Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gellée, Claude - Gellerstedt, Albert Teodor - Gellert, Christian Fürchtegott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han under Tyskeren Wals lærte Perspektiv og
Arkæologi, og vendte tilbage til Rom, hvor han
i trange Kaar først maatte friste Tilværelsen i en
Tjeners Skikkelse hos Maleren Agost Tassi,
hvem han hjalp i hans mangeartede
Produktion. Omtrent 1625 rejste han tilbage til sit
Fædreland, men Opholdet i Nancy har næppe
tiltalt ham, i alt Fald er han atter 1627 i Rom,
hans fremtidige Hjem. Her studerede han flittigt
sammen med Vennen Sandrart (der har skildret
hans Levned) Omegnens Natur, uddannede sig
under Indflydelse af Ann. Caracci, P. Bril,
Elsheimer, men først og fremmest N. Poussin og
blev tilsidst en meget anset Kunstner, hvis
Billeder vandt saa stort Ry, at adskillige Malere
efterlignede ham og endog besmykkede deres
Arbejder med G.’s flatterende Navn, hvilket
bidrog til — saaledes har man i alt Fald længe
opfattet det — at G. i en Bog udførte
Tusktegninger af de Landskaber, han malede, til
Verificering af omstridte Billeder; denne Bog,
»Sandhedens Bog« (Libro d’invenzione ovvero
libro di veritá), der udkom i Stik af Earlom
(3 Bd, London 1777—1804) under Titelen Liber
veritatis or a collection of 300 prints alter the
original designs of Claude le Lorrain etc., er nu
i Hertugen af Devonshire’s Eje. Det er Poussin’s
ideale Kunst, det heroisk-pastorale Landskab,
G. udvikler videre; hans Arbejder har dog
mindre de Poussin’skes strengt grandiose
Karakter, virker mildt og varmende med deres
idylliske, elysiske Fred og ubrudte Harmoni;
det gyldne Lys (ofte Solop- og
Nedgangsfænomener) stemmer alle Billedets rige Farvetoner
til en festlig-skøn Samklang; bag Forgrundens
Staffage af Mennesker og antikke Bygninger
(som han ofte lod andre udføre, og som til
Tider næsten synes at stride mod Landskabets
salige Uberørthed), bag de kuplede Træers
tunge Løvmasse med Lysreflekserne inde i de dybe
Skygger aabner Landskabet sig mod fjerne
Vidder, badede i gyldenduftigt Lys, dette Sollys,
»hvis Straaler G. kendte udenad«, og som snart
blev optaget receptagtig af de talrige Dyrkere
af det ideale Landskab; G.’s Arbejder er ikke
Landskabsportrætter, men stemningsfyldte
forklarede Gengivelser af den Natur, han saa og
studerede nøje, og hvis enkelte Elementer (som
han omhyggelig gør Rede for) han da
komponerede sammen til et skønt afvejet Hele.
Prøver paa G.’s frodige Produktion er til Stede
i de fleste Galerier, henimod en Snes
udmærkede Arbejder i Louvre, mange i London’s
National Gallery (»Dronningen af Saba«) og i
Prado-Museet i Madrid, andre Pragtstykker i
Petrograd’s Ermitage-Galeri, Dresden’s og
Budapest’s Galerier, Pinakoteket i München, i
adskillige engelske Privatsamlinger
(Wellington-Galeri, Longford Castle, Holkham etc.), i
Palazzo Doria i Rom (»Møllen«), i Berlin’s og
Stockholm’s Museer; i Nivaa-Saml. et
Landskab. Af hans c. 500 Tegninger befinder en
meget stor Samling sig i British Museum i
London, andre i Épinal’s Bibliotek og Wien’s
Albertina. Ogsaa G.’s over 40 Raderinger er med
deres fortrinlige Lysvirkning af højt Værd.
(Litt.: v. Leppel, Œuvres de C. G.
[Dresden 1806]; Mad. Mark Pattison, g., sa vie
et ses œuvres d’après des documents nouveaux
[Paris 1884]; Dullea, C. G. [London 1887];
George Grahame, C. Lorrain [Portfolio,
Marts 1895]).
A. Hk.
Gellerstedt [’jæl’rstæt], Albert Teodor,
sv. Kunstner, f. i Säterbo i Västmanland 6.
Oktbr 1836, d. 7. Apr. 1914, fik sin Uddannelse
som Arkitekt, berejste 1862—64 Danmark,
Tyskland, Frankrig og Italien, arbejdede senere som
Ingeniør ved Fyrvæsenet, indtil han 1877 blev
Arkitekturprofessor ved Tek. Högskolan, 1882
Intendent og 1897—1904 Chef for
Öfver-Intendentsämbetet. Optaget af denne
Embedsvirksomhed kom han ikke til at skabe noget større
Bygværk. Desuden har han virket som
Akvarelmaler og Raderer samt udgivet en Række
Digtsamlinger, den første 1871, den sidste 1906,
musikalske og stemningsfulde Viser om Skov og
Hav, Epigrammer om Menneskene, prægede af
frisk Naturglæde og lyst Livssyn.
C. A. J.
Gellert [’gælərt], Christian
Fürchtegott, tysk Digter, f. i Hainichen ved Freiberg
i Erzgebirge 4. Juli 1715, d. i Leipzig 13. Decbr
1769. Hans Fader var Præst, og hans Barndom
forløb i smaa
Kaar og under
mange Afsavn.
1729 kom han
ind paa
Fyrsteskolen i
Meissen, hvor
bl. a. Rabener
blev hans
nære Ven, og han
studerede
derefter Teologi i
Leipzig
1734—38. Han vendte
nu hjem for at
blive
Hjælpepræst hos sin
Fader, men
allerede hans
første Prædiken,
under hvilken
han tabte Traaden, overbeviste ham om, at den
teol. Løbebane maatte opgives. Han blev i Stedet
1739 Huslærer hos Familien v. Lüttichau i
Nærheden af Dresden, men begav sig to Aar efter
atter til Leipzig for at fortsætte sin litterære
Uddannelse og navnlig studere engelsk og fransk
Litteratur. Han kom til at staa J. E. Schlegel
og dennes Kreds, der var Gottsched’s
Modstandere, nær og blev Medarbejder ved »Bremer
Beiträge«, hvori han 1745 og 1747
offentliggjorde sine Lystspil »Die Betschwester« og
»Das Los in der Lotteri«. Han besluttede nu
at slaa ind paa den akademiske Vej, tog
Magistergraden og begyndte at holde Forelæsninger,
der modtoges med Bifald. 1757 udnævntes han
til ekstraordinær Prof. og holdt Forelæsninger
over Digtekunst, Veltalenhed og Moral. Som
Universitetslærer var han afholdt p. Gr. a. sin
Hjælpsomhed over for de Unge og sin redelige
Personlighed.
Sin Popularitets og Berømmelses Højde
naaede G., der 1746—48 havde udgivet sine
behændigt versificerede »Fabeln und Erzählungen« (2
 |
| C. F. Gellert. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
