Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gedehamse - Gedemalker - Geder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det gamle Bos unge, livskraftige Hunner den
lange Vintersøvn, af hvilken de skal vækkes af
den varmende Foraarssol.
En enkelt Art, V. austriaca, siges efter
Angivende ingen Arbejdere at have, men lever
enten parasitisk snyltende i andre G.’s Reder
ell. enlig som de enlige G. Slægten Polistes,
der en enkelt Gang er fundet hos os, har sit
egentlige Hjem længere mod Syd. Den optræder
i Sydeuropa og hører i øvrigt nærmest
Troperne til; den ophænger sine smaa elegante
Reder frit, men disse Reder afviger fra
Slægten Vespa’s ved at mangle Omhylningslag; de
er ophængte
ved een eneste
Pille til den
understøttende Flade. Det
er hos denne
Form, at man
har paavist, at
Hannerne
udvikler sig af
ubefrugtede,
parthenogenetiske Æg.
Til de
enlige
Hvepser, hvor der
jo kun
optræder to Køn,
Han og Hun,
hører et
betydeligt Antal
Slægter; i
Danmark optræder to
Slægter, den
sjældne Eumenes
og den i
talrige Under slægter spaltede Slægt Odynerus.
Hos Slægten Eumenes bygges Reden (Fig. 7)
uden paa Sten, Træ etc. og er en lille
Jordpyramide med Hul i Toppen og indvendig hul,
undertiden afdelt i smaa Rum, hver
indeholdende en Larve. Slægten Odynerus udhuler sine
Redegange (Fig. 6) i Alm. i Jorden ell. i hule
Stængler (f. Eks. Brombærstængler). Den
gravede Gang, der ofte har en Dybde af c. 25
cm, afdeles nu i Cellerum. Siderne paa de
udhulede Brombærstængler belægges med Grus,
og Skillevæggene mellem de enkelte Celler er
i Alm. af det samme Materiale.
Foran de jordbyggende Formers Rede findes
ofte et gitteragtigt krummet Rør, der danner
Indgangen til Reden. De enlige G. afviger fra
de sociale bl. a. deri, at de, saa vidt vi ved,
ikke til Stadighed fodrer de af Æggene
udkrøbne Larver. I hver enkelt Celle lægger
Hvepsen sit Æg og den Fodermasse, den
udkrøbne Larve behøver; dernæst lukkes Cellen,
og Moderhvepsen aabner den ikke mere, men
paabegynder en ny oven paa den lukkede Celle.
Foderet er i Alm. Sommerfuglelarver ell.
Billelarver, f. Eks. Snudebillelarver. Hvepsen
lammer rimeligvis Larven ved at bore sin Brod
ind i Nerveknuderne paa Bugnervestrengen;
derved hindres Larven i at foretage nogen
Bevægelse, uden derfor at dø; den falder hen i
en letargisk Tilstand (Fig. 6). Noget sikkert
vides dog ikke herom. Ægget lægges ikke
simpelt hen oven paa Fodermassen, men
ophænges i en Traad i Cellens Bund ell. Loft, og
den udkrøbne Larve, der er mange Gange
mindre end de halvdøde Sommerfuglelarver,
kan, hvis denne skulde bevæge sig, trække sig
tilbage til Traaden. Lidt efter lidt æder Larven
sig igennem hele Fodermassen, forpupper sig,
men maa nu i Alm., naar den er kommet frem
som fuldvoksent Insekt, vente, til de ovf.
liggende Pupper ligeledes har udviklet sig og er
brudte igennem.
Et stort Antal Snyltere er knyttede til G.,
saavel de sociale som solitære, saaledes træffer
vi i førstnævntes Reder et Par mærkelige
Billeformer, fl. Fluer (Conops, Volucella) samt fl.
Ichneumoner; de enlige G.’s Celler er særlig
hjemsøgte af Guldhvepser. Om den tredie
Underfamilies Livsforhold ved vi saa
godt som intet. Det er enlig levende Hvepser,
der fodrer deres Larver med vegetabilsk Føde
(Blomsterstøv, Honning). Rederne anbringes
snart i Jorden og snart paa Grene.
Bortset fra, at G. p. Gr. a. de smertefulde
Stik, de kan tildele, sjælden bliver sete paa
med venlige Øjne af nogen som helst, maa de
af en anden og langt væsentligere Grund
regnes for ret skadelige Insekter. Dette gælder dog
kun de sociale G., der henter Materialet til
deres Reder fra Skovtræer; ganske særlig er
Talen her om Vespa crabro, den største af de
danske Arter, som navnlig gnaver Barken af
unge Asketræer og kan forvolde disse Træers
Uddøen, saafremt den gnaver Barken bort
rundt om hele Stammen. (Litt.: Janet,
Études sur les fourmies, les guespes et les
abeilles. Mém. de la Soc. Zool. de France
[1895]; Mém. de la Soc. Acad. de l’Oise [1895];
André, Species des Hymenoptères de l’Europe
et d’Algérie [2. Bd 1881]).
C. W.-L.
 |
| Fig. 6. Snit gennem den nederste Del af Reden af en enlig Hveps (Odynerus); et ind i en Mur gravet Hul, fortil fyldt med Sommerfuglelarver; Ægget er ophængt i Loftet af Redens bageste Del. |
 |
| Fig. 7. Snit gennem Reden af en anden enlig Hveps (Eumenes). Reden er fritstaaende, belagt med Kiselsten øg forsynet med Indgangshul foroven. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
