Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genève
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saint-Gervais, der hører til det ældste G., og
som tidligere havde et ret middelalderligt
Præg med snævre Gader og høje Huse, men
som har mistet meget af sit maleriske Udseende
ved nye Gadeanlæg og Ombygninger. Det
mest interessante Bygningsværk paa højre
Rhônebred er den ældgamle Kirke St Gervais,
hvis Krypt muligvis stammer fra 2. Aarh. I
øvrigt har Bydelene paa højre Rhônebred
væsentlig en industriel og kommerciel Karakter
og er i stærk Vækst; mod N. ligger
Hovedbanegaarden. Kajerne, der strækker sig langs
Floden, er smalle ud for det gl. St. Gervais, men
brede og træbeplantede mod Søen; her ligger
mange Hoteller og den prægtige Kursaal med
Udsigt over Havnen og Søen mod Alperne, og
paa Place des Alpes hæver sig et stort
Monument for Hertug Karl II af Brunsvig, som,
fordrevet af sine Undersaatter, endte sine Dage i
G., hvor han døde 1873 efter at have
testamenteret Byen sin Formue. — Bl. Schweiz’ Byer er
G. den tredjestørste (efter Zürich og Basel).
1916 ansloges Befolkningen i G. med
Forstæder til 131500; ved Folketællingen 1910 havde
G. 125520 Indb., hvoraf dog kun 58337 Indb. i
selve Ville de G., Resten i Forstæderne, af hvilke
de største er Eaux-Vives (17580 Indb.) og
Plainpalais (30016 Indb.). Ejendommeligt for G.’s
Befolkning er det overordentlig talrige
Fremmedelement (især Franskmænd, Italienere og
Tyskere, men ogsaa mange Englændere,
Russere og Amerikanere); 1910 levede i Kantonet
G. 62611 Fremmede, deraf de allerfleste i Byen
G. med Forstæder. — Kantonets Industri
og Handel er koncentreret i Hovedstaden;
i det gl. St Gervais har Urmagerne og
Juvelererne fra gl. Tid deres Værksteder, medens de
kemiske Fabrikker, Støberierne,
Maskinværkstederne o. a. nyere Industrigrene er henviste
til Byens Udkanter. Ved Hjælp af store
Turbineanlæg henter Industrien sin Drivkraft fra
Rhône. P. Gr. a. sin udmærkede Beliggenhed
fik G. meget tidligt Bet. for Handelen og var
kendt for sine Markeder, der holdtes i
Forstaden St Gervais, hvor de endnu finder Sted.
G. er et Knudepunkt for Jernbanelinierne
Bern—G., Grenoble—G.—Lyon—Marseille og
G.—Annemasse samt fl. Lokalbaner; en livlig
Dampbaadstrafik finder Sted paa Genfersøen, og G.
har en smuk Havn, beskyttet ved to Moler mod
Nordøststormene. G. er et Midtpunkt for
Turisttrafikken paa Genfersøen. Bl. G.’s
videnskabelige Anstalter maa fremhæves
Universitetet, der grundlagdes som Akademi 1559
og blev Univ. 1873; det har fem Fakulteter
(sciences, lettres, droit, théologie, médecine), c.
150 Professorer og Docenter og var (Sommeren
1915) besøgt af 1963 Studenter, hvoraf en stor
Mængde Udlændinge, især Russere. Knyttet til
Univ. er et Bibliotek (over 200000 Bd), et
naturhistorisk Museum, en botanisk Have og et
Observatorium. Bl. G.’s videnskabelige Selskaber
kan fremhæves det 1776 af Saussure stiftede
Société des Arts og Institut National Genévois.
I det 1910 grundede Musée d’art et d’histoire
er forenet Byens arkæologiske, historiske og
Kunstsamlinger. Under Byens Administration
staar den berømte Urmagerskole (grundlagt
1824), en Handelsskole og en Kunstskole (École
des Beaux-Arts), som især giver Undervisning i
Kunstindustri. G. har en stor Mængde
velgørende Institutioner, saavel offentlige som
private.
Historie. Byens og Kantonets Historie er
nøje sammenknyttede. G., hvis Navn skal komme
af det keltiske Genava (d. e. Munding, Havn),
var en af Allobrogerne beboet By, som blev
erobret af Romerne 120 f. Kr., og som under
romersk Herredømme blev befæstet og fik en
ikke ringe Bet. Ved Romerrigets Fald kom G.
under Burgunderne (456) og blev en af deres
vigtigste Byer. Da Burgund 1132 kom under
den tyske Kejser, fulgte G. med. Kejseren
overdrog den verdslige Myndighed i Byen til
Biskoppen af G. (allerede omkr. 400 var G.
Bispesæde), som 1162 fik fyrstelig Rang.
Biskopperne af G. maatte hævde deres Rettigheder
gennem lange Kampe med Naboerne, først med
Greverne af Genévois, der gjorde Krav paa at
være Byens »Beskyttere« (advocati), og
derefter med Greverne af Savojen, hvis
Besiddelser efterhaanden helt omsluttede G., og som
1417 fik Rang af Hertuger. Under disse Kampe
organiserede G.’s Borgere sig til en Kommune
(1287) og tvang Biskopperne til at indrømme
sig en betydelig Grad af Selvstyre (1309). Fra
Midten af 15. Aarh. stod Biskopperne af G.
ganske under de savojiske Hertugers
Indflydelse, og G. hævdede kun sin Frihed derved,
at Borgerne søgte Hjælp hos det schweiziske
Edsforbund. Til de ydre Kampe føjede sig
indre, idet Borgerne delte sig i to Partier,
Eidgenots, som støttede sig til Edsforbundet, og
Mamelus, der holdt med Savojen. Raadmanden
Philibert Berthelier, der 1519 fik afsluttet en
Traktat med Freiburg, blev straks efter
henrettet af Hertugens Parti; men 1526 fornyedes
Alliancen med Freiburg og kom ogsaa til at
omfatte Bern, og 1530 maatte Savojen afstaa
fra ethvert Krav paa G. Da G. antog
Reformationen (10. Aug. 1535), faldt det kat. Freiburg
fra, og Hertugen af Savojen forsøgte atter at
erobre G., men blev forhindret deri af en Hær
fra Bern (1536). S. A. kom Calvin til Byen,
hvor han som Prædikant og Politiker fik en
overordentlig Betydning; Modpartiet, de
saakaldte Libertinere, fik ham udvist 1538, men
allerede 1541 blev han tilbagekaldt, hvorefter
han organiserede G. som en teokratisk
Republik, som han styrede til sin Død 1564. Calvin’s
strenge Herredømme drev mange indfødte
Familier bort fra Byen, og de erstattedes med
indvandrede fr., ital. og eng. Flygtninge,
hvorved G. allerede dengang fik et kosmopolitisk
Præg. 1559 oprettede Calvin i G. et Akademi,
der opr. blot var ment som et
Præsteseminarium, men efterhaanden fik mere omfattende
Maal, og hvoraf det nuv. Univ. har udviklet
sig. G. blev under Calvin’s Styre Midtpunktet
for Protestantismen i de fransktalende Lande,
et »protestantisk Rom«. I politisk Henseende
maatte G. stadig slutte sig nøje til Bern, og
1584 sluttede Zürich sig til dette Forbund,
hvorimod de kat. Kantoner holdt med Hertugen af
Savojen, der arbejdede ivrigt for
Modreformationen og specielt ønskede at genindsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
