærmere se Kulgas, Afsnit
L. I. δ.
R. T.
Gasudsugningsmaskine. De Gasledninger,
gennem hvilke Gassen føres rundt i Byen,
bliver efterhaanden snavsede til af Rustskaller;
udskilt Naftalin ell. andet, og de smaa
Stikledninger ind til Husene og navnlig selve
Husledningerne stoppes ret hurtigt til, hvis de ikke
er gjort rigelig store til den Gasføring, de skal
svare til. Naar Gastilførslen derfor begynder
at blive daarlig ikke alene i den enkelte
Lejlighed, men i hele Huset, saa er det Tegn paa,
at Stikledningen bør renses ud, og hertil
anvendes Udsugningsmaskiner, i hvilke man
udnytter det Princip, at Gassen ved sin
Forbrænding formindsker sit Rumfang stærkt og derved
er i Stand til at frembringe en stærk Sugning.
Nærmere se Kulgas, Afsnit K.
R. T.
Gasur, d. s. s. Gasmaaler, se Kulgas,
Afsnit H.
Gasutætheder. Der kan komme Utætheder
i Ledningsnettet, der fører Gassen fra
Gasværket til Forbrugerne, ligesom ogsaa i selve
Husledningerne. I Reglen mærkes Utætheden
paa Gaslugt. Store Utætheder medfører
ligefrem Nedgang i Gasforsyningen og
Gastrykket i det omliggende Distrikt. Mindre
Utætheder ytrer sig nærmest ved Gaslugten alene,
men kan give Anledning til farlige Eksplosioner,
hvis der er strømmet saa megen Gas
ud, at Eksplosionsgrænsen er naaet, og en ell.
anden med tændt Lys ell. Tændstik kommer
ind i det Rum, hvor Gaslugten mærkes. Det
eneste, man bør gøre straks, hvis man kommer
ind i et Rum, hvor der mærkes
Gasudstrømning, er at lukke op og lufte ud det bedst
mulige og sørge for, at kyndige Folk hurtigst
muligt gaar i Gang med at finde Bruddet ell.
Utætheden, samt at ingen Uvedkommende i
Mellemtiden nærmer sig med Ild, tændte
Piber o. l.
Foruden Utætheder, der karakteriseres ved
en saa stærk Udstrømning, som ovf. antaget,
vil der i Aarenes Løb rundt i
Gasledningsnettet over hele Byen stadig være smaa
Utætheder, saa her, saa der, saa smaa, at de egl.
ikke mærkes direkte ved Gaslugt ell. ved
Forstyrrelser i Gasforsyningen, men alligevel store
nok til sammenlagte at repræsentere et
betydeligt Gastab og undertiden, men for sent, vise
sin ødelæggende Virkning paa Allétræer, Haver
o. l. Af den Grund maa Gasværkerne stadigt
og systematisk lade hele Ledningsnettet
undersøge. Dette sker ved at bore Huller ned i
Jorden over Gasledningerne, heri sætte et
Undersøgelsesrør og saa mærke, om der kommer
Gas. Er der Utæthed af Bet., vil den
undvigende Luftart kunne fænge, hvis man sætter
en Tændstik til den, men det er farligt, thi det
kan medføre Eksplosion. Undersøgelsen sker
derfor enten ad kemisk Vej ved Hjælp af
Palladiumklorure ell. ogsaa ved Anvendelse af
en bestemt Art Gasindikatorer, der i Princip
minder om et Aneroïdbarometer (da Gas er
lettere end Luft, diffunderer den ind gennem
en porøs Lerplade, og det forandrede Tryk i
det med Lerpladen aflukkede Rum gør Udslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
