Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 558 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genesios, Josefos - Genesis - Genestet, Peter Augustus de - genetisk - Genetiv - Genetrix - Genette (se Desmerdyr) - Genette (orientalsk Mundbid) - Genetteskind - Genetz, Arvid Oskar Gustaf - Geneva - Genève

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Genesios, Josefos, byzantinsk
Historieskriver, skrev efter Opfordring af Kejser
Konstantin VII Porfyrogennetos (911—59)
Kejserhistorien for Tidsrummet 813—86 i 4 Bøger.
Værket er optaget i Venetianerudgaven af de
byzantinske Historieskrivere (1733) og senere
udgivet af Lachmann i Corpus scriptorum
historiae Byzantinae (1834).
K. H.

Genesis, græsk Benævnelse for 1. Mosebog,
»Skabelsesbogen.

Genestet [ge.n_əstæt], Peter Augustus de,
hollandsk Digter, f. 21. Novbr 1829 i
Amsterdam, d. i Rosendaal ved Arnhem 2. Juli 1861.
G. studerede Teologi ved det remonstrantiske
Præsteseminarium og blev 1852 Præst i Delft.
Efter sin Hustrus Død 1859 nedlagde han sit
Embede og flyttede tilbage til Amsterdam.
Allerede som Student udgav han en Digtsamling
under Titelen: »Eerste gedichten« (1852), der
skaffede ham stor Popularitet. Otte Aar efter
udgav han i Haarlem sine »Leekedichtjens«
(1860), der i kort Tid blev en af de berømteste
Bøger i nyere nederlandsk Litteratur. Med
Rette har Busken Huet betegnet ham som det
dannede Hollands Yndlingsdigter. Hans lille
Bog var desuden i høj Grad betegnende for
Stemninger og Tilstande i Holland i en vis
Periode. Den prædiker den Lære: »Vær Dig
selv! Søg Sandheden ikke i Bøgerne og i
modsigende Lærdom, men i dit eget Hjerte og i
Livet«. Han forkaster ikke Kristendommen,
men vender under vekslende Former atter og
atter tilbage til sine stiklende Angreb paa død
Rettroenhed, Teologi og alle de massive
Sandhedsmennesker. Han prædiker mod
Autoritetstroen og roser endogsaa Kætteriet som
»Verdens Salt«. Overalt er hans ikke meget
omfangsrige Værker gennemtrængte af en vis
Humor og udmærker sig saavel ved Tankens
Klarhed og Prægnans som ved Sprogets
Naturlighed. G.’s sidste Digtsamling: »Laatste der
eerste« udkom i Amsterdam 1861 kort før Forf.’s
Død. Den berømte teologiske
Leyden-Professor C. P. Tiele har udgivet en Pragtudgave af
hans Værker med en tilføjet Levnedsskildring
under Titelen: »De dichtwerken van P. A. de
G.« (Amsterdam 1868; 7. Udg. Rotterdam 1885);
en illustreret samlet Udgave udkom i
Amsterdam 1877—79; et Udvalg af hans Digte i tysk
Oversættelse ved Hanne (Halle 1886).
A. I.

genetisk, hvad der angaar Oprindelsen. At
forklare en Ting g. er at forklare den i dens
Tilblivelse.

Genetiv, se Kasus.

Genetrix (lat.: Frembringerske,
Moder), Tilnavn til Venus som det rom. Folks
Stammemoder. Den juliske Slægt nedledte sin
Herkomst fra hende gennem hendes Søn Æneas.
Julius Cæsar opbyggede 46 f. Kr. i Rom et
prægtigt Tempel for hende.
V. S.

Genette, se Desmerdyr.

Genette [з_ö’næt] er et orientalsk Mundbid for
Rideheste. Dets Særkende er, at Kindkæden er
erstattet med en Ring. A la G. ell.
fuldstændigere aller à cheval à la G. er et sjælden
anvendt Udtryk for Ridning med meget
kortspændte Bøjler.
(C. G. B.). O. P.

Genetteskind, de graa og gullige,
uregelmæssig sortplettede Skind af Genetta vulgaris
og sandsynligvis ogsaa andre Arter af
Desmerkatte (se Desmerdyr). Skindene er
meget fine og bløde og p. Gr. a. den smukke
Farve og Tegning (Halen lys med 8—12 mørke
Ringe) meget eftersøgte. Urigtig bruges
Benævnelsen G. ogsaa om Skindene af den sorte
sibiriske Kat.
K. M.

Genetz [’jenæts], Arvid Oskar Gustaf,
finsk Sprogforsker, Digter og Politiker, f. 1.
Juli, 1848, d. 3. Maj 1915. Som Forfatter paa
Finsk har han ogsaa brugt Navnet Arvi Jännes.
1866 blev han Student, 1877 Dr. phil.; s. A.
Lektor i Svensk og Finsk ved det finske
Nornnallyceum i Tavastehus; 1891 Professor i finsk
Sprog og Litteratur ved Universitetet i
Helsingfors; da Professoratet 1893 deltes, blev
hans Fag finsk-ugrisk Sprogforskning. For
Studiet af finsk-ugriske Sprog samt Etnografi
foretog han adskillige Forskningsrejser dels til
finske Grænseomraader (Karelen, Olónets,
Vepserne), dels til fjernere Stammefrænder:
Tscheremiser, Ostjaker, Voguler. Foruden
Bearbejdelser af det paa disse Rejser indsamlede
værdifulde Materiale har han bl. a. skrevet
»Lautphysiologische Einführung in das Studium der
westfinnischen Sprachen« (1877), »Karelische
Lautlehre« (s. A.), »Svensk-finsk ordbok« (1887),
en meget benyttet »Lärobok i finska språkets
grammatik«. Endvidere skyldes ham en Rk.
skattede Digte og Sange paa Finsk. G. var
ogsaa i fl. A. Medlem af Landdagen og en Tid
Senator (Minister).
Vilh. Th.

Geneva [dз_ə’ni.v_a], By i U. S. A., Stat New
York, ligger smukt SØ. for Rochester ved
den nordlige Del af Seneca-Søen, er
Jernbaneknudepunkt og Sæde for det episkopale
Hobart-College. (1910) 12500 Indb. G. driver
ogsaa Industri og har store Gartnerier og
Planteskoler.
H. P. S.

Genève [з_ö’næ.v], Genf, ital. Ginêvra,
1) Kanton i det sydvestlige Schweiz, ligger omkr.
den vestlige Spids af Genfersøen og er næsten
fuldstændig omsluttet af fr. Territorium (Dept Ain
og Haute-Savoie), saa at det kun mod
Nordøst ved den smalle Landstrimmel Versoix og
Enklaven Céligny staar i Forbindelse med det
øvrige Schweiz (Kanton Pays de Vaud). G.
hører til de mindste schweiziske Kantoner, idet
Arealet kun er 282 km², heri medregnet 36 km²
af Genfersøen; men i Henseende til
Indbyggerantal er G. Nr. 7 af Kantonerne. Juli 1915
havde G. et beregnet Indbyggerantal af 163280
(579 pr km²); heraf boede dog over 80 % i
Byen G. Ved Folketællingen 1910 havde G.
154906 Indb. (71313 Mænd og 83593 Kvinder);
78,1 % af Indb. talte Fransk, 11 % Tysk,
Resten hovedsagelig Italiensk; 49,6 % var rom.
Katolikker, 45,5 % Reformerte, og af Jøder
fandtes 2236. G., som udgør den sydvestlige Del af
Genfersøens Dalsænkning, deles af Genfersøen
og Rhône i højre Bred (Rive droite) og venstre
Bred (Rive gauche), af hvilke sidstnævnte er
størst. G. er et temmelig fladt Land, der ved
Genfersøen og Rhône ligger 375—338 m o. H.;
det gennemstryges af lave Højdedrag (indtil
521 m. o. H.) og er omgivet af et mægtigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>