- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
513

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geel, Johannes Franciscus van og Johannes Lodovicus van - Geelmuyden, Christian Torber Hegge - Geelmuyden, Hans - Geelmuyden, Hans Christian - Geelong - Geelwinck-Bay - Geelwinck-Kanal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Geel [ge.£], Johannes Franciscus van,
belg. Billedhugger, f. 1756 i Mecheln, d. i
Antwerpen 20. Jan. 1830. G. blev 1817 Prof. ved
Akademiet i Antwerpen, 1818 Billedhugger for
Ærkebispen af Mecheln. Han har udført
Statuer af Ambrosius og Hieronymus. Peter’s og
Andreas’ Kaldelse (Andreas-Kirken i
Antwerpen), tre Apostelstatuer i Liebfrauenkirche i
Mecheln, en Maria Magdalena i
Metropolitankirken smst.; af mytologiske Arbejder bl. a.:
»Boreas og Orithyia« (Mus. i Antwerpen).

2) Johannes Lodovicus van, belgisk
Billedhugger, Søn og Elev af foreg., f. 1787 i
Mecheln, d. 28. Maj 1852 i Bryssel. Sin
Uddannelse fortsatte han i Paris (1809—13) og i
Rom. Som Kongen af Nederlandenes
Billedhugger blev han sysselsat med adskillige
offentlige Billedhuggerarbejder. Af hans Værker
fremhæves: den kolossale Bronzeløve paa
Waterloo-Slagmark, en Statue af Claudius
Civilis, en Statue af Prins Karl af Lothringen;
i Mus. i Bryssel »Hyrde«.
A. Hk.

Geelmuyden [’ge.lmøjdən], Christian
Torber Hegge
, norsk Søofficer, f. 16. Oktbr
1816 i Trondhjem, d. 13. Maj 1885 i Horten,
blev 1835 Officer i den norske Marine, var
1841—52 Lærer i Matematik og Navigation ved
Søkadetskolen i Frederiksværn og blev 1854
Førstelærer og Bestyrer af den tekn. Skole i
Horten ved Siden af sin Stilling (1852—70) som
Assistent hos Direktøren for de mek.
Værksteder, smst. 1870 blev G. Direktør for den
nyoprettede tekn. Skole i Trondhjem. 1874
Kommandør i Marinen og ansattes 1882 som Chef
for Karljohansværns Værft og
Haandværkskorpset. G. blev meget benyttet i Marinens
Kommissioner og mødte paa Stortinget 1857, 1858
og 1864. 1842 indrettede G. Marinens
Observatorium i Frederiksværn og overflyttede det
1854 til Horten. G. har skrevet adskilligt
vedrørende Marinen, men mest kendt af Landets
Søfolk var han ved sin »Lærebog i
Navigationen« (Kria 1845, 11. Opl. 1892 ved Carl
Wille).
J. Fr. S.

Geelmuyden [’ge.lmøjdən], Hans, norsk
Astronom, ovenn.’s Søn, f. 10. Jan. 1844 i
Frederiksværn, ansattes 1867 som Observator
ved Univ.’s Observatorium og var 1890—1919
dets Direktør og Prof. i Astronomi. G.’s
Hovedarbejde som Observator har været
Bearbejdelsen og Beregningen af de 1888 udgivne
»Zonenbeobachtungen«, hvortil kom et 1891 publiceret
Supplementsbind, og det paa Grundlag af disse
udgivne »Catalog von 3949 Sternen« (1890) (jfr
C. F. Fearnley). Ved Siden af dette
Arbejde har G. i »Astr. Nachr.« offentliggjort
Observationer af Kometer og meddelt
Resultaterne af sin Parallaksebestemmelse af en ved
Zoneobservationerne fundet Stjerne med
mærkbar Egenbevægelse (jfr »Videnskabsselskabets
Forhandlinger« 1885); desuden har han taget
en Række Observationer i første Vertikal til
nærmere Undersøgelse af Polhøjdens
Forandring (»Kria Observatoriums Polhøjde« [1888]),
for den europ. Gradmaaling udført astron. og
trigonometriske Observationer og for den
geografiske Opmaaling bestemt Polhøjden af
enkelte Punkter i Landet samt telegrafisk bestemt
Længden af Vadsø i Forhold til Kria. De paa
den første Fram-Ekspedition anstillede astron.
Observationer har han bearbejdet (The
Norwegian North Polar Expedition 1893—96. VI,
Astronomical Observations
[1900]), ligeledes de
paa Norges Kyst udførte Observationer over
Tidevandet (»Resultater af
Vandstands-Observationer paa den norske Kyst« [Hæfte 6,
1904]). Af G.’s teoretiske Arbejder kan
mærkes hans Undersøgelser over Indflydelsen af
Banens Ekscentricitet paa den Varmemængde,
Himmellegemet modtager af Solen, hans Afh.
over Zodiakallyset (i »Archiv for Matematik
og Naturvidenskab« I, III og VII) og hans
»Stedbestemmelser paa højere Bredder« (»Kria
Videnskab. Forh.« 1892). De af Fearnley og G.
for den europ. Gradmaaling udførte astron.
Observationer har G. bearbejdet: »Publication
der Norwegischen Commission der Europäischen
Gradmessung. Astronomische Beobachtungen«
(1895) Sammen med H. Mohn udgav G.
»Elementær Lærebog i Astronomien« (1876); denne
blev omarbejdet 1908, 2. Udg. 1915 »Lærebog i
Astronomi«. 1892—1920 redigerede G. den norske
Almanak. Sammen med Schroeter har G.
udgivet »Meridianbeobachtungen von Sternen
in der Zone 65°—70° nördlicher Declination«,
I—II (1909—12).
J. Fr. S.

Geelmuyden [’ge.lmøjdən], Hans
Christian
, norsk Fysiolog, f. i Drammen 14. Jan.
1861, blev Student 1878 og cand. med. 1887. Som
Student fik G. Guldmedaille for sin Besvarelse
af Prisopgaven »Om Benmarvens Forhold i
Sygdomme og dens fysiologiske Funktion«
(1885). Han ansattes 1889 som Amanuensis ved
Univ.’s fysiol. Institut og tog s. A. Doktorgraden
med en Afh.: »Om Acetonet som
Stofvekselprodukt«. 1895—1900 var han Adjunktstipendiat
i Fysiologi. Den Side af Fysiologien, som har
tiltrukket G. mest, er den fysiologiske Kemi
hos Syge og Sunde, og han har leveret
fremragende Arbejder over Benmarvens og Blodets
Forhold, samt over Sukkersyge. G. er Elev bl.
a. af Ludwig, hos hvem han studerede 1892.
Om Professoratet i med. Kemi i Lund
konkurrerede han 1902. G. har skrevet en Mængde
mindre Afh. og en »Lærebog i Menneskets
Fysiologi« 1901.
J. S. J.

Geelong [dзi.’£åŋ], By i Australien, Staten
Victoria, ligger SV. for Melbourne ved
G.-Harbour, en Sidebugt fra Port Phillip, (1911)
33518 Indb., er en moderne By med brede, lige
Gader og mange anselige Bygninger, dens
Omgivelser er meget frugtbare, og den er en vigtig
Udførselshavn, navnlig for Uld, Hvede og
Læder, har Uldvaskerier, Væverier,
Kamgarnsspinderier og Papirmøller.
M. V.

Geelwinck-Bay [’ge.£veŋk-ba.j], Bugt paa
Nord vestkysten af Ny-Guinea, er c. 260 km
bred og skærer sig c. 200 km ind i Landet.
Foran dens Munding ligger 3 Grupper af Øer,
hvoriblandt Øerne Jappen og Schouten
er de kendteste. En meget smal Landtange
adskiller den fra Macclure-Golfen paa Vestsiden.
Paa Vestkysten ligger Missionsstationen
Dorei.
M. V.

Geelwinck-Kanal [’ge.£veŋk-] adskiller
i Abrolhos-Øerne fra Australiens Vestkyst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free