- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
579

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krypten. Bl. de øvrige 55 Kirker kan nævnes G.’s
ældste Kirke St Nikolaus (grundet i 10. Aarh.)
og St Michael. Midt i Byen hæver sig den
ufuldendte Beffroi (opført 1183—1339), hvis
Jernspir bærer en Gulddrage, der iflg. Sagnet skal
være hjembragt af Korsfarerne fra
Konstantinopel. I Nærheden ligger den tidligere
Klædehal, en got. Bygning fra 1325, og Raadhuset,
hvis nordlige Facade er got., medens den
østlige Facade er opført i Renaissance-Stil. Ved
venstre Bred af Lys ligger Oudeburg eller
s’Gravensteen, de flanderske Grevers gl. Borg
(fra 1180, restaureret). Byens vigtigste Torv,
»Marché du Vendredi«, ligger N. f. Oudeburg,
paa den anden Side af Lys; her var i
Middelalderen Centret for Byens Liv, her modtog de
flanderske Grever Borgernes Hyldning, og
utallige Henrettelser fandt Sted her paa
Inkvisitionens Tid. En Bronzestatue af Jacob van
Artevelde smykker Torvet (rejst 1863); en
anden Seværdighed er den saakaldte Dulle Griete
(»Gale Grete«), en stor Jernkanon fra 15. Aarh.
Bl. de nyere Bygninger kan fremhæves Univ.,
Justitspaladset (1844) og Institut des Sciences
(1890). Det af Karl V anlagte Citadel er
omdannet til en Park, og her ligger et Kunstmus.
(1902). G. er overordentlig rigt paa Klostre o.
a. religiøse Stiftelser. Særlig Interesse har den
store Begingaard, der oprettedes 1234 ved
Brügge-Porten, men 1874 flyttedes til
Forstaden St Amandsberg; den udgør en hel lille By,
omgivet af Volde og Grave, rummer 18
Konventer og en Kirke og bebos af 700 Beginer
(s. d.). En anden Begingaard, nær
Jernbanestationen, har 400 Indb. Bl.
Undervisningsanstalterne maa nævnes Univ., som er grundlagt
1816 af Kong Vilhelm I af Nederlandene og
staar under Staten; det har 4 Fakulteter
(Philosophie et lettres, Droit, Sciences. Médecine),
henved 100 Lærere og (1912—13) 1250
Studenter. Til Univ. er knyttet en Ingeniørskole,
en Handelsskole, en Kunstindustriskole, flere
Laboratorier og Samlinger, en bot. Have og et
fortrinligt Bibliotek (350000 Bd). Desuden findes
der fl. Lærerseminarier, et
Musikkonservatorium og et Kunstakademi med en værdifuld
Malerisamling. Belgiens ældste Avis, Gazet van
G.
, grundlagdes her 1667. — G., der i
Middelalderen var et fremragende Industricentrum,
har nu mindre Bet. som saadant; dog fandtes
her før Verdenskrigen ikke ringe Fabriksdrift
(Bomuldsvæverier, Garverier,
Sukkerraffinaderier, Maskinbyggerier m. m.), og Handelen
fremmedes ved den 1895 uddybede
Skibsfartskanal, der forbinder Havnebassinet i den
nordlige Del af Byen med den store Havn i
Terneuzen ved Schelde; en anden Kanal, der
udgaar fra Lys, forbinder G. med Ostende via
Brügge.

Historie. Egnen ved Lys’ og Scheldes
Forening har været beboet fra meget tidlig Tid,
og muligvis fandtes her under Romertiden en
milit. Post. I 7. Aarh. kaldtes denne Egn Pagus
gandavus, og den kristne Missionær Amand
grundede her et Kloster omkr. 631. Under
Karl den Store var G. en Flaadestation,
hvorfra Scheldes Munding forsvaredes mod
Normannerne. Den flanderske Greve Balduin I,
der af Karl den Skaldede fik overdraget
Forsvaret mod Normannerne, byggede her en Borg
868. Denne blev erobret af Kejser Otto I 949
og var i c. 50 Aar Sæde for en kejserlig
Borggreve, men blev derefter tilbageerobret af
Greven af Flandern, under hvis Beskyttelse Byen
G. hurtigt voksede i Størrelse og Rigdom. I
13.—15. Aarh. var G. Midtpunktet for Tysklands
og Nederlandenes Handel og Centrum for en
vældig Klædeindustri. Byen kunde stille en Hær
paa 20000 væbnede Borgere og førte mange
Krige, især mod den rivaliserende Naboby
Brügge og mod Greven af Flandern. Særlig
betydelige var Kampene mod de flanderske
Grever i 14. Aarh. under Ledelse af Jakob og Filip
van Artevelde (s. d.). Sine første Privilegier
fik G. i Slutn. af 12. Aarh. af Grev Filip af
Flandern og hans Enke Mathilda; de flg.
Grever øgede disse Privilegier, saaledes at G. kom
til at nyde et ret udstrakt Selvstyre. Byens
Forfatning var i Beg. udpræget aristokratisk,
men i 14. Aarh. tilkæmpede Haandværkerne,
især Væverne, sig en betydelig Indflydelse;
Borgerne deltes i civil og milit. Henseende i
3 Klasser: Kapitalisterne, Væverne samt
Medlemmerne af de øvrige 52 Lav. Efter at være
kommet under Burgund bevarede G. endnu i
nogen Tid sine Privilegier; men en mislykket
Opstand mod Filip den Gode af Burgund
(Slaget ved Gaver 1453) medførte Tabet af G.’s
lokale Selvstyre. Under Karl V forsøgte G.’s
Borgere atter en Opstand, fordrev Adelen og
truede med at give sig ind under Frankrig;
Kejser Karl underkastede sig dog Byen 1540,
lod Oprørslederne henrette, ophævede alle
Privilegierne, konfiskerede Byens Ejendomme og
paalagde den en Bøde paa 150000 Gylden, som
anvendtes til at bygge det »sp. Citadel« paa
det Sted, hvor nu Byens Park ligger. I
Nederlandenes Kampe mod Spanien tog G.
fremragende Del; 1576 sluttedes her Freden i G.,
ved hvilken de nederlandske Provinser
forbandt sig mod det sp. Tyranni. Allerede 1584
maatte G. dog overgive sig til Hertugen af
Parma. Krigen og den religiøse Forfølgelse
tilintetgjorde G.’s kommercielle og industrielle
Blomstring, og Lukningen af Schelde
umuliggjorde en Genoplivelse heraf. Franskmændene
erobrede Byen 1698, 1708 og 1745. Fra 1714 var G.
en Del af de østerr. Nederlande, og 1794 blev
den Hovedstad i det fr. Dept Escaut. Freden
mellem Storbritannien og de nordamerikanske
Fristater undertegnedes her 24. Decbr 1814.
Efter Freden i Paris 1814 hørte G. til de forenede
Nederlande. 1815 flygtede Ludvig XVIII af
Frankrig hertil under Napoleon’s
Tilbagevenden. Siden 1830 har G. tilhørt den ny Stat
Belgien. 1866—67 hjemsøgtes Byen af Kolera. I
Løbet af 19. Aarh. tiltog G.’s industrielle Bet.
atter; Byen blev et Hovedsæde for den belg.
Socialisme og for den flamske Bevægelse. Under
Verdenskrigen blev G. besat af tyske Tropper
13. Oktbr 1914; Byen led meget under Krigen,
navnlig ved det ofte gentagne
Luftbombardement. 1916 oprettede Tyskerne, som Led i
deres Bestræbelser for at uddybe Kløften mellem
Flamlændere og Vallonere, et flamsk Univ. i
G., hvilket dog ikke synes at være blevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free