- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
482

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gathenhielm, Lars - Gathy, August - Gâtinais - Gatkirtler - Gatling, Richard Jordan - Gatling-Kanon - Gatschet, Albert Samuel - Gatschina - Gattamelata, Stefano Giovanni - Gatteaux, Jacques Édouard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Henseende til, hvem han angreb. I Slutn. af
1715 skulde han undsætte det belejrede
Stralsund, men omringedes af Danskerne. Han
opbrændte da Skib og Last hellere end at se dem
falde i Fjendehaand. For den raske Daad blev
han af Karl XII adlet under Navn af G. Denne
Ophøjelse modtoges mange Steder i Sverige
med stor Uvillie, og denne blev ikke mindre,
da G. associerede sig med en berygtet og dømt
eng. Fribytter Norcross. G. blev alligevel 1717
af Karl XII udnævnt til Kommandør og paa fl.
Maader begunstiget. Han havde hurtigt
erhvervet sig en stor Formue; men da han til
Trods for Kongens Forbud mod Udførsel af
rede Penge vilde bringe denne i Sikkerhed
udenlands, blev hans Ejendele beslaglagte, en
Forholdsregel, der krænkede ham i den Grad,
at han blev syg og døde. Han og hans Hustru
ligger begravede i Onsala under
Marmorsarkofager, som Kong Frederik IV havde maattet
give i Bytte, da G. havde røvet ital. Sarkofager,
der var bestemte for Frederik IV og dennes
Gemalinde.
A. M. D.

Gathy [ga’ti], August, belg. Musikforfatter
(1800—58), virkede i mange Aar i Tyskland;
fra 1841 til sin Død var han Musiklærer i
Paris. Han har efterladt sig det lille, men vel
ansete »Musikalisches Konversationslexikon«,
der udkom 1835 og senere fl. Gange er oplagt
paa ny.
W. B.

Gâtinais [gati’næ], et gnmmelt, c. 5600 km2
stort Landskab i det mellemste Frankrig, der
var delt imellem Isle-de France og Orléanais
og bestod af G.-Français (nu hørende til
Dept Seine-et-Marne og Seine-et-Oise), med
Nemours til Hovedstad, og G.-Orléanais med
Montargis til Hovedstad (nu hørende til Dept
Loiret). Det hørte i Middelalderen til
Grevskabet Anjou og blev inddraget under Kronen i
Slutn. af 11. Aarh.
G. Ht.

Gatkirtler er Kirtler, som aabner sig tæt
ved Gattet (anus, Kirtlerne kaldes derfor ogsaa
Analkirtler), f. Eks. hos Hyæner, Desmerdyr
(særlig hos Desmerkatte og Palmekatte) og
Maare, og som afsondrer et i Reglen
ildelugtende Stof, der hos Stankdyret har en saa
bedøvende Stank, at Dyret kan benytte det
som Forsvarsmiddel ved at udsprøjte det, naar
det bliver forfulgt. Hos visse Desmerkatte har
det imidlertid en behagelig Lugt og opsamles
derfor for at anvendes i Parfumeriet. I
Reglen udmunder Kirtlerne i en Kirtelsæk.
R. Hg.

Gatling [’gät£iŋ], Richard Jordan, amer.
Mekaniker (1818—1903), konstruerede tidlig en
Rissaamaskine, studerede senere Medicin og
bosatte sig i Indianopolis, hvor han opfandt en
Hørbrydemaskine og en Dampplov. 1862
konstruerede han den efter ham opkaldte
hurtigskydende Kanon.

Gatling-Kanon [’gät£iŋ-], se
hurtigskydende Skyts.

Gatschet [’gät∫it], Albert Samuel, amer.
(schweizisk) Sprogforsker og Etnograf, f. 1832
i Skt Beatenberg i Schweiz, d. 1908. Efter at
have fuldendt sine Studier i Neuchâtel, Bern
og Berlin rejste han 1859 i Italien, sysselsat
med kunsthistoriske Studier. Fra 1864 vendte
han sig til sproglige Studier, idet han paa
Grundlag af Undersøgelser af de tyske og
romanske Dialekter i Schweiz særlig gav sig af
med Tydning af Stednavne. Som Frugter af
disse Studier skrev han »Ortsetymologische
Forschungen als Beiträge zu einer
Toponomastik der Schweiz« (1865—67) og Promenade
onomatologique sur les bords du Lac Léman

(1867). 1868 rejste han til New York, hvor han
i adskillige Aar var Medarbejder ved forsk.
tyske Aviser. Imidlertid havde han kastet sig
over Studiet af de indianske Sprog og dels i
Amerika, dels i Tyskland udg. forsk. Arbejder
til Oplysning om nogle af dem (f. Eks. »Zwölf
Sprachen aus dem Südwesten Nordamerikas«
[1876]). Marts 1877 kaldtes han til Washington
for som Sprogforsker og Etnograf at bistaa de
af J. W. Powell ledede Opmaalingsarbejder;
senere gik han over til det af samme ledede
Bureau of Ethnology, til hvilket han siden var
knyttet. Dels har han deltaget i Ordningen og
Bearbejdelsen af de store haandskrevne
Samlinger vedrørende forsk. Indianersprog, som
opbevares navnlig i Smithsonian Institution, dels
har han selv ved gentagne Rejser indsamlet en
Mængde nyt Stof til Oplysning om disse Sprog.
1877 berejste han saaledes Oregon, hvor han
især undersøgte Klamath-Stammen og dens
Sprog; senere har han navnlig fl. Gange
berejst Indian Territory, Louisiana, Texas og
Meksiko. Resultaterne af sine Undersøgelser
har han nedlagt i en Række mindre ell. større
Arbejder, af hvilke kun skal fremhæves:
Classification into seven linguistic stocks of Western
Indian Dialects contained in 40 vocabularies
(i
Wheeler’s Report upon U. S. Geographical
Surveys
, VII) og The Klamath Indians of
Southwestern Oregon
(i Contributions to N. American
Ethnology
, II [1890]).
Vilh. Th.

Gatschina, By i Vestrusland, Guv. Petrograd,
ligger 45 km SV. f. Petrograd ved den baltiske
Bane og var tidligere den russ. Kejserfamilies
Sommeropholdssted. Den har Præg af en
Villaby med smukke, træbeplantede Gader, der
strækker sig langs begge Sider af »den hvide
Sø«, som dannes af den lille Flod Ishora. Det
store kejserlige Slot ligger V. f. Søen og er
omgivet af en pragtfuld Park. Industrien er
ubetydelig; dog findes en Porcelænsfabrik. C.
10000 Indb. — G. blev af Katharina II skænket
til Fyrst Orlov, der 1770 opførte Slottet; efter
hans Død tilbagekøbte Kejserinden den, og den
hørte under den kejserl. Hofforvaltning indtil
Revolutionen 1917.
G. Ht.

Gattamelata, Stefano Giovanni fra
Narni, d. 1443, ital. Condottiere, udødeliggjort
ved den skønne Rytterstatue, som Donatello
satte ham i Padua som en Hyldest fra
Republikken Venedig. Han stod først i Pave Eugen
IV’s Tjeneste, og senere under Francesco
Gonzaga’s Overbefaling førte han Venedigs Hær
og reddede den for Venedig, da Gonzaga paa
forræderisk Vis søgte at lokke den med sig
over i Milanos Tjeneste (1438). (Litt.: G.
March-Eroli
, G. da Narni [Rom 1876]).
L. K.

Gatteaux [ga’to], Jacques Édouard,
fr. Billedhugger og Medaillør, f. 4. Novbr 1788
i Paris, d. 2. Febr 1881 smst. De kendteste
Arbejder af G., der var Elev af Faderen, Nicolas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free