Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geater - Gebauer, Christian David - Gebauer, Jan - Gebauer, Johan Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geater, oldeng. Geatas, efter Herulerne
(s. d.) den første nord. Stamme, der historisk
optræder paa Vikingetog; dens Helte spiller
Hovedrollen i det oldeng. Kvad Beowulf, som
genfremdroges af Grundtvig. Sproglig er G. =
Göter, men i Dialekt kan det ogsaa være Jyder.
Som Göter tydes G. af Müllenhoff og overh.
næsten alle Tyskere, samt af Chadwick og
Chambers, af Schück, Knut Stjerna og
Björkmann; som Jyder af Kemble, Gering, Sophus
Bugge, Fahlbeck, Steenstrup, Ax. Olrik og H.
N. Clausen; en mæglende Mulighed: Göter
overflyttede til Jylland, er antydet af Schütte.
Tydningen »Göter« støttes bl. a. paa, at den fra
Beowulf kendte Hygelacs Folk i en frankisk
Krønike kaldes »Geter«; endvidere fremhæves
G.’s længe fortsatte Strid med Sveerne, hvorved
der synes at forudsættes direkte Naboskab;
imidlertid kendes »Søndersveer« et Par Aarh.
senere bosatte baade paa Lolland og i
Sønderjylland. Tydningen »Jyder« støttes paa, 1) at
G. fremhæves som skilte fra Svealand ved
Havet, og 2), at de er truede af frankisk
Naboskab, og 3), at G.’s Konge Hygelac ell.
Hugleik (s. d.), som c. 515 faldt paa Vikingetog
mod Frankerne ved Nedrerhinen, hos Gregor
af Tours kaldes en Danekonge, ligesom Sakse
kender en Danekonge Hugleth, hvis Kampe med
Sveerne passer paa Beowulfkvadets Hygelac.
H. V. Clausen vil lade G.’s Vikingetog udgaa
fra Havnepladsen Hollingsted i Sydslesvig,
ældre Huglæstath, der tydes som Hugleiks Stad.
(Litt.: Müllenhoff, »Beowulf« [Berlin
1889]; Schück i Upsala univ. årsskr. 1907
[progr. 2]; Stjerna i Svenska
fornminnesfören. tidsskr 12, Nr 3; Fahlbeck i Sv. hist.
tidsskr. 1885 og i N. F. K. vitterh. hist. &
antikv. akad. handl. 13, nr 3; Schütte i
Journal of England and Germ. phil. 1912 og Förh.
v. svenska filolog- & historikermötet i Göteborg
1912, 85; Björkmann i Anglia, Beiblatt 28
og Letterstedt tidsskr.; H. V. Clausen i
»Danske Studier« [1918]).
G. S-e.
Gebauer [ge’ba^u’ər], Christian David,
dansk Dyrmaler, f. i Neusalz i Schlesien 15.
Oktbr 1777, d. i Kbhvn 15. Septbr 1831, kom i
en Alder af 23 Aar til Kbhvn, hvor han blev
Elev af Kunstakademiet samt af Lorentzen.
Først forsøgte han sig som Historiemaler, men
fandt dog hurtig den Vej, ad hvilken hans
Evner i Virkeligheden pegede, og allerede 1807
vakte hans Billeder af »Det vilde Stutteri i
Frederiksborg Skov« Opmærksomhed paa
»Salonen«; senere kom i hurtig Rækkefølge en
Mængde Dyrstykker samt nogle Landskaber
uden synderlig Staffage. Allerede som Dreng
havde han under et Ophold i Kristiansfeld
faaet dansk Indfødsret; i Hovedstaden blev
han snart godkendt som en af »vore egne«, fik
Bos og Understøttelse og havde let ved at sælge
sine Frembringelser, baade Malerierne og de
kvikke Tuschtegninger, hvori han skildrede
Kampscener. 1813 rejste han udenlands og fik
i Foraaret god Lejlighed til at studere
Krigerlivet under og efter Slaget ved Dresden; særlig
morede han sig over Kosakkerne, hvis
ejendommelige Færden han behandlede saavel i
Malerier som i Tegninger og Raderinger. Efter
sin Hjemkomst 1815 blev han Medlem af
Akademiet, nogle Aar senere fik han en Aarpenge
af Kongens Kasse, og 1830 blev han titulær
Prof. Sine fleste Studier gjorde han paa
Stutteriet i Frederiksborg, dog ogsaa paa
Augustenborg (Hunde) og paa andre Steder i Monarkiet.
— G. var en meget flittig og produktiv
Kunstner; han kompanerede med stor Lethed og
udmærkede sig ved Liv og Elegance i
Foredraget mere end ved Korrekthed i Formen
samt ved klar og behagelig Farvestemning.
Meget virksom var han som Raderer, og
adskillige af hans Blade er kønne og virkningsfulde.
S. M.
Gebauer, Jan, tschechisk Sprogforsker,
f. 8. Oktober 1838, d. 25. Maj 1907. Var fra
1873 til sin Død Lærer i slavisk Filologi ved
Univ. i Prag og i største Delen af denne
Periode tillige Udgiver af Tidsskriftet »Listy
filologické«. 1886—88 greb G. ind i og afsluttede i
det væsentlige den gl. Strid om de i Beg. af
19. Aarh. »fundne« oldtschechiske Digte
(Königinhofer- og Grünberger-Haandskrifterne; i
Virkeligheden Falsknerier). G.’s Hovedværker
er en meget udførlig hist. tschechisk
Grammatik og en oldtschechisk Ordbog (begge
ufuldendte). Af Grammatikken (»Historická mluvnice
jacyka českého«) udkom 1894—98 Lydlæren og
Bøjningslæren (i alt 1850 Sider), men den
paatænkte Orddannelseslære og Syntaks naaede G.
ikke at udarbejde. Ordbogen (»Slovnik
staročeský«) begyndte at udkomme 1901 og var
ved G.’s Død naaet et Stykke ind i Bogstavet
N (Udgivelsen fortsættes af Emil Smetánka).
G. har desuden skrevet forsk. grammatiske
Hjælpemidler til Skolebrug.
Hlg. P.
Gebauer [ge’ba^u’ər], Johan Christian,
dansk Komponist, ovenn. C. D. G.’s Søn, f. 6.
Decbr 1808 i Kbhvn, d. smst. 24. Jan. 1884.
Sin Opdragelse fik han hos sin Farmoder i
Kristiansfeld.
18 Aar gl. kom
han tilbage til
Kbhvn, hvor
hans allerede
tidlig
frembrudte
musikalske
Begavelse fik
Udvikling
ved
befrugtende
Studier, navnlig
hos Kuhlau,
senere ogsaa
hos Weyse og
til Dels hos P.
C. Krossing.
1846 blev han
Organist ved
Skt Petri
Kirke, 1859 ved Helligaandskirken. Efter
Musikkonservatoriets Stiftelse 1866 blev han knyttet
til denne Læreanstalt som Lærer i Musikteori,
i hvilket Fag han har haft ikke ringe Bet. for
den opvoksende Slægt af Tonekunstnere. Som
Komponist har han gjort sig gældende ved sine
Romancer, aandelige Sange og Børneviser, hvis
 |
| J. C. Gebauer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
