- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaveston - Gavia - Gavialer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Edvard til at forvise ham for evig. Da han ikke
desto mindre Aaret efter vendte tilbage, gjorde
Baronerne Opstand, og G., der maatte overgive
sig, faldt i sin Fjende Warwick’s Haand, der
lod ham halshugge 19. Juni 1312.
(M. M.). L. K.

Gavia, et Slægtsnavn, der — højst
vildledende — er brugt baade til at betegne
Maager og Lommer.
O. H.

Gavialer, en Gruppe af Krokodiller med
meget lang og tynd Snude. I systematisk
Henseende karakteriseres de især ved, at
Næsebenene er vidt adskilte fra de ydre Næsebor,
og at Underkæbens sammenvoksede Parti
(Symfysen) er overordentlig langt. Af denne
Gruppe, der i Fortiden har talt mange
Former, kendes kun to nulevende Arter:
Ganges-G. (Gavialis gangeticus Gmlin) og
Krokodil-G. (Rhynchosuchus schlegelii S.
Müller). Ganges-G. har et meget langt Hoved,
der bagtil er bredt og fladt, men fortil er
trukket ud i en overordentlig lang og tynd Snude,
der dog tiltager stærkt i Tykkelse hen imod
sin Spids, hvor den er forsynet med en —
særlig hos Hannen — stærkt udviklet
Bruskkapsel, der omgiver Næseborene. Man har
sammenlignet Snuden med Ganges-Delfinens
ell. Pansergeddens. Af Tænder findes paa hver
Side 27—29/25—27. De sidder i en ret Linie og er
temmelig ensartede i Størrelse. Kroppen og
Halen har omtrent samme Form som hos
andre Krokodiller. Halsen er forsynet med et
Panser, der bestaar af 8 store, parvis ordnede
Plader. Rygpanseret er hovedsagelig dannet af
4 Længderækker og 18 Tværrækker af
firkantede, kølede Benplader. Ogsaa Halen er
dækket af Plader, der fortil er stillede i to Rækker
og bagtil staar enkeltvis. De er alle forsynede
med meget store Køle. Et Bugpanser findes
ikke. Lemmerne er stærkt sammentrykte, og
Bagfødderne er forsynede med en betydelig
Svømmehud. G.’s Farve er paa Oversiden
brungrøn — hos Ungerne med talrige brune Pletter
ell. Tværbaand — paa Undersiden grøngul ell.
hen imod Midten næsten ganske hvid. Den
kan opnaa en Længde af hen imod 6 m eller
maaske mere. Dens Hjem er de store Floder
i Indien og Birma. Særlig i Ganges og
Bramaputra og disses Bifloder er den meget hyppig.
I Indien kaldes den Gharial og er for
Hinduerne et helligt Dyr. I Modsætning til de fleste
andre Krokodiller gaar den meget sjælden paa
Land, men opholder sig i Reglen dybt nede
i det stærkt strømmende Vand. Dens Føde
bestaar fortrinsvis ell. næsten udelukkende af
Fisk. I hvert Fald er intet Tilfælde sikkert
kendt, hvor den har angrebet større Pattedyr.
De andre Krokodiller lever derimod foruden
af Vandfugle navnlig af Pattedyr, der opholder
sig ved Flodbredderne ell. kommer ned til
Vandet for at drikke. G. lægger sine Æg —
det angives i et Antal af c. 40 — lagvis i
Sandet ved Flodbredden. Den nyfødte Unge har
en Længde af c. 40 cm og skal være en livlig
og vims Skabning. — I de europæiske
Samlinger er G. langt sjældnere end Krokodiller og
Alligatorer. Det er vanskeligt at fange dem,
da de kun i Forplantningstiden gaar paa Land,
og det er heller ikke saa let at holde dem i
Fangenskab, da de ikke godt kan undvære
det friske strømmende Vand. — Den anden
nulevende G., den saakaldte Krokodil-G.,
nærmer sig ved sin kortere Snude og
Underkæbens kortere Symfyse til de alm. Krokodiller
og Alligatorer. Den har paa hver Side 20—21/18—19
Tænder. Underkæbens Symfyse naar til 14. ell.
15. Tand; hos foregaaende Art til 23. ell. 24.
Tand. Dens Panser og Farve er omtr. som hos
Ganges-G., hvis Størrelse den næppe naar. Om
dens Levemaade er endnu intet sikkert kendt.
Den lever paa Borneo og Ny-Guinea. — Af
uddøde G., der i alt væsentligt slutter sig til de
nulevende, kendes adskillige Arter, dels fra
Tertiærtiden, dels fra den yngre Kridttid. I
Europa levede i disse Perioder adskillige G., der
til Dels kan henføres til samme Slægter som de
nulevende. I Sivaliklagene i Indien er der
fundet en kæmpemæssig Form, Gavialis crassidens,
som er nær beslægtet med Ganges-G. I ældre
Jordperioder, i Jura og ældre Kridt, havde G.
et Præg, der i flere Retninger var meget
afvigende fra Nutidens. De mest bekendte af disse

Fig. 1. Ganges-Gavial.
Fig. 1. Ganges-Gavial.


Fig. 2. Lias-Gavial, som den ligger i Stenpladen,<bfra Boll i Württemberg.
Fig. 2. Lias-Gavial, som den ligger i Stenpladen,

fra Boll i Württemberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free