Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generaltoldkammer- og Kommercekollegium - Generalvarekonto - Generalvejkommissionen - Generalvikar - Generation - Generationsskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Generaltoldkammer- og
Kommercekollegium var 1768—70 og igen 1816—48 Navnet
paa det Kollegium, hvorunder Bestyrelsen af
Toldvæsenet i Danmark henhørte, tillige med
Bestyrelsen af Kanal-, Havne-, Fyr- og
Karantænevæsen m. m. I tidligere Perioder var
Toldvæsenet henlagt under:
Skatkammerkollegiet (1660—79), Rentekammerkollegiet eller
Rentekammeret (1679—1760),
Vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer
(1760—68 og igen 1773—1816), Rente- og
Generaltoldkammerkollegiet (1770—71) og
Finanskollegiet (1771—73). 1848—55 henhørte
Toldvæsenet umiddelbart under Finansministeriet
og 1855—65 under Generaltolddirektoratet. 1865
blev Toldvæsenet, tillige med det direkte
Skattevæsen m. m. henlagt under Generaldirektoratet
fer Skattevæsenet, men 1902 atter henlagt
under et Generaltolddirektorat. (Litt.:
Kringelbach, »Den danske civile
Centraladministrations Embedsetat 1660—1848«).
F. T.
Generalvarekonto. I Bogholderiet for større
Handelsvirksomheder, der omsætter Varer af
forsk. Slags, føres ofte en G., der belastes for
samtlige Varers Indkøbspris plus specielle
Omkostninger af alle Slags, og godskrives for
Salgssummerne. Naar man dernæst ved
Driftsaarets Slutning yderligere godskriver G. for
de paa Lager værende Beholdninger til
Kalkulationspriserne (se Kalkulation), bliver
den derefter fremkommende Saldo, hvis den
er paa Kontoens højre Side, det paa hele
Vareomsætningen i Aarets Løb indvundne
Bruttooverskud. Fremkommer der, selv efter
at Beholdningerne er godskrevne, en Saldo
paa venstre Side, da udviser denne, hvor stort
Tab hele Vareomsætningen har givet i det
forløbne Aar, selv uden Hensyn til de generelle
Omkostninger (se Avance, Bogholderi,
Status).
(C. V. S.). Th. O.
Generalvejkommissionen kaldtes et
Regeringskollegium, der i Tiden 1778—1808
bestyrede Vejvæsenet. Derefter henlagdes Vejsagerne
under Rentekammeret.
P. J. J.
Generalvikar (vicarius generalis, officialis
principalis), den romersk-katolske Biskops
Stedfortræder i alle Jurisdiktionssager. Da
Archidiakonerne alt for selvstændigt greb ind i
Biskoppens Jurisdiktionsret, begyndte Bisperne
i 13. Aarh. at indsætte G., og disse fortrængte
efterhaanden helt Archidiakonerne. Enhver
Klerk, der er 25 Aar og er Dr. ell. Licentiat i
den kanoniske Ret, kan blive G. Han udnævnes
af og hans Embeds Omfang fastsættes af
Biskoppen, men han kan aldrig ordinere ell.
konfirmere, og hans Embede ophører, naar
Biskoppen dør ell. afskediger ham. Naar
Bispestolen er ledig, træder den af Kapitelet valgte
Vikar (Kapitularvikar) i G.’s Sted.
L. M.
Generation (lat.). Slægt, Slægtled,
Slægtskabsfølge; ogsaa det samlede Antal paa samme
Tid levende Individer; Menneskealder. I
sidstnævnte Henseende har man sædvanligvis
anslaaet en G. til 30 Aar (efter Herodot gik der
3 G. paa 100 Aar). Iflg. den tyske Statistiker
Rümelin er G. som Menneskealder den
gennemsnitlige Aldersafstand mellem Fædre og Sønner,
dens Varighed derfor bestemt som Mændenes
gennemsnitlige Vielsesalder plus Ægteskabernes
halve Frugtbarhedsperiode; denne Størrelse vil
naturligvis variere i de forsk. Lande efter
Tidspunktet for Ægteskabs Indgaaelse
(Kønsmodenhed, sociale Forhold) og Børneavlens Styrke;
for Tyskland kom Rümelin til Tallet 36,5 Aar.
J. D.
Generationsskifte (Ætskifte), 1) hos
Planter. Ved G. forstaar man i Botanikken først
og fremmest det ægte G., hvor to
Generationer, en kønnet og en ukønnet, følger efter
hinanden. Dernæst bruges Navnet G. ogsaa om den
bestemte Følge af forskellige Formeringsformer,
hvorunder visse lavere Planter, særlig Svampe,
optræder; dette uægte G. adskiller sig fra det
ægte derved, at der ingen kønnet Generation
findes (se Pleomorfi og Omtalen af forsk.
Svampe som Meldrøjersvamp og
Puccinia).
Det ægte G. fremtræder allerede hos visse
Alger, tydeligst hos Slægterne Oedogonium og
Coleochæte. Hos sidstnævnte Slægt danner
Oosporen ved Spiringen en lille Celleskive; i hver
af dennes Celler opstaar Sværmesporer, der
direkte vokser ud til ny Planter. Selve den
kønnede Coleochæte-Plante repræsenterer
altsaa den kønnede Generation (Æt), medens
Celleskiven og dens Sværmesporer er den
ukønnede. Mere udpræget finder man G.
hos Mosserne og Karsporeplanterne (tilsammen
kaldet Arkegoniater), men disse to
Hovedgrupper forholder sig væsentlig forskelligt. Ved
Mossporens Spiring dannes en Forkim (s. d.), og
fra denne vokser Mosplanten, der i Spidsen
bærer hanlige og hunlige Kønsorganer, ud (se
nærmere Mosser); Forkim og Mosplanter er
altsaa den kønnede (første) Æt (Gametofyt),
Ægcellen i de hunlige Kønsorganer (Arkegonier)
udvikler sig efter Befrugtningen gennem
bestemte Delinger til en Kim, der i færdig
Tilstand er Mossporehuset (Moskapselen); denne
indeholder Sporerne og er i Forening med disse
den ukønnede (anden) Æt (Sporofyt). Medens
denne ukønnede Æt er ret ubetydelig hos
Mosserne i Forhold til den kønnede, bliver
Forholdet omvendt, jo højere vi kommer op i
Systemet; den ukønnede Æt naar en stadig rigere
Udvikling, og den kønnede reduceres mere og
mere, indtil den hos Blomsterplanterne er
næsten ganske ukendelig. Allerede hos
Karsporeplanter (Bregner, Padderokker og Ulvefødder)
er den kønnede Æt meget uanselig; den
repræsenteres her alene af Forkimen, der bærer
Kønsorganerne, medens den ukønnede Æt er
den højt udviklede, sporebærende Bregne,
Padderokke ell. Ulvefod. Hos de heterospore
Bregner og hos visse Ulvefødder er Forkimen,
saavel den, der udvikler sig af de hanlige Sporer
(Mikrosporerne), som den, der fremkommer af
de hunlige (Makrosporerne), saa ringe udviklet,
at den i alt Fald for Makrosporernes
Vedkommende ikke vokser helt ud af Sporerne, men
kun saa meget, at netop Arkegonierne kan
befrugtes af de i Mikrosporerne dannede
Sædlegemer. Hos alle Karsporeplanter, hvor
Befrugtningen sker ved selvbevægelige
Sædlegemers Forening med Ægcellen i Arkegoniet, er
Vand en absolut nødvendig Betingelse for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
