Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gelasius - Gelatine - Gelatinekapsler - Gelatineplade - Gelatinkræft - Gelatinografi - Gelbbrænding - Gelbin - Gelder, Aert de - Gelderland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konstantinopel, bekæmpede Resterne af Hedenskabet i
Rom samt alle Kætterier, der for ham var
»værre end Barbarernes værste Ødelæggelse«.
Man har opkastet Tvivl om G.’s Forfatterskab
til Decretum Gelasianum, der indeholder en
Fortegnelse over de Skr, som Romerkirken
godkender, og over dem, som den forkaster
og fordømmer tillige med deres Forf., og det
synes godtgjort, at han ikke er Forf. til
Sacrawentarium Gelasianum, der er en Samling
Messebønner. (Litt.: A. Roux, Le pape St.
Gelase [Paris 1880]). 2) G. II; under dette Navn
var Giovanni fra Gaëta Pave 1118—19. Han
havde været Munk paa Monte Cassino, hvor
han havde faaet en usædvanlig Dannelse.
Stormandspartiet i Rom fængslede ham straks efter
Valget, det rom. Folk friede ham ud, men han
maatte straks flygte for Kejser Henrik V, der
vilde tvinge ham til Eftergivenhed i
Investiturstriden. Han døde i en Munkekutte i Cluny i
Frankrig.
L. M.
Gelatine (fr.), en Slags særlig ren Lim, ved
hvis Fremstilling man ikke lægger saa stor
Vægt paa Bindekraften som paa Udseendet og
Lugtløshed. G. skal være klar, gennemsigtig og
farveløs og fremstilles derfor af særlig rene
Materialier, navnlig af Kalvefødder og tynde,
porøse Okseknogler; undertiden anvendes dog
ogsaa urene Raamaterialier, men den deraf
fremstillede G. maa da bleges med
Svovlsyrling. G. anvendes især i Husholdningen og i
Konditorier, i Farmacien, navnlig til
Fremstilling af Gelatinekapsler, til Kunstsilke, og i
Fotografien til Præparering af Plader, Kartons
o. l. G. til Husholdningsbrug farves undertiden,
især rød og grøn, og en simpel og derfor
farvet, men dog smagløs G. anvendes ofte til
Klaring af Vin. Se i øvrigt Lim.
K. M.
Gelatinekapsler er smaa, ægformede
Beholdere, der fyldes med Lægemidler og oftest
er bestemte til at synkes. De fremstilles ved
at dyppe Metallegemer af tilsvarende Form i
en varm og stærk Gelatineopløsning, der
indeholder lidt Glycerin. Ved Afskæring lader det
ved Afkøling stivnede Lag sig løsne, fyldes
med det paagældende Lægemiddel, lukkes med
en Draabe af Gelatineopløsningen og tørres.
Fremstillingen kræver Øvelse og sker
sædvanlig i Fabrikker.
E. K.
Gelatineplade. Glas- eller Celloidinplader
overtrukne med en tynd Gelatinehinde anvendes
i Fotografien til fotografiske Tørplader (s. d.),
idet der i Gelatinen er emulsioneret
lysfølsomme Stoffer (Bromsølv. Klorsølv), ell. til
Farvefiltre; Gelatinen er i dette Tilfælde blandet med
et passende Farvestof (se Farvefotografi).
C. E. A.
Gelatinkræft. En bestemt Form af Kræft
udgaaet fra Slimhinder med Cylinderepithel,
særlig Mave-Tarmkanalens. De nydannede
Celler undergaar Slimdegeneration, hvorved Vævet
faar et ejendommeligt halvgennemskinneligt
Udseende og geléagtig Konsistens. Disse
Kræftsvulster, som er meget ondartede, opnaar ofte
meget betydelig Størrelse.
O. T.
Gelatinografi er Navnet paa en forlængst
opgivet primitiv Metode til at danne
Trykforme ved Hjælp af Bogtrykvalsemasse, hvis
Hovedbestanddele er Gelatine ell. Lim og
Glycerin. Fremstillingsmaaden skyldes en østerr.
Friherre Schwarz-Senhorn, under Pseudonymet
Jules Sand. En plan Metalplade overdrages
med et tyndt Lag Gips, der er blandet med
svovlsur Baryt og Alun og udrørt i Vand. Naar
Laget, der maa være godt 1 mm tykt, er
størknet, raderes heri en Tegning med en Naal,
der stedse holdes lodret. Laget omgives
derefter med en Rand af Træ, Voks ell. desl., og
i den saaledes dannede Form gøres en
Afstøbning af smeltet Valsemasse. c. 8—10 mm
tyk. Efter Størkningen hærdes den paa
Overfladen i en tynd Opløsning af kromsurt Kali,
gøres nogenlunde plan og fastgøres paa en
Træklods for at kunne indsættes i
Bogtrykpressen. G. egner sig udelukkende for ganske
enkle Tegninger uden skarpe Konturlinier, og
Klicheerne taaler kun et ringe Tryk.
E. S-r.
Gelbbrænding, se Gulbrænding.
Gelbin, Barytgult, en smuk, meget
bestandig gul Farve, der bestaar af
Baryumkromat og anvendes som Malerfarve, bl. a. til
Freskomaling og undertiden som Tilsætning til
Satsen paa Tændstikker.
K. M.
Gelder [’gæ£dər], Aert de, holl. Maler, f.
1645 i Dordrecht, d. 1727 smst. Han virkede
særlig i sin Fødeby; først var han Elev af S.
Hoogstraeten, senere, omtr. fra 1665, uddannede
han sig under Rembrandt, hvis maleriske Stil
fra den Tid han tilegnede sig med stor
Dygtighed; hans Arbejder udmærker sig ofte ved en
Farvernes Glød og Funklen og en Dristighed i
Malemaaden, der (i Forbindelse med hele den
gylden-østerlandske Rembrandt’ske Garderobe)
har ledet Tanken hen paa Mesteren og har
givet Anledning til en Forveksling med dennes
Værker. Et af hans tidligste Billeder er
Portrættet af en ung Mand i Lichtenstein-Galeri
(Wien); til hans betydeligste Frembringelser
hører »Ecce homo« (Dresdens Galeri) og
»Portrætmaleren« (1685) (Städel’ske Mus. i
Frankfurt a. M.); i Münchens Pinakotek ses
»Jødebruden« (1685), i Haags Galeri »Juda og
Thamar«, i Rudolfinum i Prag »Vertumnus og
Pomona«, i Berlins Kaiser-Friedr. Mus. »Hell.
Familie«, i Rijksmuseet i Amsterdam
Portræt af J. v. d. Burch (1702), Peter den Store,
i Budapests Mus. »Esther og Mardochai«, flere
i privat Eje i Sverige. Kunstmus. i Kbhvn ejer
»En orientalsk Fyrste« og »Esther og
Mardochai«, Fredensborg, begge af god malerisk
Virkning; et mindre Billede i Gaunø-Samlingen.
(Litt.: K. Lilienfeld, »A. de G.« [Haag
1914]).
A. Hk.
Gelderland [’gæ£dərfant] (Geldern,
Guelders), Prov. i Kongeriget Nederlandene,
grænser mod N. til Zuider-Søen, mod NØ. til
Overijssel, mod SØ. til de preuss. Prov. Westfalen
og Rhinprovinsen, mod S. til Nordbrabant, mod
V. til Holland og Utrecht. G. er 5090 km2 med
(1909) 639602 Indb.; 31. Decbr 1916 beregnedes
Folkemængden til 707897 (138 pr km2). Af
Befolkningen var (1909) 53,1 % Reformerte, 8,1 %
tilhørte andre protestantiske Kirker, 35,3 % var
rom.-kat., og af Jøder fandtes 5171. Største
Delen af G., Landet N. f. Rhinen, er et typisk
Geestland, opbygget af Sand og Grus fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
