Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geiregat, Pieter - Geirmundr heljarskinn - Geirrød - Geirsvold, Magnus Meklenborg - Geisa - Geisenheim - Geiserik - Geisha - Geister, Christian Peder Vilhelm - Geisler, Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1876); af hans Nutidsfortællinger: »Het
werkmansleven« (1849) og »Geschiedenis van eenen
timmermansbaas« (1864).
A. I.
Geirmundr heljarskinn [’gæjr-], Hærkonge
og isl. Landnamsmand, f. i Norge omtr. 845,
d. paa Island omtr. 915. G. var Søn af Hjørr,
Konge paa Rogaland. P. Gr. a. sit mørke
Udseende fik G. ligesom hans Broder Hámundr
Tilnavnet heljarskinn (Hel-skind). G. h. var
en lang Tid i Vesterviking; derfor kom han
ikke til at deltage i Slaget i Hafursfjord mod
Harald Haarfager, der bemægtigede sig hans
Rige paa Rogaland. Da G. h. indsaa, at han
ikke kunde komme i Besiddelse af dette, tog
han senere til Island, hvor han nedsatte sig paa
Skarðströnd ved Breiðifjörður (omtrent
895). G. h., der havde talrigt Følge om sig,
fandt sit Landnam for lille; men da det
tilgrænsende Land var optaget, tog han den
nordligste Del af Isafjardarsyssel i sin Besiddelse;
her oprettede han 4 Gaarde, som han lod
bestyre af sine Trælle. G. h. skal have været den
fornemste af alle isl. Landnamsmænd. (Litt.:
B. Th. Melsted, »Íslendinga saga«, [1903]).
B. Th. M.
Geirrød, 1) Jætte, der fældes af Thor under
hans Besøg hos ham; 2) Sagnkonge i Digtet
»Grimnesmaal«, hjulpet af Odin; men da han
griber Odin i Menneskeskikkelse og piner ham,
lader Odin ham falde for hans eget Sværd.
A. O.
Geirsvold, Magnus Meklenborg,
norsk Læge, f. i Skjervö 1. Aug. 1867, blev
cand. med. 1893, praktiserede som
Kommunelæge, indtil han 1898 blev Assistent ved Univ.’s
hygiejniske Institut og fra 1902 Statens
Epidemilæge, indtil han 1908 blev Stadsfysikus i
Bergen. G. studerede Epidemiforhold,
Bakteriologi og Hygiejne paa talrige Rejser i Udlandet,
saaledes var han 1899 i Oporto for at studere
Pest og 1902 i Petrograd for at lære Vaccine
mod denne Sygdom at kende. 1905 berejste
han Norge under Poliomyelitisepidemien. G.
har skrevet talrige Afh. om bakteriologiske og
epidemiske Forhold og »Statistische
Untersuchungen über die Häufigkeit und Verbreitung
des Krebses in Norwegen« (Nord. med. Archiv,
1901) samt »Bidrag til Kræftens Epidemiologi
i Norge« (Beretning om Sundhedstilstanden i
Norge, 1902).
J. S. J.
Geisa [’gæizå ell. ’ge.zå], Ungarernes Fyrste
fra 972 til 997 (ell. 995), danner Overgangen fra
den gl. til den ny Tid i Magyarernes Historie,
idet han indsaa, at Folkets Nomadetid var
hørt op. Han indkaldte derfor Fremmede, for
med deres Bistand at omskabe Ungarn til et
civiliseret Rige. Han gav tyske, ital. og polske
Missionærer Adgang til Landet og lod sig af
sin kristne Hustru overtale til at tage Daaben,
endskønt han vedblev at ofre til sit Lands gl.
Guder. Biskoppen i Prag, den hellige Adelbert,
døbte Tronarvingen Stefan og kristnede
Kongens Hoffolk. — Bl. de senere ung. Konger af
dette Navn kan nævnes G. II (1141—61), der
bosatte tyske Kolonister i Siebenbürgen (1143).
(M. M.). L. K.
Geisenheim [’ga^izənha^im], By i det preuss.
Regeringsdistrikt Wiesbaden, ved Rhinen og
Jernbanelinien Frankfurt a. M.—Horchheim,
har en kgl. Læreanstalt for Frugt- og
Vindyrkning. (1910) 4171 Indb., mest rom.-kat. Den
særlig paa Rothenberg dyrkede Vin hører til
den bedste i Rheingau. G. nævnes allerede 748
og hørte indtil 1803 til Mainz.
G. Ht.
Geiserik [’gaj’-] (ell. Genserik),
Vandalernes Konge (427—477), uægte Søn af Kong
Godegisel, blev Konge efter sin Broder Gunderik’s
Død. Indkaldt af Statholderen Bonifacius førte
han 429 Vandalerne fra Spanien over til Afrika.
Bonifacius søgte senere at fordrive ham, men
blev overvundet i fl. Kampe, og 439 erobrede
G. Karthago. Han begyndte derefter at foretage
Søtog paa Middelhavet og plyndrede 440
Sicilien, hvorved Kejseren nødtes til at anerkende
hans Herredømme (442). Paa Foranledning af
Kejserinde Eudoxia, som efter Valentinianus III’s
Mord var blevet tvunget til at ægte Kejser
Petronius Maximus, kom G. 455 til Rom,
hvorfra han førte Eudoxia og hendes to Døtre med
sig til Afrika. Han var nu helt uafhængig af
Rom, men kom i Krig baade med det
vestromerske og med det østromerske Rige. Krigen
førtes til Søs med vekslende Held, men 468
lykkedes det G. at opbrænde den fjendtlige
Flaade, og 474 sluttedes der Fred. Ved sin
Død (477) efterlod G. sig et Rige, der foruden
Nordafrika omfattede Sardinien, Corsica, de
baleariske Øer og det vestlige Sicilien. G. var
en kraftig Fyrste og hensynsløs over for de
overvundne Romere, hvem han berøvede deres
Ejendom til Fordel for Vandalerne. I religiøs
Henseende var han ivrig Arianer.
H. H. R.
Geisha [’gei∫a], jap. Benævnelse paa
Sangerinder og Danserinder, der optræder dels i
Tehuse, dels i private Selskaber til Gæsternes
Underholdning. Det er ret alm., at man
afstaar unge, musikalske Piger for Betaling til
et G.-Hus, et Slags Musik- og
Danse-Konservatorium, hvor de unge Piger har deres Bolig.
Disse Institutter staar under Myndighedernes
strenge Kontrol, og der vaages omhyggelig over
Sædeligheden. G. indgaar ofte senere Ægteskab
med ansete Mænd.
D. A.
Geister, Christian Peder Vilhelm,
dansk Musiker, f. 28. Apr. 1869 i Kbhvn, Elev
af kgl. Konservatorium 1887—89 og
»Meisterschule« i Berlin, Organist ved Reformert Kirke
i Kbhvn 1893—1911, derefter Kantor og
Organist ved Garnisonskirken, Sanglærer ved de
forenede Kirkeskoler, Dirigent ved K. F. u. M.’s
Kor og Orkester. Udgav »En Redegørelse for
min Vokalnotation« etc. (1909). Hans
Kompositioner omfatter 2 Strygekvartetter, en
Sonatine for Klaver, Ouverture for Orkester,
Kantate for Soli, Kor og Orkester, 2 do. for Soli.
Kor og Orgel, Motetter for Kor a cappella,
Melodrama for Orkester og Deklamation, flere
Sange og Klaverstykker.
A. H.
Geisler [’ga^islər], Paul, tysk Komponist,
f. 10. Aug. 1856 i Pommern, har komponeret
flere Operaer (»Ingeborg«, »Fredericus Rex«,
»Prinzessin Ilse« m. fl.), symfoniske
Digtninge som: »Der Rattenfänger von Hameln«,
»Heinrich v. Ofterdingen«, »Till Eulenspiegel« og
Symfonier under Titlen »Symfoniske Fresker«
foruden Sange og Klaverstykker. G., der har
virket som Kapelmester og navnlig har opholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
