Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gemmi - gemmipar - Gemoniæ ell. Gemonii - Gemperlin, Tobias - Gemse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger Hotellet Wildstrubel. I korte, stejle
Vindinger sænker Stien sig herfra langs Siden af
en Fjeldkløft og fører ned til den store Landsby
Leukerbad (1411 m o. H.).
G. Ht.
gemmipar (bot.) (af lat. gémma, en Knop,
og pario, føder, frembringer) kaldes et Blad,
som frembringer Knopper, Yngleknopper eller
Ynglelegemer, f. Eks. Bladene hos mange
Mosser, hos Bryophyllum, Malaxis, Cardamine,
Drosera o. a. (se vegetativ Formering).
V. A. P.
Gemoniæ ell. Gemonii, i det gamle Rom
en stejl Trappe (lat. scalæ ell. gradus) eller
Skrænt, ad hvilken Ligene af Henrettede
slæbtes ned med Kroge for at kastes i Tiberen. G.
antages i Reglen at have ligget paa
Aventiner-Højen; andre søger G. i Nærheden af Forum.
Man antager gerne G. for at bet. »Sukkenes
Trappe«, men Afledningen er ikke helt sikker.
V. S.
Gemperlin [’gæm-] (Gemperle), Tobias,
Portrætmaler i 16. Aarh. Han kom fra
Tyskland til Danmark, hvor han virkede det meste
af sin Levetid, og hvor han knyttedes nær til
Tyge Brahe, der havde lært ham at kende
1575 i Augsburg og fik ham til Danmark. G.
malede fl. Portrætter af Tyge Brahe (bl. a. til
Murkvadranten); kun en lille Portrættegning (i
Kobberstiksamlingen) er bevaret, og J. de
Gheyn’s Portrætstik af Tyge Brahe (1586) efter
en Tegning, der sikkert skyldes G. I det hele
synes G. at have udfoldet en ret betydelig
Virksomhed som Portrætmaler. Af hans stive, men
udtryksfulde og i Farven ve1 afstemte Billeder
er bevaret bl. a.: Jørgen Rosenkrantz og Dorthe
Lange (Rosenholm), Fru Edel Hardenberg
(Hvedholm), Birgitte Giøe
(Odense adelige
Jomfrukloster), Anders Sørensen
Vedel (1578) og Niels
Hemmingsen (1595) (paa
Frederiksborg Mus.), Anne
Rønnov (Skovsbo) m. v.
G. døde i Tiden 1601—02.
(Litt.: »Kunstens
Historie i Danmark«: Fr.
Beckett, »Fra
Reformationen til Christian IV«,
S. 55 fl.).
A. Hk.
Gemse (Rupicapra
tragus) hører til de
skedehornede Drøvtyggere
(Bovidæ), inden for hvilke den
danner en egen Slægt med
kun denne ene Art; den
slutter sig i de fleste
bygningsforhold nærmest til
Antiloperne og synes at
danne et Bindeled mellem
disse og Gederne. Let
kendelig er G. altid paa sine
ejendommelige, smaa,
trinde, krogformede, sorte
Horn, der findes i omtr.
samme Størrelse (c. 25 cm
lange) hos begge Køn; de
sidder ret tæt sammen,
langt fremme paa Panden,
kun lidet bag Øjnene og rejser sig vinkelret paa
Pandelinien; ved Roden er de lidt ringede, glatte
mod de bagud og nedadrettede Spidser. Snuden
smal, behaaret; ved hvert Horns Rod aabner sig
en Kirtel, der hos Hannen, særlig i Parringstiden,
afsondrer et stærkt stinkende Sekret. Øjnene
store og klare, Ørene ret store, spidse og
oprette. Halsen kort og kraftig, Kroppen
tætbygget, Benene kraftige og forholdsvis svære, med
særdeles kraftige Knogler; Klovene brede og
store, meget haarde med skarpe fremtrædende
Yderkanter; Tæerne kan spiles en Del fra
hinanden, hvorved Fodfæstet vinder i Sikkerhed;
Klovkirtler findes. 4 Patter. Pelsen er tæt og
grov, om Vinteren af den dobbelte Længde, det
graa Uldhaarlag kort og tæt; midt ned ad
Nakke, Hals og Ryg er Haarene lidt forlængede
til en kort Manke. Farven er om Sommeren
smudsig rødbrun med sortebrun Rygstribe,
Undersiden lys rødgul; om Vinteren er Pelsen
mørk kastaniebrun ell. sortebrun paa Oversiden,
Bugsiden hvid; Ansigtet gulligt hvidt med en
mørk Stribe paa hver Side fra Snuden op om
Øjet; den korte (c. 8 cm lange) Hale er sort.
Legemslængden 1—1,15 m; Skulderhøjden 75
cm; Bukkens Vægt angives at være fra 30 til 40
kg. G. er et udpræget Bjergdyr, der i Nutiden,
i alt Fald om Sommeren, hovedsagelig lever i
de øvre Alperegidner over Trægrænsen op til
Snegrænsen, helst hvor vilde og utilgængelige
Bjergformationer yder den nogen Fred og
Beskyttelse; om Vinteren søger den ned i de
højtliggende Skove, og hvor den er mindre
efterstræbt ell. fredet, tilbringer den ogsaa helst
Sommeren her og naar da en betydeligere
Størrelse, »Skov-G.« i Modsætning til
 |
| Gemser. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
