Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gegenbaur, Karl - Gegenschein - Geger - Gegerfelt, Carl Fredrik Victor v. - Gegerfelt, Vilhelm von - Gehalt - Gehasi - Gehejmearkiv - Gehejmeetatsraad - Gehejmekabinetsminister - Gehejmekonferensraad - Gehejmekonseil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og en Del Haandbøger: »Anatomie des Menschen«
(1883), »Anatomie der Wirbeltiere« (1898) og
Tidsskriftet »Morphologisches Jahrbuch«. —
Elever fra alle Lande søgte G., af Danske
fandtes bl. a. J. Boas og Simon Paulli. En Buste af
G. rejstes ved internationale Bidrag 1906 i
Heidelberg.
J. S. J.
Gegenschein [’gegən∫a^in] (astron.), se
Zodiakallys.
Geger, se Albaneserne.
Gegerfelt [’je-gərfælt], Carl Fredrik
Victor v., sv. Arkitekt, f. i Jönköping 1817,
d. i Göteborg 1909, uddannede sig først til
Officer, men tog 1845 sin Afsked fra
Militærvæsenet, da han under et Ophold i Berlin
(1839—41) havde faaet sin Lyst til Arkitektur
udviklet og nu ganske helligede sig denne
Virksomhed. En lang Aarrække virkede han i
Göteborg som Stadsarkitekt, fra 1872, som
Lærer og som udøvende Arkitekt. Hans
Hovedværker er »Almänna och Sahlgrenska
sjukhuset« (1850), »Chalmersska slöjdskolan« (1869),
»Hospitalet à Hisingen ved Göteborg«
(1868—72) samt en Del Villaer og
Landbrugsudstillingsbygninger i moderne-nordisk Stil.
(E. S.). C. A. J.
Gegerfelt [’jegərfælt], Vilhelm von, sv.
Landskabsmaler, f. 9. Novbr 1844 i Göteborg.
Han studerede paa Akademierne i Kbhvn
(1861—63) og Sthlm, fra 1867 i Düsseldorf, senere
i Paris. Her tilegnede han sig med Smidighed
fr. Teknik, hjemlandske Motiver ombyttede han
med fr., gjorde især ivrige Naturstudier i
Nordfrankrigs Kystegne. Med frisk,
selvstændig Opfattelse har han dyrket ogsaa sit
Fædrelands Egne: »Indløbet til Göteborg«, »Snestykke
fra Upsala« (overhovedet udmærkede svenske
Vinterlandskaber) etc.; talrige Arbejder fra
Venezia viser ham som en Kunstner med ikke
ringe Stemningsfylde (»Sommernat i Venezia«
etc.); senere har hans Kunst formet sig mere
konventionel. Göteborg-Mus. ejer bl. a. hans
»Strandgade i Venezia«, Nationalmus. i Sthlm
»Stormen« og Akvarellen »Hallands Väderö«
(1893).
A. Hk.
Gehalt, tysk, Indhold, Holdighed, ældre
Betegnelse for Mønters, Guld- og Sølvarbejders
Indhold af ædelt Metal, ɔ: Finholdighed,
Finvægte. l.
(N. J. B.). Th. O.
Gehasi, Profeten Elisa’s Følgesvend, omtales
i Fortællingerne om Opvækkelsen af
Shunamiterindens Søn (2. Kong. 4 og 8) og om Na’man
(Kap. 5). Da han vilde skaffe sig uretmæssig
Betaling af denne, straffede Elisa ham med
Spedalskhed og afskedigede ham.
J. P.
Gehejmearkiv [-’haj-], se Rigsarkiv.
Gehejmeetatsraad [-’haj-], se
Geheimeraad.
Gehejmekabinetsminister [-’haj-] var den
Titel, under hvilken Struensee styrede Landet,
medens han befandt sig paa sin Magts Tinde.
Den faktisk Ledende inden for Kabinettet var
han allerede siden sin Udnævnelse til maître
des requêtes 18. Decbr 1770, hvilken Stilling fik
øget Bet., da den hidtil værende
Gehejmekabinetssekretær nogle Maaneder senere
fjernedes, men det var dog først ved Udnævnelsen
til G. 14. Juli 1771, at han officielt kom i
Spidsen for hele Regeringen. Der blev nu givet
ham Beføjelse til efter Kongens mundtlige
Befaling at udstede Kabinetsordrer i Kongens
Navn under Kabinetsseglet, men uden Kongens
Underskrift, hvilke Ordrer skulde have samme
Gyldighed, som om de var underskrevne
egenhændig af Kongen. Stillingen som G. bestod kun
til Struensee’s Fald 17. Jan. 1772.
P. J. J.
Gehejmekonferensraad [-’haj-], Se
Gehejmeraad.
Gehejmekonseil [-’hajməkåŋ’sæ.j]. Efter
Enevældens Indførelse 1660 blev det tidl. Rigsraad
ikke formelig opløst, og Raaderne bevarede
endog foreløbig den samme Titel som hidtil. Virkelig
Bet. havde Rigsraadet dog ikke mere, og der
fandtes overhovedét ikke under Frederik III
noget fast organiseret kgl. Raad. Kongen havde
ganske vist 1661 bebudet, at han vilde forhandle
alle vigtige Sager i et Geheimeraad, og der
udnævntes ogsaa allerede før 1670 et ikke ringe
Antal Gehejmeraader, foruden at
forhenværende Rigsraader begyndte at føre denne Titel,
men alle disse Raader sammenkaldtes ikke
regelmæssig til Raadslagninger. Først efter
Kristian V’s Tronbestigelse 1670 blev der
oprettet et formelt Geheimeraad ell., som det
regelmæssig kaldtes, G. ell. blot Konseil. Dette
Raad bestod ikke af alle Gehejmeraader, men
kun af et lille Udvalg af høje Embedsmænd,
i Reglen tagne bl. Cheferne for de vigtigste
Kollegier, ell., hvor ingen Chef fandtes, bl. de ældste
Medlemmer, undertiden dog ogsaa andetsteds fra.
Antallet af Medl. var ved Oprettelsen 7, men det
blev aldrig fastslaaet ved nogen alm. Regel. I
18. Aarh. var det som Regel 4 ell. 5. Opr. har
G. vistnok været tænkt som et Raad, hvor alle
vigtigere Statssager skulde behandles, men i
Praksis udviklede Forholdet sig anderledes.
Medens de udenrigske Sager til enhver Tid hørte
til G.’s Virkefelt, var det samme langtfra
Tilfældet med alle de indenrigske, af hvilke egl.
kun Kancellisager foretoges der, derimod ikke
milit. Sager og som Regel heller ikke
Rentekammersager. Dog kunde Sager af de to
sidstnævnte Klasser altid foretages efter særlig kgl.
Ordre, og det hændte heller ikke sjældent, at
Kongen forhandlede med Konseillet om Sager,
der slet ikke forinden havde været behandlede
i et Kollegium. Fra det senere
Gehejmestatsraad adskilte G. sig ved, at det ikke
udelukkende var et kgl. Raad, hvis Medlemmer
mundtligt raadede Kongen m. H. t. Kollegiernes
Indstillinger, men tillige tog selvstændig Del i
Forvaltningen. Før 1730 var Kancellierne som
Regel ikke kollegialt organiserede, saaledes
navnlig ikke under Frederik IV, og i denne
Periode traadte G. i Virkeligheden for
Kancellisagernes Vedk. i et Kollegiums Sted,
medens selve Kancellierne var reducerede til
Ekspeditionskontorer. Alle Sager foretoges først i
G., uden at Kongen var til Stede, og det
tilkom da Konseillet at afgøre, hvilke Sager der
var af den Bet., at de skulde foredrages
Kongen i Konseilsmedlemmernes Nærværelse, og
hvilke der som mindre vigtige straks kunde
henvises til Kancellierne til Ekspedition,
saaledes at i det højeste selve Ekspeditionen
senere forelagdes Kongen til Underskrift. Visse
Andragender havde Konseillet Bemyndigelse til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
