Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gedehamse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hverandre; dette sidste er navnlig Tilfældet hos
V. vulgaris. I begge Tilfælde er Materialet, der
er anvendt, hentet fra Træernes Bark,
hentørrede Grene etc.; de afgnavede Smaapartikler
æltes med Spyt og Vand til en Grød, og det er
af denne Efterbehandling, at
Omhylningslagenes Struktur afhænger; hos V. vulgaris er
Smaapartiklerne simpelt hen klistrede til
hverandre; hos de øvrige Arter er de
sammenæltede til en Masse, der lader sig trække ud i
Traade. I Sammenhæng hermed er
Omhylningslagene særdeles skrøbelige hos V.
vulgaris og har bevaret den
gule Træfarve, medens
de hos de andre Arter
er langt mere
sammenhængende og har en
graalig Farve. Inden for
Papirslagene træffes et
større ell. mindre Antal
Kager, vandret anbragte
oven over hverandre og
parallelle indbyrdes.
Hver Kage bestaar af et større ell. mindre
Antal af 6-kantede Celler ell. Alveoler, der er
anbragte i et enkelt Lag i hver Kage, saaledes at
de enkelte Cellers Bunde danner Kagens
Rygside; Cellernes Mundinger vender nedad (hos
Apis har hver Kage 2 Lag af Celler med disses
Bunde stødende
mod hverandre og
Kagerne stillede
paa Kant). Mellem
de enkelte Kager er
der et Mellemrum
af 7—8 mm,
saaledes at Hvepserne
kan komme ind
mellem dem; en
underliggende Kage
er fæstet til en
overliggende ved et
Antal Piller (Fig.
4); de enkelte
Cellers Vægge er
særdeles tynde,
tolagede og hyppig af en
graa Farve. Mellem
Omhylningslagene
og Kagerne er der altid et vist Rum; der
findes paa hver Rede i Almindelighed kun
eet Hul, der tjener baade som Indgang og
Udgang. En Rede vokser ved, at
Omhylningslagene indvendig fra tages bort, alt efter som
der samtidig øges Lag paa udvendig. Et
Hvepsesamfunds aarlige Liv er kortelig
følgende. Man finder om Vinteren i Jordhuller
o. s. v. enkelte G., som ved Undersøgelsen altid
viser sig at være Hunner. Disse lokkes frem af
den tidlige Foraarssol, og Redebygningen
paabegyndes snart i et Hul i Jorden, snart ude paa
en Gren ell. inde i en Træstamme; er det en
jordbyggende Art, udvides Hulen, og den
første Pille anbringes i Hulens Loft, og paa den
anbringes de første Celler, der samtidig
omgives af det første Omhylningslag (Fig. 2 og
3). Naar 5—6 Celler er færdige, lægger G. et
Æg i hvert, alt medens Reden øges videre; de
udkrøbne Larver fodres med en Blanding af
Honning, søde Vædsker og sammentygget Dejg
af animalsk Føde, særlig Fluer. Foderet er
dog overvejende af animalsk Oprindelse. Naar
Larverne er blevne fuldvoksne, lukker de selv
Cellen med et fint Silkespind. Imedens
arbejder det lille Samfunds Hun stadig videre paa
ny Celler. Endelig kommer de første Arbejdere
frem, og naar et betydeligt Antal er blevne
klækkede, forlader Hunnen sjældnere Reden;
det er Arbejderne, der skaffer Materialet til ny
Celler, Omhylningsmembranerne, Foderet til
Larverne samt fodrer disse; Hunnens Arbejde
indskrænker sig væsentlig til at belægge
Cellerne med Æg. Naar et stort Antal Arbejdere
er klækkede, paabegynder de en ny Kage med
større Celler (Fig. 4); heri udvikles Hunner og
Hanner. Efter Parringen, der hyppigst
foregaar under Boltren og Omtumlen paa Jorden,
dør de fleste Hanner; Hunnerne søger dels
tilbage til Reden, lever dels en Tid lang uden Hus
og Hjem, men snart tvinger den synkende
Temperatur dem til at søge sig
Overvintringskvarter i Jorden. I den gamle Rede svækkes
baade Arbejdere og Hunner; der kommer et
Tidspunkt, hvor der ikke mere sørges for de
Larver, der findes i Reden; efter nogles
Sigende vidkastes de. I November er alle, baade
Arbejderne og den gamle Hun, døde. Men
under Omegnens Sten og i dens Jordhuller slumrer
 |
| Fig. 2. De første Anlæg til en Hvepserede. a og b set fra Siden, c set fra Undersiden; de første Æg ses i de 4 først anlagte Celler. |
 |
| Fig. 3. Hunnen i sin Hvilestilling i den nylig anlagte Rede. |
 |
| Fig. 4. Rede, hvor Kage Nr, 2 er paabegyndt og ved en enkelt Støtte er forbunden med Nr 1 (skematisk). |
 |
| Fig. 5. Ældre Gedehamserede, set franeden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
