Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gautier, Théophile og Judith - Gautrekssaga - Gautschen ell. Kauschning - Gautsch v. Frankenthurm, Paul - Gautvid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
intimes [1874]; Bergerat, Th. G., entretiens,
souvenirs et correspondance [1878];
Spoelberch de Lovenjoul, Histoire des œuvres
de Th. G. [2 Bd, 1887]; Maxime du Camp,
Th. G. [1890]; E. Richet, Th. G. l’homme,
la vie et l’œuvre [1893]; G. Brandes, »Den
romantiske Skole i Frankrig« [1882]).
S. Ms.
2) Judith, fr. Forfatterinde, foreg.’s
Datter, f. i Paris 1850, udgav 1867 i Le livre de
jade (ill. Udg. 1908) en Rk. kin. Digte i Prosa,
overs. og efterlignede, ægtede s. A. Digteren
Catulle Mendès, fra hvem hun dog skiltes faa
Aar efter. Kin. ell. jap. Emner er fremdeles
benyttede i Romanerne Le dragon impérial
(1809) og L’usurpateur (1875, ny Udg. 1887
under Navnet La sæur du soleil), i Digtene Poèmes
de la libellule og Dramaet La marchande de
sourires (1888). Af hendes øvrige Romaner og
Værker kan nævnes: Lucienne (1877), Les
cruautés de l’amour (1879), Isoline et la
Fleur-Serpent (1882), Richard Wagner et son œuvre
poétique (1882), La femme de Putifar (1886),
Iseult (1885), Iskender, histoire persane (1884),
La conquête du Paradis (1887—90, 3 Dele),
Fleurs d’Orient (1893), Mémoires d’un éléphant
blanc (1893), Les princesses d’amour,
courtisanes japonaises (1900), Le paravent de soie
et d’or (1904), En Chine; merveilleuses histoires
(1911), La fille du ciel (1911), Poésies (1911),
Le Japon (1912). Under Titlen Le collier des
jours udgav hun 1902 sine
Barndomserindringer, efterfulgt 1903 og 1909 af senere
Livserindringer. Hendes Søster Estelle ægtede 1872
Émile Bergerat.
S. Ms.
Gautrekssaga [’ga^u-] er en lille islandsk
fornaldarsaga (udg. i Fornaldarsögur III), der
egl. bestaar af 3 lidet sammenhængende
Stykker; det midterste handler særlig om Kong
Vikar og Starkad og indeholder en Mængde
Vers, der tillægges den sidste. Den sidste Del
handler om Kong Gautrek i Gotland og den
som Askepot opdragne Gave-Ref fra Rennesø i
Norge, der bringer Kong Gautrek en Okse som
Gave. Ref omtales ogsaa hos Sakse. Sagaen er
underholdende og morsomt fortalt. (Litt.: A.
Olrik, »Sakses Oldhistorie«, II [Kbhvn 1894].
Udg. ved Ranisch [1900]).
F. J.
Gautschen ell. Kauschning kaldes en
over for ny udlærte Typografer tidligere brugt
Daabsceremoni. G. var ikke et Led i de ældgamle
typografiske Ceremonier, men kun et Surrogat
for disse, efter at Øvrighederne i Danmark og
Tyskland omkr. 19. Aarh.’s Beg. helt havde
undertrykt »det berømmelige Bogtrykkeris
Kunstbrug«. At blive kauschet var derfor ikke
som det tidligere Postulat en Byrde, enhver
udlært Typograf maatte underkaste sig for
at kunne begaa sig bl. Fagets Udøvere, og G.
fandt kun Sted i Trykkerier, hvor fugtige
Elementer var i Flertal, ell. hvor tyske Typografer
stod i Arbejde. Ceremonien bestod i, at en
mægtig, med Vand fyldt Svamp lagdes paa en
Korrigerstol ell. et Sluttebord, hvorefter otte
kraftige Arme greb den intet anende Ungsvend
i Arme og Ben, løftede ham op og trykkede
den fyldigste Del af hans Legeme haardt mod
Svampen. For den saaledes viste Ære maatte
den kauschede erlægge en Kendelse, der
straks blev omsat i Drikkevarer. Som Kvittering
blev der ved Drikkelaget overrakt den
kauschede Ungsvend et »Gautsch-Brief« ell.
Kauscher-Brev, oftest et mere ell. mindre fint udført
trykt Tableau med samtlige »rigtige« Svendes
Underskrift efter Rangfølgen (Gautschmeister,
Ceremonienmeister, Packern, Zeugen).
Gautsch-Brevets Indhold, der hyppigst var noget
opstyltet ell. obscønt Vrøvl, bevidnede, at
Ihændehaveren havde opfyldt sin kollegiale
Forpligtelse og nu var et værdigt Medlem af det
typografiske Samfund. Betegnelsen G. er laant fra
Papirmageriet, hvor den Arbejder, der tager
de vaade Ark Papir fra Formen og lægger dem
mellem Filt, kaldes »der Gautscher«
(Gudskeren).
E. S-r.
Gautsch v. Frankenthurm [’ga^ut∫-’fraŋkən
turm], Paul, østerr. Statsmand, f. 26. Febr
1851 i Wien, blev 1874 ansat i
Undervisningsministeriet og 1881 Direktør for det theresianske
Akademi, 1883 tillige for det orientalske. Novbr
1885 blev han Undervisningsminister under
Taaffe, modsatte sig 1888 det klerikale Forslag
til en Skolelov og stræbte at vise Retfærdighed
mod de slaviske Folkeslags Krav paa nationale
Skoler, dog uden at fjerne Undervisning i det
tyske Sprog derfra og uden at nøde tyske
Forældres Børn til at besøge dem. Han afgik Oktbr
1893, men udnævntes paa ny Oktbr 1895; viste
Velvillie mod Kvindernes Universitetsstudier og
løste 1897 et længe omtvistet Spørgsmaal ved at
oprette et slovensk Gymnasium i Cilli
(Steiermark) tvært imod Tyskernes Ønsker. Novbr
1897 afløste han Badeni som Første- og
Indenrigsminister og søgte straks at tilvejebringe Ro
i Böhmen ved at hæve Belejringstilstanden i
Prag og forbyde de tyske Studenters Brug af
Korpsfarver, der ophidsede Tschekkernes
Stemning. Paa den anden Side foretog han nogle
Ændringer i Badeni’s Sprogforordning, uden
dog at kunne tilfredsstille Tyskernes Ønsker.
Han blev saaledes ikke i Stand til at fremkalde
en Udsoning mellem de tvende Folkeslag. Lige
saa lidt Held havde han over for Ungarn, da
han søgte at opnaa et højere Tilskud til
Monarkiets Fællesudgifter. Han maatte derfor
allerede Marts 1898 træde tilbage, men blev
Jan. 1905 igen Førsteminister. Han formaaede
ogsaa straks Tschekkerne til at opgive deres
Obstruktion i Rigsraadet og var rede til at gøre
dem visse nationale Indrømmelser. Endv.
indbragte han Febr 1906 et Forslag om at indføre
alm. Valgret til Underhuset, men kunde ikke
føre det igennem og tog sin Afsked Apr. s. A.
Det banede dog Vej for den senere Valgreform
1907. G., som 1891 var blevet Friherre og
Decbr 1895 blev livsvarigt Medlem af
Herrehuset, var siden Apr. 1899 Præsident for
Regnskabsretten og vendte efter sin Afgang som
Minister 1906 tilbage til denne Stilling. Endelig
blev han Juni 1911 for 3. Gang Førsteminister,
dog kun indtil Novbr s. A., og uden at kunne
udrette noget. Derefter var han Privatmand.
E. E.
Gautvid, i Ynglingesagaen Søn af Svipdag
den Blinde. Han var Fostbroder til Ingjald
Ilraade, og faldt i dennes Kamp mod Kongerne
Granmar og Hjorvard.
G. K-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
