Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 494 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gauzbert - Gavache - Gavarni, Paul - Gavarnie - Gavazzi, Alessandro

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gauzbert, Missionsbiskop i Sverige, var
Frænde af Ærkebiskop Ebo og overtog dennes
Del af den nordiske Mission jævnsides Ansgar.
G. drog til Sverige, hvor Ansgar allerede havde
virket, og fortsatte Missionen i Björkö; men
efter nogle Aars Forløb kom Hedningernes
Harme mod de fremmede Missionærer til
Udbrud; G.’s Frænde Nithart blev hugget ned,
og han selv fordrevet (845). Efter sin
Hjemkomst blev han Biskop i Osnabrück og døde
c. 858.
H. O.

Gavache [ga’va∫], forældet fr. Ord, som
betyder Kryster; er laant fra sp. gavacho, der
anvendes som haanende Udtryk for de fr.
Beboere af Pyrenæerne og dernæst om alle
Franskmænd.
Kr. N.

Gavarni [-’ni], Paul (egl. Guillaume
Sulpice Chevalier), fr. Tegner, f. 13.
Jan. 1804 i Paris, d. 24. Novbr 1866 i Auteuil
(ved Paris). Efter et uroligt Ungdomsliv, hvor
han vaklede
mellem forsk.
Livsstillinger
(en Tid
Mekaniker), og
hvor han
maatte kæmpe
haardt for
Eksistensen,
tog han 1828
fast Stade i
Paris. Fra et
tidligere,
forfriskende
Ophold i
Gavarnie i
Pyrenæerne hentede
han sit senere
saa berømte
nom de guerre
som Tegner.
Fra nu af blev Paris ham eet og alt; i dens
Storstadstilværelse, dens evige Uro, dens Liv paa
Vrangsiden, dens struggle, dens til Overkulturen
knyttede Eksistenser af godt og ondt fandt han
et umaadeligt Arbejdsfelt, hvorfra han,
tegnende og atter tegnende efter Naturen, med
næsten uovertræffelig sikker Haand og med et
for alle Ejendommeligheder skærpet Blik
fremdrog Skikkelser, der med typisk Nøjagtighed
gengav de forsk. Sider af Folkelivet:
Aagerkarlene (han var selv 1835 i Gældsfængsel),
Studenter-Bohêmen, Knejpegæsterne, la
jeunesse dorée etc., men fremfor alt Pariser kvinden,
særlig den til Kafé- og Natlivet knyttede
forføreriske Halvverdensdame. 1824 begyndte han
sine først svage Forsøg i Litografien, som snart
blev hans Hovedudtryksmiddel, og som han
behandlede med sjældent Mesterskab. 1830 kom
ogsaa han ind paa den politiske Karikatur, som
han dog snart ombyttede med en mellem let
Karikering og Virkelighedsskildring spillende
Fremstilling af selve Folkelivet. Hans
Illustrationer til Girardin’s La mode. Kostumebillederne
Les travestissements pour 1832 og Physionomie
de la population de Paris (1832) bragte ham i
et Ry, der steg under hans Tegnervirksomhed
for Charivari o. a. Blade. En Tid virkede G. i
London, fra 1847, arbejdede her bl. a. for
Illustrated London News og Journalen Gavarni
in London (Suiten Thomas Vireloque); senere var
han især knyttet til L’Illustration i Paris. Som
Samfundsskildrer har G., denne »Tegnernes
Balzac«, vidtrækkende Bet.; i sin forbavsende
rige Produktion — der nævnes c. 10000 Blade
(de fleste Litografier) — optræder han ikke
som den strengt revsende Moralist; snart kold
og klar; snart med et skeptisk Smil, der
rummer en ikke ringe Portion Menneskeforagt,
snart atter med forstaaende medfølende Humor
henkaster han Menneskenes Daarskaber paa
Stenen; gennem hans skarpe psykologiske Evne
og rige Fantasi har hans Skildringer universel
Bet.; en egen Charme faar disse ved de af ham
selv forfattede aandrige og træffende
Underskrifter, der røber dyb Menneskekundskab. Et
Udvalg af hans Arbejder udkom i Træsnit med
Tekst af J. Janin, Gautier, Balzac m. fl. 1845—48
i Paris: Œuvres choisies de G. (4 Bd), en anden
Samling 1850 smst.: Perles et parures par G.
(2 Bd); Armelhault et Bocher, L’oeuvre de G.,
catalogue raisonné (Paris 1873). Af hans
Illustrationsarbejder kan fremhæves
Illustrationerne til E. Sue’s Juif errant. (Litt.:
Duplessis, G. Étude [Paris 1876]; Goncourt,
G., l’homme et l’artiste [Paris 1873]; E.
Forgues, G. [i Les artistes célèbres. Paris 1887];
Uzanne, Daumier et G. [1904]).
A. Hk.

P. Gavarni.

Gavarnie [-’ni], i det sydvestlige Frankrig,
Dept Hautes-Pyrénées, Arrond. Argèles
(Gasccgne), en af de pragtfuldeste saakaldte
Cirkusdale i Centralpyrenæerne (Cirque de G.),
omgivet mod Ø., S. og V. af næsten lodrette
Klippevægge, over hvilke snedækte Toppe
hæver sig, deriblandt Astazou (3024 m) og Pic de
Marboré (3253 m). Ned ad Klippesiderne
styrter omtr. et Dusin Vildbække, hvoraf den største
er Gave de Pau’s Kilde, der danner Europas
højeste Vandfald, Cascade de G. (422 m). Om
Vinteren danner Bækkene den nydeligste
Isbeklædning paa Dalens Vægge, i Foraarstiden,
naar Sneen smelter, viser Vandfaldene sig i
deres største Pragt, om Sommeren er de for
det meste kun Støvbække. I Dalen ligger
Landsbyen G., 1350 m o. H., der er
Udgangspunkt for Bjergbestigere. I Baggrunden af
Dalen aabner sig det snævre Pas la Brêche de
Roland (2804 m); V. f. dette fører et andet Pas,
Port de G. (2282 m) over den spanske Grænse.
G. er ligesom de andre »Cirkusdale« dannet af
Istidens Gletschere.
G. Ht.

Gavazzi [-’vat.si], Alessandro, ital. Præst,
f. 1809 i Bologna, d. 11. Jan. 1889 i Rom, blev
1828 Barnabitermunk og vandt senere som
Professor i Retorik i Napoli og ved sine
Prædikener rundt om i Italien stort Ry for sin
Veltalenhed. Han kom 1840 til Rom og sluttede
sig 1846 med Varme til Pave Pius IX’s
frisindede Politik, Marts 1848 efter Opstanden i
Lombardiet søgte han at vække Romerne til
Kampen for det fælles Fædreland, fulgte som
øverste Feltpræst med de pavelige Tropper til
Norditalien og henrev ved sine Taler i Venedig
Kvinderne, saa at baade fornemme og ringe
ofrede deres Smykker til Bedste for
Frihedskampen. Da Paven kaldte Tropperne tilbage,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>