Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gentiopikrin - Gentisin - Gentleman - gentlemanlike - Gentlemanridt - Gentlmanrytter - Gentofte - Gentry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krystalvand, og Smeltepunktet er da 122°, medens
det vandfrit smelter ved 191°. G. er en Lakton,
der reducerer Fehling’s Vædske og af
Emulsin spaltes i Glukose og Gentiogenin,
C10H10O4, der krystalliserer i mikroskopiske
Naale, medens Hydrolyse med fortyndet Syre
giver Glukose og et harpiksagtigt, med
Saliretin analogt Stof.
R. K.
Gentisin, d. s. s. Gentianin.
Gentleman [djæntəlman’, eng. ’dзent£mən]
(Flertal Gentlemen), af lat. gentilis, paa
de britiske Øer Betegnelse for en Mand med
solid Dannelse og fin Takt, og som i sin Tale
og Udtryksmaade, ligesom i hele sin
Fremtræden under alle Livets Forhold og i Omgang med
andre viser en højsindet, over al Slags
smaalige og egenkærlige Hensyn hævet Karakter.
Til at være en G. udfordres derfor en vis
Uafhængighed, saaledes at man kan holde sig borte
fra Berøring med daarligt Selskab og fra alt
for nøje Samkvem med Udannede. Visse Erhverv,
hvortil der slet ikke udfordres nogen højere
Dannelse, som Daglejerarbejde, personlig Deltagelse i
en lille Detailhandel o. l., vil ikke ret vel kunne
forenes med at være en G. Dette føles af hele
Befolkningen, og derfor vil ingen Mand af
Arbejderklassen gøre Krav paa at regnes for G., i
alt Fald ikke saa længe som han driver sligt
Erhverv. Derimod ser man oftere, at Mænd
uden videre Dannelse, der har samlet sig en
stor Formue ved Smaaforretninger e. l., som
ikke ret vel kan drives af en G., efter at have
trukket sig tilbage søger at optræde som G.
og stræber efter at anerkendes som saadan;
men selv de største ydre Midler gør ikke
Ejermanden til en G. En saadan vil med al
Anerkendelse af hans Dygtighed dog faa
Karakteristikken No Gentleman! (Ikke nogen G.). Bliver
en G. ved særdeles uheldige ydre Forhold nødt til
at søge Erhverv, som ikke passer sig for en G.,
vil han i Reglen udvandre for bl. Ukendte at
arbejde sig op. De engelske Kolonier har
herved faaet tilført mange dygtige og fortrinlige
Kræfter. 1445 forekommer G. første Gang i et
Aktstykke, og snart efter nævnes et
Parlamentsmedlem G. Kong Georg IV kaldtes the first G.
of Europe (Europa’s første G.). I Tiltale til større
Forsamlinger bruges G. (Ladies and G.: Mine
Damer og Herrer; G.: »Mine Herrer«), —
G.-Farmer er en G., som driver en mindre
Landejendom, enten som Ejer eller Forpagter
(de fleste Farmers, Forpagtere, gør ikke Krav
paa at være G.), gentlemanlike, hvad der
passer for og kan fordres af en G. (Litt.: A.
Smythe-Palmee, A Portrayal in
Literature from the Earliest Times [London 1908]).
V. S.
gentlemanlike [’djæntəlmanlajk, eng. ’dзent£
mən£a^ik], se Gentleman.
Gentlemanridt [’djæntəlman-], Vædderidt,
hvorfra professionelle Væddeløbsryttere
(Jockeyer) er udelukkede, og som altsaa alene er
bestemte for Amatører (se
Gentlemanrytter).
(C. G. B.). O. P.
Gentlmanrytter [’djæntəlman-].
Betingelserne for at kunne deltage i Vædderidt, der
udelukkende er bestemte for Gentlemen, skal
først og fremmest være, at vedk. ikke er
Professional (Jockey), dernæst, at hans sociale
Stilling er en saadan, at han kan betegnes som
henhørende til det gode Selskab, og endelig, at
han ikke modtager Betaling for Ridtet af
Hestens Ejer, hvis han i Løbet rider en Hest,
der ikke tilhører ham selv. Dersom der med
Pengepræmien i et Ridt for Gentlemen er
forbundet en Værdigenstand som Ærespræmie,
tilfalder dog som Regel Ærespræmien den
vindende Rytter, Pengesummen Hestens Ejer. —
Da Grænsen mellem Amatører og Professionals
er saa vanskelig at fastsætte, da Anskuelserne
om, hvem der bør henregnes til det gode
Selskab, kan være temmelig forsk., og da der kan
tænkes flere Former, hvorunder der kan gives
Godtgørelser, uden at disse kan betegnes som
direkte Betaling for selve Ridtet, har man for
mange Væddeløbsbaner truffet den Afgørelse,
at kun Medlemmer af saadanne Sportsklubber,
hvis Bestemmelser fastsætter, at kun Gentlemen
kan optages, maa møde som Ryttere i
Gentlemenridt. Medlemmer af Nordisk, Engelsk,
Fransk ell. Østerrigsk Jockeyklub og af
Unionklubben i Berlin har saaledes overalt Adgang
som G. Samme Ret har tjenstgørende Officerer.
I Danmark giver Foreningen til den ædle
Hesteavls Fremme Tilladelse (»License«) til at ride
som G. Dog kan de Rideklubber, der afholder
Væddeløb efter Foreningen til den ædle
Hesteavls Fremme’s Reglement, give License for en
enkelt Dag og maa da straks indberette dette
til Foreningen.
(C. G. B.). O. P.
Gentofte, se Gjentofte.
Gentry [’dзentri] (af lat. gens, Æt), paa de
britiske Øer Betegnelse for Mellemledet mellem
den egl. Adel (Nobility) og Landets øvrige
Befolkning. Medens den egl. Adel kun bestaar af
Peers ɔ: Overhovederne for Peers-Slægterne,
hører deres Sønner til G., hvoraf de danner
den højeste Klasse. Til G. henregnes desuden
fra gl Tid Baronetterne og Ridderne (Knights),
endvidere Squiers (større
Landejendomsbesiddere o. a., der har Ret til at føre adeligt
Vaaben), endelig højere Officerer og Ihændehavere
af nogle andre højere Værdigheder. G. kan
saaledes nærmest sammenstilles med
Landadelen i andre Lande, om end G. egl. er et for de
britiske Øer ejendommeligt Begreb. Medens G.
ikke besad Adelens Forrettigheder, har den
derimod i Dannelse som oftest staaet paa samme
Trin som Peers, og mange Medlemmer af G.
har i Rigdom, Anseelse og Duelighed ofte ikke
staaet synderlig tilbage for Peers. G. har derfor
i Historien spillet en ikke ringe Rolle, særlig i
England, idet de fleste Medlemmer af
Underhuset, ligesom den lokale Selvstyrelses
Overhoveder, Sherifs, Fredsdommere o. desl. i Reglen
valgtes blandt G. I Tidens Løb er Begrebet G.
blevet stærkt udvidet, saaledes at det nu
nærmest svarer til, hvad man i andre Lande kalder
»den dannede Klasse« ell. »de bedre Klasser«.
Man maa erindre, at over G. staar kun
Kongehusets Medlemmer og Peers, altsaa et i
numerisk Henseende kun lidet talrigt Antal, medens
G. indbefatter en ikke ringe Del af
Befolkningen. Til G. henregner man nemlig i vore Dage
alle Slægter, hvis Medlemmer er i Besiddelse
af en solid højere Dannelse og en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
