- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
537

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gemal - Gemappe - Gemara - Gembloux - gemen - Gemen, Gotfred af - gemene Bogstaver - Gemination - Gemini - Geminiani, Francesco - Geminos - Gemito, Vincenzo - Gemlik - Gemma (astron.) - Gemma (bot.) - Gemma, Rainer - Gemmellaro, Gaetano Giorgio - Gemmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det Laan fra Tysk: højtysk Gemahl, afledt af
gammeltysk mahal, Tale (jfr dansk Maal,
Mæle), Kontrakt, offentlig Aftale om
Ægteskab; en anden Afledning af samme Rod haves
i formæle. I Dansk har Ordene aldrig
været meget brugte, men anvendes næsten
udelukkende om fornemme (især fyrstelige)
Personer.
V. D.

Gemappeö’map], se Jemappes.

Gemara, se Talmud.

Gembloux [зã’blu] eller Gembloers,
vallonsk By i den nordlige Del af den belg. Prov.
Namur, Hovedstad i Kanton G., Knudepunkt
paa Jernbanelinien fra Namur til Luxembourg,
har store Maskin- og Jernbaneværksteder. (1911)
4852 Indb. Der findes Brænderier, Sukker- og
Knivfabrikation. G. er bekendt ved Don Juan
d’Austria’s Sejr over Nederlandene (1578) og
ved sit Benediktinerabbedi, som blev stiftet 922
af Wicbert; her virkede den lærde Sigebert
fra G.
G. Ht.

gemen (af tysk gemein), lav, smudsig,
modbydelig. Tidligere kaldtes den menige Soldat G.

Gemen [ge’mən], Gotfred af, d. s. s.
Gotfred af Ghemen.

gemene Bogstaver (tysk: gemeine, fr.:
lettres minuscules, eng.: lower-case letters); i
tysk og nordisk Typografi Betegnelse for
Alfabetets smaa Bogstaver (Minuskler).
E. S-r.

Gemination (lat.), Fordobling, anvendes i
Retorikken ensbetydende med Epizeuxis.
I sprogvidenskabelig Litt. anvendes G. som
Benævnelse paa Lyd- og Bogstavfordobling. I
æMre Tid betegnedes i Svensk saavel som i
Dansk lang Vokal ret alm. ved G., f. Eks.
middelalderlig Dansk boo (bo), døø (dø), huus
(Hus), tiid (Tid). Brugen indskrænkedes senere
i Dansk til ee, ii, uu. I Svensk bevaredes
Vokalfordobling en Tid efter Reformationen, f.
Eks. saak (Sag), åår (Aar); nu sak, år.
Konsonantfordobling anvendes i ældre Tids Dansk
og Svensk som i Oldsproget i Ord af mere
end een Stavelse
, f. Eks. oldn. þrakka
(takke), ældre Dansk thakkæ, oldn. finna,
(finde), ældre Dansk finnæ. Derimod
betegnedes i Enstavelsesord oprindelig
Dobbeltkonsonant sædvanlig ved enkelt Bogstav,
f. Eks. oldn. egg (Æg), ældre Dansk og Svensk
æg. I nuv. Svensk angiver Dobbeltkonsonant i
Enstavelsesord som Regel, at den foregaaende
Vokal er kort: tak (Tag), men tack (Tak). Men
ogsaa historisk Stavemaade forekommer:
man (Mand), og man (Manke). Vokalen er i
det første Tilfælde kort, i det andet lang. Smlg.
Diplasiasme.
P. K. T.

Gemini (astron.), se Tvillingerne.

Geminiani [dзemi’niani], Francesco, ital.
Violinvirtuos, f. 1674 i Lucca, d. 1762 i Dublin,
den fornemste Repræsentant for Corelli’s Skole.
Siden 1714 levede G. fornemmelig i England,
hvor hans Virksomhed som Lærer havde stor
Bet. for Violinkunstens Udvikling. Samtidige
Forf. opholder sig dog over hans »vilde«,
uregelmæssige Spil, og forsk. Træk i hans talrige
Kompositioner synes at tyde paa, at han som
Musiker savnede den sidste kunstneriske
Afrunding. Trykt foreligger af ham en Række
Kompositioner for Violin, Solostykker,
Koncerter, Sonater, Trio’er etc. Fremdeles Lessons
for the harpsicord
, teoretiske Værker, Guida
harmonica
, en Generalbasskole (The art of
accompaniment
) etc. Af Bet. er hans Violinskole
The art of playing the violin (1740), en af de
ældste i sin Art, gentagne Gange paa ny udg.
og overs. paa Fransk og Tysk.
A. H.

Geminos, gr. Astronom fra Rhodos, levede
sandsynligvis omkr. 70 f. Kr. Foruden et mat.
Værk, som er gaaet tabt, kun enkelte
Brudstykker er bevaret, har han forfattet et af
Oldtidens bedste astron. Skr, betitlet »Indledning
til Astronomien«, udg. af C. Manitius (Leipzig
1898).
J. Fr. S.

Gemito [’dзæmito], Vincenzo, italiensk
Billedhugger, f. 1852. G., Elev af Stan. Lista,
slog igennem med »Lille Fisker« (købt af
Meissonier). Andre Værker: »Spilleren«, »Brutus«,
mange Portrætbuster (Meissonier, Hertugen af
Aosta, Morelli etc.) m. v.
A. Hk.

Gemlik, Ghio, By i Lilleasien, Vilajet
Khodavendikjar, ligger ved Udløbet af Isnik Gøls
Afløb i Indschir-Liman, en Bugt paa Sydsiden
af Marmara-Havet, og har c. 3000 Indb., der
driver Handel med Silke, Bomuld og Oliven.
G. er det gl. Kios, Frygiens vigtigste Havneby.
M. V.

Gemma (astron.), α i den nordlige Krone.

Gemma (bot.) er d. s. s. Knop, enhver
Begyndelse til en ny Plantedel ell. Plante, der
ikke udvikles af Frøet.
V. A. P.

Gemma, Rainer, f. 1508 i Dockum i
Friesland (deraf Tilnavnet Frisius), d. 1555 som
Prof. i Medicin i Löwen, gjorde sig bekendt
som dygtig Kobberstikker og Korttegner,
forbedrede den astron. Ring og foreslog i sit
Arbejde: De principiis astronomiæ et
cosmographiæ
(1547) at bestemme Længdeforskellen
mellem to Steder ved direkte at sammenligne
Lokaltiden ved Hjælp af transportable Ure.
J. Fr. S.

Gemmellaro [dзe-], Gaetano Giorgio,
ital. Geolog, f. 1832 i Catania (Sicilien), d. 16.
Marts 1904 i Palermo. G. studerede først
Medicin, men derefter Mineralogi og Geologi og
blev Prof. i disse Fag ved Palermos Univ. Han
undersøgte navnlig sin Fødeøs geol. Bygning og
offentliggjorde herom en Del videnskabelige
Afh., hvoriblandt kan fremhæves Pesci fossili
della Sicilia
(1858) samt Studii paleontologici
sulla fauna del calcare a Terebratula janitor

(3 Bd, 1869—76).
J. P. R.

Gemmer kaldes med et fra Oldtiden
nedarvet Navn (lat. gemma) smukke Stene, som er
indfattede i Fingerringe ell. andre Smykker;
de hører til de almindeligst forekommende
klassiske Oldsager (jfr
Gemmesamlinger). G. kan være glat tilslebne eller bærer
Indskrifter og Billeder i ophøjet ell. fordybet
Arbejde. Hyppigst anvendes Ordet G. som
Særnavn for den sidstnævnte Gruppe, medens Stene
med Fremstillinger i ophøjet Arbejde sædvanlig
kaldes Kameer. Stene med indskaarne Figurer
og Skrifttegn, der ved Aftrykning i blødt Stof
(Voks, Ler) kunde give et ophøjet Billede,
anvendtes allerede i de gl. orientalske
Kulturlande dels som Amuletter og Smykker, dels som
Seglstene. I Babylonien og Assyrien formedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free