- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
575

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genova

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som Industriby staar G. paa et højt
Trin. Særlig vigtig er Tekstilindustrien;
navnlig Silke- og Bomuldsindustrien; betydelig er
ogsaa Fremstillingen af Koralarbejder, Guld- og
Sølvarbejder, især Filigranarbejder, af Alabast-
og Elfenbenssager, kunstige Blomster,
Broderier, Sæber, Parfumer, Makaroni, kandiserede
Frugter, Hatte, Skotøj, Møbler, Papir og
Maskiner. I den senere Tid har ogsaa
Sukkerraffinaderierne taget betydelig Opsving.
Industrien har i øvrigt ikke blot sit Sæde i selve
G., men ogsaa i de tilstødende Nabokommuner,
som St Pier d’Arena, Cornigliano, Sestri
Ponente og Voltri med Skibsværfter,
Maskinfabrikker o. a. Etablissementer. Bl. Skibsværfterne
maa særlig fremhæves det store Ansaldo Værft,
der bygger Krigsskibe baade til Italien og
Udlandet, samt Odero- og Foce-Værfterne, der
bygger Handelsskibe. Det er dog som
Handelsplads, i hvilken Henseende G. staar
som Nr. 1 blandt Italien’s Byer, at den har
sin største Bet. Beliggenheden er ogsaa
udmærket, idet den som Opland har Italiens
frugtbareste og bedst befolkede Landskab, nemlig
den lombardiske Slette. Allerede i Oldtiden var
Passerne fra Sletten over Apenninerne til
Kysten lettilgængelige, og Jernbanerne, der i den
senere Tid er anlagte over disse Bjerge, har
fuldstændig neutraliseret den Hindring, som
Bjergene kunde volde Byens Samkvem med
det bagved liggende rige Land. Til de ældre
Linier mod V. over Nizza til Marseille, mod Ø.
over Spezia til Livorno og Rom og mod N. over
Alessandria og Torino til Mont Cenis og det
stærkt forgrenede lombardisk-piemontesiske
Banenet, er fra 1882 kommet Skt
Gotthards-Banen og 1905 Simplon-Banen, som gør G.
til den nærmeste Havn ved Middelhavet for
Tyskland og Schweiz. Til Vands staar G. i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Nizza
og Marseille, med Cagliari og Sassari (Porto
Tores) paa Sardinien. Livorno, Neapel,
Palermo, Tunis, Hovedhavnene i Levanten og
Ostindien, i Sydamerika, særlig med Buenos
Ayres, Montevideo og Rio de Janeiro. De vigtigste
Eksportartikler er Olie, Hamp, Hør, Ris, Frugt,
Vin, Hatte, Ost, Staal, Fløjl, Handsker, Mel,
Papir, Sæbe, Marmor; Importartiklerne er Kul,
Bomuld, Korn og Maskiner. Foruden de ital.
Selskaber deltager ogsaa større engelske,
franske og tyske Rederier i den regelmæssige
Dampskibsforbindelse. I den senere Tid har G.
faaet speciel Bet. som Indskibningsplads for
den tiltagende ital. Udvandring, baade til Nord-
og Sydamerika. — G.’s Omegn er usædvanlig
tiltalende, og Byen fortsætter sig baade mod
V. og Ø. i en Række venlige Flækker og
Landsbyer, bl. hvilke Forstaden Sampier
darena
(San Pier d’Arena) og Pegli med
Marchese Pallavacini-Durazzo’s herlige Park mod
V. og Neri mod Ø. med smukke Haver er de
mest besøgte Punkter.

Historie. Fra de ældste Tider har G.
været kendt som Havneplads; Navnet synes at
stamme fra Kysten, der her danner et Knæ
(lat. genu). Den var i Oldtiden Hovedstaden i
Ligurien, men blev 222 erobret af Marcellus,
hvorefter den blev indlemmet i den rom. Prov.
Gallia cisalpina. Efter Folkevandringen blev
Byen erobret af Longobarderne, men gik 774
over i Frankernes Besiddelse; ved det
karolingiske Riges Forfald benyttede G. imidlertid
Lejligheden til at gøre sig uafhængig som
selvstændig Republik 958. De mindre Stæder
ved den liguriske Kyst fandt her Beskyttelse
mod Araberne, der endog 936 havde plyndret
G., og dens Magt tiltog efterhaanden saa meget,
at Corsica blev erobret 1015. En trykkende
Medbejler havde den imidlertid i det
nærliggende Pisa, der paa den Tid havde Overvægten
til Søs i det vestlige Middelhav, og 1119
begyndte en langvarig Fejde mellem de to Byer,
der først endte, efter at Pisa’s Magt i det
frygtelige Søslag ved Meloria 1284 for stedse var
blevet knækket. Deltagelsen i Korstogene
fremkaldte en meget levende Handelsforbindelse
med de østlige Middelhavslande, og G.
erhvervede sig bet. Faktorier i Konstantinopel,
Syrien, Cypern, Tunis og Mallorca. Derved blev
G. en farlig Konkurrent for Venedig, som den
overalt traadte i Vejen, saaledes anlagdes paa
Krim Kaffa ell. Feodosia som Modvægt mod
det venetianske Asov, og Følgen blev en (dog
ofte afbrudt) 100-aarig Krig med Venedig, der
længe førtes med vekslende Held, men tilsidst
endte med Venedigs Sejr 1379. Da G. kort
efter mistede mange af sine østlige
Forbindelser ved Tyrkernes Fremtrængen, navnlig ved
Erobringen af Konstantinopel 1453, tabte
Republikken efterhaanden saa meget i Kraft, at
den, medens den tidligere med Held havde
afvist alle Anfald fra de skiftende Herrer i
Norditalien, ikke længere kunde hævde sin
Uafhængighed. En betydelig medvirkende Grund
hertil var de endeløse Partistridigheder, der
hjemsøgte Byen og begge Rivieraerne, hvor
mægtige og urolige Familier sad paa deres
Borge; imod de ghibellinske Familier Doria,
Spinola, Adorni. Fregosi o. a. stod de guelfiske
Grimaldi, Fieschi, Guarchi, Montaldi m. fl. De
underliggende Partier plejede da at anraabe
en fremmed Fyrste om Hjælp, og saaledes gik
det til, at efter Beg. af 14. Aarh. Kongerne af
Napoli og Frankrig, Markgreven af Montferrat
og Hertugerne af Milano skiftevis førte
Overherredønjmet over G. Heri gjorde Revolutionen
af 1339, som styrtede det tidligere
Adelsherredømme og satte en livsvarig Doge i Spidsen for
Statsvæsenet, ingen følelig Forandring. Det
eneste bestandige Element i dette Virvar var
den store Købmandsbank (Banca di S. Giorgio),
der havde erhvervet sig store Besiddelser
navnlig paa Corsica og sandsynligvis vilde have
tilrevet sig hele Magten i Republikken og
forvandlet den til en købmandsaristokratisk Stat,
hvis ikke G., omtumlet i Kampene mellem
Stormagterne, var blevet berøvet sin selvstændige
Udvikling. Under Frants I’s Krige med Karl V
stod G. i lang Tid paa den førstes Side, men da
Franskmændene i Savona søgte at danne en
Rivalinde til G., erklærede den mægtige
Admiral Andrea Doria 1528 sig for
Karl V; denne anerkendte G. som uafhængig
Stat og udvidede dens Herredømme over
Savona og hele den liguriske Stat. Doria
stod nu i længere Tid i Spidsen for Regeringen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free