Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gentiana - Gentianaceæ - Gentianin - Gentianrod - gentil - Gentil, Emile - Gentile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zone og i Andes. Blomsternes Skønhed gør G.
til en særdeles iøjnefaldende Pryd i alpine
Vegetationer og andensteds og opfordrer i høj
Grad til Dyrkning i Haver; fl. G.-Arter er
allerede inddragne deri. Fælles for Danmark og
Norge er flg. 3 Arter. G. Pneumonathe L.
(Klokke-E.) har linie- eller lancetdannede
Blade og 5-tallige Blomster; Kronen er nøgen
i Svælget og dybt himmelblaa. Den bliver 10—35
cm høj og blomstrer i Aug.—Septbr. Alm. i
Vestjyllands fugtigere Hedeegne; sjældnere
andensteds i Danmark samt i Norge. G. campestris
L. (Bredbægret E., Mark-Søte) har
æg-lancetdannede Blade og oftest 4-tallige
Blomster; Bægeret har uens brede Flige, Kronen
har frynsede Skæl i Svælget og er blaa ell. violet,
bliver 3—30 cm høj og er enaarig. Den
optræder i 2 Former, der blomstrer til forsk.
Tid. G. amarella L. (Smalbægret E.) har
smalt lancetdannede Blade og oftest 5-tallige
Blomster; Bægerets Flige er ens brede, Kronen
er som hos foregaaende Art, som den ogsaa i
de øvrige Forhold ligner meget. Den vokser
hist og her paa Enge i Danmark og det østlige
Norge. Endnu enkelte andre Arter vokser vildt
i Danmark og Norge, til Dels er de dog
sjældne. Af G. lutea L., der er en meget statelig
Plante med gule Blomster, og som vokser i
Mellem- og Sydeuropas Bjerge, benyttes
Rødderne og Dele af Rodstokken i Medicinen; ogsaa
af G. purpurea L. og G. punctata L. m. fl. kan
de anvendes.
A. M.
G. er smukke Stauder. G. acaulis L.
(Alperne) er en 10 cm høj Plante med store
mørkblaa Blomster. Den egner sig særlig til
Plantning paa Stenhøje og som Indfatningsplante.
Den formeres ved Deling, dog kan den ogsaa
formeres ved Frø. G. lutea L., Sydeuropa,
80—100 cm høj. Gule Blomster i Juni, kan
anbefales til Plantning paa Rabatter ell. som
fritstaaende paa Græsplæner. Den formeres ved
Frø, men dette ligger 1 Aar i Jorden, før det
spirer, og Planterne bliver 4—5 Aar, før de
blomstrer. Den kan ogsaa formeres ved Deling
om Foraaret, men Delingen maa foretages med
Forsigtighed.
L. H.
Gentianaceæ, se Ensianfamilien.
Gentianin (Gentisin), C14H10O5, ell. C6H3
(OH)2.CO.C6H2(CH3)O2, et Plantefarvestof, der
findes i Roden af Gentiana lutea, danner lange,
bleggule, silkeglinsende Naale af stærk bitter
Smag, uopløselige i Vand, tungtopløselige i
Alkohol og Æter, men letopløselige i Alkalier
med guldgul Farve. Ved Smeltning med
Kaliumhydroksyd giver det Floroglucin og
Hydrokinonkarbonsyre. Det forener sig med Baser,
men de dannede Forbindelser sønderdeles til
Dels allerede ved Indvirkning af Kulsyre. G.
farver ikke bejdset Bomuld, virker
desinficerende, men forstyrrer i større Mængder
Fordøjelsesprocessen.
R. K.
Gentianrod, Ensianrod (Radix Gentianæ)
er Rodstok og Birødder af forsk. Ensianarter:
Gentiana lutea, Pannonica, purpurea og
punctata. Planterne vokser i Syd- og Mellemeuropa,
G. purpurea tillige i Norge. Drogen faas
ganske overvejende af G. lutea; den bestaar af
det tæt tværringede Rhizom, som opad har een
ell. fl. Knopper, nedad een, ell. undertiden fl.,
indtil meterlange, groft længdefurede Birødder,
medens Hovedroden i Reglen dør bort. Frisk
opgravet Ensianrod er udvendig gul, indvendig
hvid. Tørringen foretoges tidligere, efter at
Rødderne ved at dynges i Hob havde taget
Varme, der indtraadte herved en
Gæringsproces, hvorved fl. af Indholdsstofferne
omdannedes, og efter Tørring vandtes en Droge, som
var mørk rødbrun og lugtede stærkt. Ved
hurtig Tørring faas gulbrune Rødder, der
efterhaanden bliver lyst rødbrune. Den tørre Rod er
skør og har en glat Brudflade, den smager
først sødt, senere stærkt bittert. Bastceller
mangler, i Veddet findes Sistrenge. Ensianrod
indeholder Gentiopikrin o. a. bitre Glykosider,
Farvestoffet Gentisin (Gentianin, Gentianasyre),
forsk. Sukkerarter, c. 6 % fed Olie
(Phytosterin), Pektin, Kalciumoksalat og undertiden en
ringe Mængde Stivelse. Ensianrod har tidligere
været anvendt som Febermiddel, den bruges nu
som appetitvækkende Middel ved
Mavesygdomme, hyppigst i Form af Ensianmikstur (et
vandigt Udtræk af Roden, tilsat
Hoffmannsdraaber og Natriumkarbonat), til sammensatte
Kinadraaber o. a. Den tørre Rod bulner med
Vand ud til omtr. den dobbelte Diameter;
herpaa beroede Anvendelsen til Ensianstifter, der
benyttedes til at holde Saarkanaler aabne, de
er senere afløste af Laminaria- og Tupelostifter.
Af frisk Ensianrod fremstilles i Schweiz ved
Gæring og Destillation Ensianbrændevin.
B. G.
gentil [sjaŋ’ti’l] (af fr. gentil [зa’ti]), fin,
nydelig, net, høflig.
Gentil [зã’ti], Emile, fr. Afrikarejsende, f.
1866, var opr. Marineofficer og deltog senere
i de Brazza’s Rejser i Kongo-Egnen, og det
lykkedes ham 1900 at bringe Riget Bagirmi
under fr. Protektorat. 1900 blev han fr.
Regeringskommissær i Schari-Distriktet, 1903 i
Fransk Kongo. G. er en af de Franskmænd,
der har virket ivrigst for Udvidelsen af det
fr. Herredømme i Mellemafrika.
C. A.
Gentile (Plur. Gentilia) er Benævnelsen
paa en Nationalitet, en Folkestamme, et Lands
ell. en Landsdels Befolkning; paa Dansk
gengives det ved Folkenavn. Der er G. af lige
saa uberegnelig Ælde og lige saa uopredelig
Etymologi, som Rodordene i et Sprog i Reglen
er det. I disse er Navnet paa Folket ældre end
Navnet paa det Land, i hvilket Folket hører
hjemme. Landets Navn er dannet af Folkets
Navn, f. Eks. Jyde, hvoraf Jylland.
Modsætningen hertil er de Folkenavne, der er
dannede af Landets Navn, f. Eks. Holland,
hvoraf Hollænder. I Danmark kendes kun
to sikre G., af den første Slags: Daner og
Jyder, der i Middelalderen hed danæ, hvoraf
danmark (Danmark), iutæ, hvoraf iutland,
(Jylland). Det er muligt, at der opr. ikke har
eksisteret nogen fælles Benævnelse paa hele
Danmarks Befolkning; men saa langt tilbage i
Tiden, som Historiens Spor kan forfølges, har
Daner været anvendt ikke blot om Skaanes og
Øernes Indbyggere, men ogsaa om Jyllands.
Alle de andre G., der i ældre og nyere Tid
optræder i Danmark, er afledte: Fynbo,
Sallingbo, Angelbo, Skaaning, Samsing, Morsing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
