Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gauermann, Jakob og Friedrich - Gaufrering - Gaugamela - Gauguin, Jean René - Gauguin, Pauu - Gaul, August - Gaul, Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omhyggelig gennemførte Landskaber med
virkningsfuld genremæssig Staffage af Mennesker og
Dyr skildrer særlig hans Hjemlands stolte
Bjergnatur: »En Bondekarl og Bondepige
holder Hvil paa Marken« (1829), »Pløjemanden«
(1834), »Hjem fra Sæteren« (1834), »Smedie«
(1841), alle i Wiens Hofmus., andre i Berlins
Nationalgaleri, i Hannover, Leipzig etc.; ofte
kromolitografisk gengivne. Selv raderede han
(23 Dyrebilleder) og tegnede paa Sten. (Litt.:
v. Lützow, »Zeitschr. f. bild. Kunst«
[1883—84]).
A. Hk.
Gaufrering [go’fre’reŋ], se Appretur,
S. 895.
Gaugamela [ga^u-], i Oldtiden en By i
Assyrien NV. f. Arbela, kendt af det store Slag
imellem Persere og Makedonere 2. Oktbr 331,
i hvilket Dareios led et afgjort Nederlag. Man
søger G. ved Tel-Gomel, der maaske har
bevaret Navnet; andre søger G. sydligere ved
Keremlis.
V. S.
Gauguin [go’gæ], Jean René,
Billedhugger, f. 12. Apr. 1881 i Paris, Søn af Maleren
Paul G. og dennes danske Hustru. G.’s
betydelige Talent vakte særlig Publikums
Opmærksomhed ved en Rk. Smaafigurer, hvor den
lynsnare Bevægelse og Ligevægten var givet med
beundringsværdig Dygtighed. Saaledes en Rk.
Bronzer fra 1914: Jockey, Dansende Mand,
Dansende Piger, Kentaurere etc. (paa
Grønningen-Udstillingen 1915), endvidere Gaucho til Hest
(1912), Kvindebuste i Granit (1913—14), »Livets
Tragedie« (Studie over Gang, i Træ),
Pukkelokse, Buste af Holsøe o. m. a. i forsk.
Materialer, udst. i Dansk Kunsthandel. — Broderen
Pola G. har udstillet en Rk. karakt. Malerier
med skingrende stærke Farver. Som P. G. har
hentet en Del af sine Motiver fra Norge, synes
han i Føling med nyere norske
Kunststrømninger. Ogsaa en Del Træsnit (hvoriblandt
Farvetræsnit): »Studie«, »Kakkelovnsvarme«
(1914), »Homandsbyen« etc.
A. Hk.
Gauguin [go’gæ], <sp></sp>Paul, fr. Maler. f. 7. Juni
1848 i Paris, d. 9. Maj 1903 paa St Dominique.
Efter en Tid at have været Sømand og under
vidtstrakte Rejser at have modtaget
uudslettelige Indtryk fra Sydamerikas eksotiske Natur
fik han Ansættelse paa et Veksellererkontor i
Paris og giftede sig med en dansk Dame. Først
op imod de 30 Aar lagde han sig efter
Malerkunst; Impressionismen, Guillaumin, Cézanne
og ganske særlig Omgangsvennen Pissarro gav
ham de stærkeste Impulser; en Tid lang
malede han ganske Pissarro’sk; han udstillede 1876
et Landskab paa Salonen, vakte
Opmærksomhed 1880 paa Impressionisternes Udstilling, 1881
med »Nøgen Kvinde« og en polykrom
Træstatuette og opgav 1883 helt Bankvirksomheden.
Vinteren 1884—85 var han i Kbhvn
(Ægteskabet opløstes da), og 1886 slog han sig ned i
Pont-Aven i Bretagne. Under gentagne
Ophold her blev han Midtpunktet i
Pont-Aven-Skolen med dens syntetiske Tendenser; fra
1889, da han arbejdede i Pouldy i Bretagne,
udformede han sin cloisonnistiske Stil med
dens dekorative Fordeling af Farvefladerne,
indfattede af sorte Konturstreger; Samlivet med
v. Gogh i Arles havde forberedt denne
Udvikling. Imidlertid havde Troperne draget; han
følte sig i Blodslægtskab med dem, hans
Oldefader havde været Vicekonge i Peru, hans
Bedstemoder var Kreolerinde. Under et
Ophold i Martinique 1887 havde hans Kunst traadt
ny Baner med »Udskibningsstedet«, »Badende
Kvinder« m. v., og senere, midt i Overkulturen
i Paris under Samlivet med de symbolistiske
Aander og de mange Brydninger mellem
middelaldersk, barbarisk, indisk etc. længtes han
mod Ensomheden for at finde det enkle og
primitive. Det eksotiske blev ham Løsenet.
Paa Tahiti, hvor han 1891—93 og senere, efter
et Ophold i Paris m. v., 1895—1901, levede
sammen med den barnlig-uberørte halvvilde
Befolkning, voksede hans Kunst i rig Produktion
til storladen Fylde med kraftig, koloristisk
Fladevirkning og dekorativ Linieføring:
»Tahitipige«, »Invocation«, »Nirvana«, »Adam og
Eva«, »Kristi Fødsel« (i primitiv
Tahiti-Lignelse) etc.; særlig kredsede G.’s Pensel om
hans 16-aarige brune Tahiti-Pige, som han
ogsaa forherligede i Ord (»Noâ-Noâ« [1893],
overs. paa Tysk, 3. Opl. 1915). Senere flyttede
G. fra Tahiti til S. Dominique, malede bl. a.
»Raabet«, Strandbillede med brune Ryttere, men
døde her efter et Par Aars Forløb. Foruden
Malerier udførte G. megen — især eksotisk —
Skulptur, litograferede, ciselerede og øvede i
det hele Skønvirke af særpræget, ofte barok
Form. G. var en Blanding af Kunstner og
Digter, fantasirig, fremragende Stilist og
dekorativt Talent; fremfor nogen tilførte han
Kunsten de eksotiske Værdier, omend disse
ikke altid virker saa naturmægtigt oprindeligt,
som han tilstræbte, men med en Tone af det
kultiveret søgte. Hans Virken blev
banebrydende for megen ung Kunst paa dens Vej imod
Ekspressionismen. Mange af G.’s Værker findes
i Danmark i privat Eje, (Ordrup-Saml.), paa
Kunstmuseet et Landskab fra 1888, i Göteborg
Mus. »Vinter, Bretagne« (1888), fl. i
Folkwang-Mus. i Hagen o. s. fr. (Litt.: Seguin,
»Erindringer om G.«; J. de Rotonchamp, »G.«
[Weimar 1906]; B. Lázár, G. [Paris 1908]).
A. Hk.
Gaul [ga^ul], August, tysk Billedhugger, f.
22. Oktbr 1869 i Gross-Auheim ved Hanau.
Han studerede en kort Tid paa Berlins
Akademi under R. Begas, hjalp denne med
Løverne paa det store Nationalmindesmærke i
Berlin og arbejdede i Lærerens Aand i stærkt
naturalistisk-dekorativ Manér, men gik senere,
efter et Ophold i Italien, sine egne
ejendommelige Veje i sin stilfulde og enkle Dyreplastik
i Bronze og Sten (»Løvinde« i Berlins
Nationalgaleri, Ande-Springvandet i Charlottenburg,
Gede-Relieffet [Dresdens Albertinum],
Pelikaner, Faar, Aber, Oddere etc.) og vandt Navn
som en af Tysklands dygtigste
Dyr-Billedhuggere; i Sthlm’s Nationalmus. Bronzen
»Merkur«. 1904 Medlem af Akademiet.
A. Hk.
Gaul [ga^ul], Gustav, østerrigsk Genre- og
Portrætmaler, f. 6. Febr 1836 i Wien, d. 3.
Juli 1906 smst. Under Rahl, paa Wiens
Akademi, og ved Studier efter gl. Mestre samt
moderne fr. Kunst opnaaede han betydelig
koloristisk Færdighed. Han malede Portrætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
