- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
538

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gemmer - Gemmesamlinger - Gemmi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de sædvanlig som Cylindre, der var
gennemborede paa langs for at bæres i en Snor; ved
Aftrykningen rulledes de hen over Leret (se
babylonske Cylindre). I Ægypten
dannedes Seglstenene, der tillige tjente som
Amuletter og Smykker, allerede i tidlig hist.
Tid som Billeder af den hellige Torbist; denne
ejendommelige Form kaldes sædvanlig, efter
Insektets lat. Navn, for Skarabæer; de
indskaarne Figurer og Skrifttegn findes paa en
plan Flade under Torbistens Bug. De ældste
Seglstene, som kendes fra Grækenland, har
Form af smaa tresidede (sjældnere firsidede)
Prismer, der er afrundede for Enderne og
gennemborede paa langs; de plane Sider
bærer indskaarne Figurer, der i alt Fald for en
Del utvivlsomt maa opfattes som Billedskrift;
Formen nedstammer sandsynligvis fra de
asiatiske Cylindre. Fra den mykeniske Periode
og det nærmest flg. Tidsrum er bevaret et
stort Antal ligeledes gennemborede Seglstene,
dels runde, linseformede, dels mere langstrakte
(omtr. af Form som Blommestene); de
indgravede Figurer indskrænker sig stundom til
blotte Ornamenter; hyppigere findes dog
Billeder af Dyr og Planter, Scener af
Menneskelivet ell. fantastiske, overnaturlige Væsener. Til
de anførte ældste Arter af gr. G. er for største
Delen anvendt temmelig bløde Stenarter, som
lod sig udskære med ringe Arbejde. Senere,
da man var Herre over de tekn.
Vanskeligheder, foretrak man at danne G. af haarde
Stenarter, som tiltalte ved Glans,
Gennemsigtighed og stærk, ren Farve (som Karneol,
Bjergkrystal, Onyx, Ametyst o. a.); fra 7. Aarh. f.
Kr. anvendes disse saa godt som udelukkende.
Saavel i Grækenland som i Italien optages og
efterlignes den ægypt. Skarabæform; hyppigere
formes G. dog som smaa Linser, der indlægges
i Fingerringe af Guld, Bronze ell. Jern. Den
udadvendte Flade med det indskaarne Billede
kan være plan ell. hvælvet. Indgraveringen af
de smaa Billeder i det haarde Materiale
udvikler sig til en egen Kunst (Glyptik); forsk.
Efterretninger og Fortællinger (som den
bekendte Historie om Polykrates’ Ring) viser,
hvor stor Pris man satte paa disse
Miniaturkunstværker, naar de var smukt udførte. Den
klassiske Litt. har meddelt Navne paa enkelte
Mestre, der naaede stort Ry som
Gemmeskærere: Mnesarchos (Filosoffen Pythagoras’
Fader), Pyrgoteles, der skal have haft Eneret
paa at udskære Alexander den Store’s Billede,
Dioskurides o. a. Bl. de bevarede G. findes
mange ypperlige Kunstværker; ikke faa af dem
bærer Kunstnerens Signatur. Men ved Siden af
de ypperlige Arbejder frembragtes langt flere
af lavere Rang; en Ring med en Seglsten var,
især i den senere Oldtid, en nødvendig
Brugsgenstand p. Gr. a. den Bet., som Seglet havde
ikke blot i retslige Forhold, men ogsaa i det
daglige Liv. Menigmand evnede ikke at anskaffe
sig kostbare G., men maatte nøjes med
Godtkøbsarbejde: flygtig og tarvelig skaarne Stene
ell. Glasafstøbninger; især fra den rom.
Kejsertid er der bevaret en overvældende Mængde
af disse ringere Arbejder. Til de billedlige
Fremstillinger paa G. benyttedes Motiver af
enhver Art: Billeder af Guder, Gudinder og
Heroer, Fremstillinger af Heltesagnene,
Portrætter af Filosoffer, Digtere o. a. berømte Mænd,
Scener af Menneskelivet, Dyr og Planter; tit
findes Indskrifter af forsk. Art, Ejerens Navn,
Sentenser, Trylleformularer (navnlig paa en
egen Art G. fra den sene Oldtid, se Abraxas).
G. giver saaledes i det smaa en Oversigt over
næsten hele Oldtidens Billedkunst; Stilen i
Figurerne afspejler den store Kunsts
Udviklingsgang. En særlig Bet. for Kunsthistorien har
Gemmebillederne derved, at de stundom
gengiver berømte Kunstværker. (Litt.:
Furtwängler, »Die antiken Gemmen«, I—III
[Leipzig 1900]).
C. B.

Gemmesamlinger. Allerede i den romerske
Oldtid anlagde Kunstelskere Samlinger af
Gemmer (se Daktyliotek). Ogsaa i
Middelalderen vedblev man at sætte Pris paa disse;
dog var det mest Stenenes Glans og Farvespil,
der tiltrak sig Opmærksomheden; de blev i
stor Mængde benyttede til Indfatning i
Smykker, Relikvieskrin, Kirkekar o. a. Sansen for
Gemmebilleder nes Kunstværd vaagnede først
paa ny i Renaissancetiden. Gemmerne har
det forud for de fleste andre Levninger fra
den klassiske Oldtid, at deres skønne Ydre,
Overfladens Glans og Billedets Finhed og
Skarphed intet har tabt; de er for største
Delen bevarede i hele deres Friskhed, da de
haarde Stenarter, hvoraf de er dannede, ikke
angribes ved at henligge i Jorden. Det er
derfor forstaaeligt, at disse smaa Oldtidsminder
blev Genstand for varm Interesse, saa snart
man begyndte at vende Blikket mod den
klassiske Oldtid. Fl. af de ital. Fyrster grundlagde
G.; senere har mange private Kunstelskere (se
Litteraturfortegnelsen) ejet betydelige
Samlinger, der efterhaanden for største Delen er
gaaede over i de offentlige Museer. I Kbhvn
findes G. i Thorvaldsen’s Mus. og i
Antiksamlingen i Nationalmuseet. Store Samlinger af
Aftryk efter Gemmer er, sædvanlig under Navnet
»Daktyliotek«, bragte i Handelen af forsk. (Hess,
Lippert o. a.); af særlig Bet. er den af Cades
udgivne Samling Impronte gemmarie. (Litt.:
Af illustrerede Fortegnelser over G. kan
anføres: Pierres gravées des collections
Marlborough et d’Orléans, des recueils d’Eckhel,
Gori, Levesque de Gravelle, Mariette, Millin,
Stosch réunies e rééditées par Sal, Reinach

[Paris 1895]; A catalogue of engraved gems in
the British Museum
[London 1888]; A.
Furtwängler
, »Beschreibung der geschnittenen
Steine im Antiquarium« [Berlin 1896]).
C. B.

Gemmi, Pas i Berner-Alperne paa Grænsen
mellem de schweiziske Kantoner Bern og
Wallis, forbinder Kandersteg i Kander-Dalen med
Leukerbad i Leuker-Dalen. Fra Kandersteg
udgaar en Muldyrsti, der stiger op over
Gellihorns Skrænter til Spitalmattes græsklædte Dal
(1902 m o. H.); herfra gaar Stien op gennem
en Bjergdal, forbi den lille Sø Schwarenbach
(med Hotel) og langs den østlige Bred af den
vilde Dauben-Sø (2214 m o. H.), hvorfra Stien
hæver sig til selve G.-Passet (2329 m o. H.)
mellem Plattenhörner (2859 m) og Daubenhorn
(2952 m). Ved det højeste Punkt af Stien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free