Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gefleborg Len - Gefn - Gefrejter - Gegenbaur, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod drives ved Kysten et rigt Fiskeri, især
af Strømming. Bjergværksdriften er nu ringe;
Jernmalmproduktionen (i det vestlige
Gestrikland) udgjorde i 1914 kun 0,26 % af Sveriges
samlede Produktion. Meget betydelig er
derimod Raajerntilvirkningen, der (1914)
beskæftigede 8 Jernværker i G. og producerede 107376
t Raajern og Støbegods; 9 Værker var
beskæftigede med Tilvirkning af Smedejern og Staal.
Bl. de øvrige Industrier maa især fremhæves
Savværksvirksomheden, der (1913) producerede
over 1 Mill. m3 Trævarer til en Værdi af over
31 Mill. Kroner; bl. Sveriges Len staar G. næst
efter Vesternorrlands Len højest som
Trævareproducent. Ogsaa Træmassefabrikationen er
meget betydelig, ligeledes Jern- og
Staalvarefabrikationen, og Tekstilindustrien er vel
repræsenteret. Alle Industrigrenene tilsammen
beskæftigede (1914) 19463 Arbejdere og producerede for
over 106 Mill. Kr. Af Jernbaner fandtes (1914)
763 km, deraf 355 km Statsbane; 54 Fartøjer
paa ialt 25230 t havde hjemme i G., deraf de
fleste i Gefle. G. deles i 4 Fogderier og har 3
Stæder: Gefle (Hovedstad), Söderhamn og
Hudiksvall. I kirkelig Henseende hører Lenet
under Uppsala Stift.
G. Ht.
Gefn, d. s. s. Freya, se Gevn.
Gefrejter kaldes i nogle Hære en Soldat af
de Meniges Rækker, som p. Gr. a. særlig
Paalidelighed og Dygtighed anvendes som
Korporalskabsfører, Patrouillefører og til Fører for
smaa Kommandoer, i hvilke Funktioner han
optræder som de andres Foresatte. Undertiden
har G. faaet højere Lønning og haft en særlig
Distinktion. Benævnelsen fremkommer lige før
Trediveaarskrigens Begyndelse, da G. som
særlig Tillidsmand anvendtes til at opføre
Skildvagter, føre Arrestanter og ofte tillige til at
udføre forsk. paa Vagterne forefaldende
Forretninger. I Tyskland anvendes Benævnelsen
Obergefreiter paa det rettende Nummer ved
Kanonen i Fodartilleriet.
B. P. B.
Gegenbaur [’ge.gənbau^r], Karl, tysk Anatom,
f. 21. Aug. 1826 i Würzburg, d. 14. Juni 1903. G.
blev Student
1845 og valgte
opr. Medicin,
senere
Anatomi og Zoologi
til Fag. Han
tog
Doktorgraden 1851 og
habiliterede
sig som Docent
1854. Aaret
efter fik han et
ekstraordinært
Professorat i
Jena i Zoologi,
men det
ombyttedes 1858
med det
ordinære i
Anatomi og Zoologi;
dette sidste Fag afgav han 1862 til E. Haeckel.
1873 kaldtes G. til Heidelberg som Prof. i
Menneskets Anatomi og i sammenlignende
Anatomi. — Bl. de Naturforskere og Læger, som
omkr. 1840—50 indvarslede en ny Tid,
indtager G. en meget fremragende Plads. Allerede
som Student havde G. udgivet opsigtsvækkende
Afh. (»Om Axolotlens Hjerneskal« og to Afh.
om »Følehaar«), der pegede i den Retning, hans
Studier kom til at gaa. Hans første større
embryologiske Arbejde var Disputatsen »Om
Limax’ Udvikling«. Ved Handlingen fremsatte
han i sin Tale »Om Organismernes Variabilitet«
Tanker, der grænsede nær op til Darwin’s
Teorier. G. opgav Medicinen efter et Besøg hos
Datidens berømteste Biolog Johannes Müller i
Berlin, og han drog til Messina for at studere
Havets Fauna 1852—53. Der udarbejdede han
sit Habilitationsskrift »Zur Lehre vom
Generationswechsel und der Fortpflanzung der
Medusen und Polypen« (1854). Desuden skrev han
der en Mængde Arbejder, der behandlede
Bygningen, Systematikken og Udviklingen hos
Gopler, Polypper, Orme o. m. a. Havdyr. Særlig
Bet. fik Monografierne over Siphonophorerne
(1854) og over Pteropoder og Heteropoder
(1855). Under Opholdet i Jena fortsattes disse
Studier med Monografier over andre
hvirvelløse Dyr, særlig Infusorier, Meduser,
Ctenophorer og over Slægterne Sagitta, Phyllosoma,
Sapphirina og Limulus. 1859 udkom
»Vergleichende Anatomie«, der senere atter og
atter blev udg. igen, og med denne Bog indledes
G.’s Studier over Hvirveldyrenes Anatomi. Nu
følger en Uendelighed af embryologiske
(»Eibildung« 1861), histologiske (Kirtelceller,
Knoglevæv, Knogledannelse) og navnlig morfologiske
Arbejder. Bl. disse sidste findes tre
Monografier over Hvirvelsøjlen (1862—67),
»Selachiernes Hoveds Skelet« (1872), en Række Artikler
om Lemmernes Skelet (1863—73), Monografier
over Carpus og Tarsus (1864), over
Hvirveldyrenes Skulder bælte og Fiskenes Finner (1865).
Disse efterfølges af andre vedrørende
Muskulatur og Nervesystem (»Die Kopfnerven des
Hexanchus und ihr Verhältnis zur
Wirbeltheorie des Schädels« [1871]) og over Organer og
Kar. Samtidig paabegynder G. »Jenaische
Zeitschrift« (1863—73), der gør hans Navn som
komparativ Anatom verdensberømt. De nævnte
Arbejder uddybes efter Overflytningen til
Heidelberg. Her behandler G. enkelte Dele af
Hovedets Skelet (Canalis facialis etc.) og
udsender 1878 »Das Kopfskelet von Alepocephalus
rostratus« (1887), »Die Occipitalregion und die
ihr benachbarten Wirbel der Fische«, og
sammenfatter disse Undersøgelser i »Die Metamerie
des Kopfes und die Wirbeltheorie des
Kopfskelets« (1887). Desuden foreligger der fra
denne Periode en Mængde Afh. om Lemmerne og
Muskulaturen. Arbejderne over Integumenterne
omfatter bl. a. »Die Morphologie des Nagels«
(1885), »Die Zitzen der Säugetiere« (1875), »Die
Mammarorgane der Monotremen« (1884, 1886)
og en Række Undersøgelser over
Fordøjelseskanalen, Tungen (1884, 1886, 1894) og det
meget ansete Arbejde »Die Epiglottis« (1892). —
Endelig har G. udg. en Serie Arbejder,
baserede paa, alm. Synspunkter: »Stellung und
Bedeutung der Morphologie« (1875). »Über
Cänogenese« (1888), »Ontogenie und Anatomie in
ihren Wechselbeziehungen betrachtet« (1889),
 |
| K. Gegenbaur. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
