- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
588

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geofytter - Geogeni - Geoglossum - Geognosi - Geografen fra Ravenna - Geografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som falder sammen med Areschoug’s Geofiler
(s. d.), er tilpasset til saadanne Steder paa
Jorden, der udmærker sig ved lang og
udpræget Tørhedsperiode, f. Eks. paa Stepper,
men findes dog ogsaa der, hvor den ugunstige
Aarstid er en egl. Vinter. G.’s Liv over Jorden
forløber forholdsvis hurtig, og Blomstringen
foregaar meget ofte, før Bladene udfoldes, f.
Eks. Følfod, Krokus. Man kan efter de
underjordiske Organers Art skelne imellem Løg-,
Jordstængel-, Rodknold-, Stængelknold-, og
Rod-G. (Litt.: C. Raunkiær, »Planterigets
Livsformer og deres Bet. for Geografien« [Kbhvn
1907]).
V. A. P.

Geogeni, se Geologi.

Geoglossum, se Jordtunge.

Geognosi, en i ældre Tid hyppig brugt
Betegnelse for Læren om Jordlagenes
Sammensætning, deres Forsteninger og stratigrafiske
Forhold. G. er altsaa nærmest beskrivende
Geologi.
J. P. R.

Geografen fra Ravenna (Ravennatis
Anonymus
), en i 7. Aarh. levende anonym Geograf,
stammende fra Ravenna. Forf. til en Geografi
i gr. Sprog med Titel Kosmografi, der er
bevaret til 9. Aarh. og væsentligst indeholder
Navnerækker paa Byer, Øer, Floder i alle
Oldtidens bekendte Lande. Hans Kosmografi er
udg. i Berlin 1860 under Titlen Ravennatis
anonymi Geographia et Guidonis Geographia ed.
Pinder et Parthey
.
C. A.

Geografi (af gr. γῆ, »Jorden«, og γράφω,
»jeg tegner«), Jordbeskrivelse, er Læren om
vor Jord ell. rettere om Jordoverfladen og
Udbredelsen af visse derværende faste, flydende
og bevægelige Fænomener. Hovedgrundlag for
G. er Overfladen af den faste Jord ell. af den
saakaldte Litosfære med dens lodrette
Relief. Ved dette Relief bestemmes Udbredelsen af
Vandet paa Jorden, den saakaldte
Hydrosfære, idet Vandet har samlet sig i
Lavningerne, hvor det danner Havene. Ogsaa Luftens
ell. Atmosfærens Fordeling og Forhold er
betinget af Relieffet dels direkte, idet
Luftlagets Tykkelse er mindre, hvor Terrainet
ligger højt, dels indirekte gennem Fordelingen af
Hav og Land. Hvis man nemlig tænker sig, at
Jordkloden havde en aldeles ensartet
Overflade, vilde Fordelingen af Solenergien blive
ganske regelmæssig efter zonale og
aartidsmæssige Regler; men nu bevirker imidlertid
Vandets og Landets forskelligartede Forhold
over for Insolationen, at de klimatiske Forhold
bliver mere sammensatte og vekslende.

Vi ser altsaa, at Litosfærens Overflade ell.
Terrainet danner det bestemmende Medium ell.
Milieu for Vandets Udbredelse; Terrainet og
Havet danner — i Forening med Klodens
Stilling og Forhold til Solen — de geogr.
Faktorer, der bestemmer Klimaet. Men af alle
disse Faktorer sammensættes atter det
Medium, der er bestemmende for Planteverdenen.
Og Terrain, Hav, Klima og Planteverden er
atter korteligt udtrykt de geogr. Faktorer, som
Dyreverdenen maa tilpasse sig efter. Endelig
er til syvende og sidst Menneskeverdenen
afhængig af alle hidtil nævnte Faktorer,
Dyreverdenen indbefattet. Naar Afhængigheden af
det af de geogr. Faktorer bestemte Milieu
imidlertid synes mindre iøjnefaldende for
Menneskets Vedk., hænger det sammen med, at
Mennesket gennem sit Kulturapparat har formaaet
dels at virke ændrende paa de geogr. Faktorer,
dels at give sit geogr. Milieu en meget stor
Udstrækning; for den moderne Kulturs Vedk.
er det jo blevet næsten hele Jordoverfladen ell.
rettere den beboede Del af denne (den
saakaldte Økumene).

Med det her sagte vil man allerede kunne
forstaa Muligheden af en geogr. Videnskab, og
hvorledes dennes Væsen maa forme sig. Vil
man studere et Fænomen geogr., maa man først
og fremmest bestemme dets Udbredelse paa
Jorden (Udbredelsessynspunktet), og
de geogr. Milieus, hvori det træffes, d. v. s. de
Komplekser af geogr. Faktorer, sammen med
hvilke det forekommer, hvorefter man kan
foretage en Sammenligning af Forekomstforholdene
(Koordinationssynspunktet). Idet
man studerer disse geogr. ell., om man vil,
naturlige Milieus og de sammensættende geogr.
Faktorer, kommer man ind paa Fænomenets
Afhængighed af og Tilpasning til disse, og man
finder maaske visse Faktorer, der stedse
ledsager Fænomenet, og om hvilke man endelig
kan vise, at de betinger dets Forekomst;
herved er man naaet til den geogr. Forsknings
Endemaal (Aarsagssynspunktet).

Naturligvis kan ikke alle mulige Forhold
paa Jordoverfladen blive Genstand for
videnskabeligt geogr. Studium; thi det er ikke alle
Fænomener, hvis Forekomst og Udbredelse er
bestemt ved de geogr. Faktorer. Omvendt kan
man sige, at saadanne Fænomener, der er
betingede af de geogr. Faktorer, kan blive
Genstand for geogr. Iagttagelse og Studium, og
man kan da definere G. som den Videnskab,
der finder Anvendelse over for alle saadanne
Fænomener, hvor de geogr. Synspunkter kan
anlægges.

Disse Fænomener kan være af højst forsk.
Art og Oprindelse: de kan stamme fra
Menneskeverdenen, fra dens Erhverv, Bebyggelse ell.
Statsdannelse; det geogr. Studium af alle de
Fænomener, der hører under Mennesket,
kalder man med et 1882 af Fr. Ratzel først
benyttet Udtryk for Antropo-G. (et andet dog
snævrere Udtryk er Kultur-G.). De kan
stamme fra Dyreverdenen ell. fra Planteverdenen,
i hvilke Tilfælde vi faar henh. Dyre-G.
(Zoo-G.) og Plante-G., hvilke undertiden
sammenfattes under Navnet Bio-G. Endvidere har man
Klimatologien, der behandler de meteor.
Fænomeners Forekomst og Udbredelse ud fra
de geogr. Synspunkter, samt
Oceanografien og Terrainlæren ell.
Geomorfologien; de tre sidstnævnte Discipliner
sammenfattes undertiden under Benævnelsen fysisk
G.
Endelig taler man om en særlig
matematisk G. En hel Del af sit Iagttagelsesmateriale
kan G. direkte laane fra andre Videnskaber
som Astronomien, Geofysik, Geologi, Hydrografi
(Læren om Havet set fra et fys. Synspunkt;
undertiden bruges Ordet ogsaa om Studiet af
de ferske Vande), Meteorologi. Botanik,
Zoologi, Antropologi og Etnografi, hvilke Fag da i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free