Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gedike, Friedrich - Gedimin - Gédinnien - Gedis Tschai - Gedon, Lorenz - Gedrit - Gedrosia - Gedser - Gedsted - Gee Cross - Geefs, Willem og Joseph og Aloys - Geel, Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grundede han og ledede det
filologisk-pædagogiske Seminarium (1784). Han fik indført en
Modenhedsprøve ved Gymnasierne og bidrog
til, at der blev indrettet Biblioteker ved disse
Skoler. Han udgav talrige Skolebøger, navnlig
Læsebøger (han arbejdede for den Form af
Lydmetoden, der kaldes Stavelsemetoden),
hvoraf fl. ogsaa fandt Vej til Danmark. (Litt.: F.
Horn, »F. G.« [Berlin 1808]).
Fr. Th.
Gedimin (1316—41), Storhertug af Litauen,
rimeligvis Søn af den litauiske Fyrste Lutuwer.
Han udvidede Riget med Fyrstendømmerne
Polotsk, Vitebsk, Minsk, Pinsk og Turov. Han førte
bestandige Kampe med den tyske Ridderorden i
Preussen og Livland. Som Støtte mod den søgte
han Polens og Pavekirkens Hjælp, skønt han
beskyttede den gr. Kirkes Forsøg paa at vinde
Fodfæste i det endnu hedenske Rige. Han
søgte, at fremme sit Riges Kultur ved at
indkalde tyske Haandværkere og Kunstnere, som
beskyttedes ved Privilegier. Han efterlod sig
7 Sønner og 6 Døtre. Gennem sin Sønnesøn blev
han Stamfader til det jagellonske Kongehus,
som fik den polske Kongekrone 1386. (Litt.:
Prochaska, »Om Ægtheden af G.’s Breve«
[Polsk; Krakov 1895]; Narbutt, »Den
litauiske Nations Historie« [Polsk; Vilna 1835]).
L. K.
Gédinnien [зedi’niæ] ell. Gedinne-Lagene,
den ældste Etage inden for den devoniske
Formation.
J. P. R.
Gedis Tschai [t∫aj] (Oldtidens Hermos),
Flod i Lilleasien, munder efter et 270 km langt
Løb ud i Smyrna-Bugten, som den truede med
Tilsanding, indtil dens Munding 1886 blev
forlagt N. paa.
M. V.
Gedon [’ge.dån], Lorenz, tysk Arkitekt og
Billedhugger, f. 12. Novbr 1843 i München, d.
27. Decbr 1883 smst. Han uddannedes paa den
Mayr’ske Kunstanstalt i München. Med Grev
Schack’s Palæ (1872—74) indførte han tysk
Renaissance i Münchens Arkitektur; hans
Heylske Hus i Worms er i udpræget Barokstil. G.’s
Styrke ligger i det dekorative; hans Arbejder
her (Dekorationen af den tyske
Kunstindustriudstillings Sale i München 1876, etc.) gav
Initiativet til den nu i Tyskland saa udtraadte
»Bierknejpe-Stil« i tysk Renaissance. Ludvig
II tog ham i Brug til sine Slottes indre
Udsmykning.
A. Hk.
Gedrit, se Amfibolgruppen.
Gedrosia, i Oldtiden Navnet paa den
sydlige Del af Ariana, Ø. f. Karamania og V. f.
India ell. rettere Indoskythia, svarer omtr. til
det nuv. Belutshistan. I G. boede Gedroserne,
som i hele Persertiden næsten var helt
uafhængige. De besejredes af Alexander den Store,
paa hans Tilbagevej fra Indien; men hans Hær
led uendelig i det øde Land og smeltede ind
til en Fjerdedel. Snart efter gjorde Gedroserne
sig atter uafhængige. Indbyggerne i det
nærmest det ind. Hav liggende Kystland kaldtes af
Grækerne Ichthyofager. G. omtales ikke af
Herodot, ej heller i Kileindskrifterne.
V. S.
Gedser, se Gjedser.
Gedsted (1289: Geetsteth),
opblomstrende Sogneby i det nordlige Nørrejylland
(Rinds Herred, Viborg Amt), c. 26 km N. f.
Viborg ved Limfjorden (Lovns Bredning),
havde 1. Febr 1916 108 Gaarde og Huse og 499
Innb. (1901: 459). Byen har Kirke, Præstegaard,
Skole, Missionshus, Forsamlingshus, Sparekasse
(oprettet 1895), fl. industrielle Anlæg,
Købmandsforretninger m. m.
H. W.
Gee Cross [’dзi.-’krås], se Hyde.
Geefs [ge.fs], 1) Willem, belgisk
Billedhugger, f. 10. Septbr 1806 i Antwerpen, d. 19.
Jan. 1883 i Bryssel. G. var Elev af sin Fødebys
Akademi (1828 første Pris for Statuen
»Achilleus«), studerede senere i Paris og blev snart
efter Prof. ved Antwerpens Akademi. Han
hører til Belgiens betydeligste Billedhuggere,
meget produktiv, med Evne for ædelt stilfuld
og grandios Fremstilling, paavirket i ikke ringe
Grad af moderne fr. Skulptur. Værker:
Mindesmærket for de under Revolutionen 1830
Faldne (paa Place des Martyrs i Bryssel),
Monumenterne over Grev v. Mérode og Grev
Belliard, de 4 Statuer (Johan I, Maria Theresia,
Josef II, Leopold I) ved Skt-Peters-Hospitalets
Forhal, Statuen af Verhaegen for Univ. og
Kolossalstatuen i Bronze af Leopold I (paa
Kongressøjlen), alt i Bryssel; i Laeken’s Park
ses det 1880 afslørede Mindesmærke for samme
Konge; endvidere har G. skabt Statuer af
Komponisten Grétry (Liège 1842), Rubens
(Antwerpen 1840) og Karl den Store (Servatius-Kirken
i Maastricht), »Den hellige Genoveva«, »Den
forelskede Løve« (Grupper i Mus. i Bryssel),
Prædikestolen (af Træ) i Lièges Katedral med
dens 5 Marmorstatuer o. s. v. Han var gift
med Fanny G., f. Corr (1814—83), en flink
Historie- og Genremalerinde. Elev af Navez.
(Litt.: Bartholeyns, »Guillaume G.«
[Brussel 1900]).
2) Joseph, belg. Billedhugger, Broder og
Elev af ovenn. W. G., f. 23. Decbr 1808 i
Antwerpen, d. 10. Oktbr 1885 i Bryssel. Han
besøgte École des beaux arts i Paris (1836 den
store Rom-Pris for et Relief med Hiob) og
blev 1841 Prof. ved sin Fødebys Akademi. Af
hans monumentale Portrætarbejder kan
nævnes Rytterstatuen af Leopold I (Antwerpen
1868), Statuerne af A. Vesalius (Bryssel 1847)
og den belg. Bogtrykker T. Maertens (Aelst
1856), af Idealfigurer: »Den hellige Michael«,
»Abels Død«, »Den faldne Engel« (Mus. i
Bryssel) etc. Broderen 3) Aloys (1817—41)
ligeledes Billedhugger. — Navnet G. bæres
yderligere af to moderne belgiske Billedhuggere,
Georges G. (f. 1850), der har skabt
Marmorstatuen »Den døende Leander« (Mus. i
Antwerpen), og Charles, hvem Statuen i Löwen
af Sylvaan v. de Weyer (en af Hovedmændene
for Opstanden 1830) skyldes.
A. Hk.
Geel [ge.£], Jakob, holl. klassisk Filolog
(1789—1862), Overbibliotekar ved Biblioteket i
Leyden 1833. G. udgav 1852 en Katalog over
Haandskrifterne i Biblioteket og skrev Historia
critica sophistarum græcorum (1823). G. har
udg. Theokrit med Skolier (1820), Excerpta
Vaticana (Stykker af Polybios [1829]), Olympicus
af Dion Chrysostomos, Anecdota Hemsterhusiana
(1821) og Ruhnken’s Scholia in Suetonium
(1828); med Bake, Hamaker og Peerlkamp
grundede han Tidsskr. Bibliotheca critica nova
(5 Bd, 1825—31).
K. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
