Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
geografisk Terminologi: Benævnelser som
Højland og Lavland, Bjergland (Gebirge), Plateau,
Bjergkæde og Bjerggruppe, Delingen af
Flodernes Løb i øvre, mellemste og nedre o. s. v.
Humboldt’s og Ritter’s Virksomhedsperiode
tilhører første Halvdel af 19. Aarh.; samtidig
begyndte man ogsaa rundt omkring at stifte
geografiske Selskaber. Men trods det, at Humboldt
og Ritter nærmest fik en glimrende Modtagelse
af deres Samtid, sporer man mærkeligt nok kun
ringe Fremgang i den geografiske Litteratur.
Ganske vist optog man den ritterske
Terminologi, optegnede nøjagtigere nyopdagede Bjerge,
Floder og Søer og gjorde enkelte andre
Fremskridt; men iøvrigt fulgte man i de geogr.
Beskrivelser ikke den Vej, Humboldt og Ritter
havde anvist. Behandlingen af Landenes
Naturforhold indskrænkede sig i Hovedsagen til deres
Relief og Vandløb, og Antropogeografien svandt
ind til en »politisk G.« med Stater og Byer. En
Undtagelse maa dog fremhæves, nemlig
Danskeren J. F. Schouw med Værker som
»Europa« (1832) og »Prøver paa en
Jordbeskrivelse« (1851). Medens saaledes de egl. Bærere
af den beskrivende G. forholdt sig passive,
førtes de ny Ideer videre af Naturforskerne, der,
som Studer, Schouw, Grisebach,
Schmarda o. a., hver paa sit specielle
Omraade kraftig bidrog til det geografiske
Studiums Fremme, indtil endelig som ovf. nævnt de
Darwin’ske Ideer havde gennemtrængt ogsaa
G. og derved stærkt bidraget til, at man var
blevet yderligere klar over denne Videnskabs
særlige Synspunkter.
Hvorledes G. senere har udviklet sig, vil i
Hovedsagen fremgaa af den tidligere Omtale
af G.’s Metode og Synspunkter. Mens det opr.
var Tyskerne, der grundlagde G. som Videnskab,
saa har i G.’s senere Udvikling og moderne
Udformning ogsaa navnlig fr., eng. og amerik.
Forskere taget virksom Del. Imidlertid er der
stadig Forskelligheder i Opfattelsen af G.’s
Væsen, og man kan meget vel sondre imellem
forsk. Skoler inden for den Maade, hvorpaa G.
doceres ved Universiteterne. Forskellen ligger
navnlig i den meget forsk. Grad, i hvilken G.
betones som Antropogeografi. I Tyskland er der
en udpræget antropogeografisk Skole, hvis
Leder og første Mand var O. Peschel og
derefter Friedrich Ratzel; men de fleste
betoner i højere Grad Terrainet ell. den
geologiske Side af Sagen uden dog at ignorere
Menneskelivet og dets geografiske Tilpasning;
bl. de fornemste Navne, der hører til denne
Retning, kan nævnes F. v. Richthofen, O.
Krümmel og A. Penck, medens H.
Wagner nærmest indtager et Mellemstandpunkt.
I Frankrig har man en udmærket Skole
med ret udpræget antropogeografisk Karakter;
blandt de fornemste Navne kan nævnes E.
Réclus, Vidal de la Blache og J.
Brunhes; derimod repræsenterer E. de
Martonne mere geomorfologiske Interesser
(en fransk Geograf fra ældre Tid, der dog
ogsaa burde nævnes paa dette Sted, er den
danskfødte Malthe Bruun). Den eng. Litteratur
kan i de senere Tider opvise Arbejder, der
maaske bedre end andre klarlægger den
moderne G.’s Maal og Metode, f. Eks. M. J.
Newbigin, Modern Geography (1911). I U. S. A.
har man inden for G. saavel en udpræget
antropogeografisk som en mere geomorfologisk
Retning, inden for hvilken sidste særlig den
førnævnte W. M. Davis har gjort et stort og
banebrydende litterært Arbejde. Ved de fleste
Universiteter i Kulturlandene findes nu
Professorater i G., og som Regel er der til disse
knyttet geografiske Laboratorier. Banebrydende
i denne Retning har den preussiske Regering
været, idet den 1874 besluttede at oprette
geografiske Professorater ved alle Landets
Universiteter (indtil 1870 havde der i hele Tyskland
kun eksisteret 2). I Danmark blev G.
Eksamensfag ved Universitetet 1883, og et Professorat
oprettedes, hvis første Indehaver var Ernst
Løffler; et geografisk Laboratorium
grundlagdes 1902. (Litt.: Da det vilde føre for vidt
at nævne alle Hovedværkerne i de enkelte
geografiske Fag, henvises desangaaende til Art. om
Zoogeografi, Plantegeografi, Oceanografi,
Etnografi o. s. v. Her nævnes kun nogle særlig
tilgængelige Haandbøger i den spec. og den alm;
G. (indbefattet Antropogeografi) og i G.’s
Historie samt de vigtigste videnskabelige geogr.
Tidsskrifter og de større samlede Kortværker.
— Haandbøger i speciel G.: E. Réclus.
Nouvelle Géographie universelle [Paris 1875—90];
W. Sievers, »Allg. Länderkunde«, 3. Udg.
[Leipzig og Wien 1913 ff.]; H. R. Mill, The
international Geography, ny Udg. [London 1907];
Stanford, Compendium of geography
[London]; J. E. Rosberg, »Land och Folk«
[Helsingfors 1904—06]; E. Løffler, »Omrids af
G.« [Kbhvn 1893—97]. Haandbøger i alm. G.:
E. de Martonne, Géographie physique
[Paris 1910]; A. Supan, »Grundzüge der
physischen Erdkunde« [Leipzig 1916]; H. Wagner,
»Lehrbuch der G.« [smst. 1908]; W. M. Davis,
»Die erklärende Beschreibung der Erdkunde«
[smst. 1912]; W. M. Davis og G. Braun,
»Grundzüge der Physiogeographie« [smst.
1915—17]; F. Ratzel, »Anthropogeographie« [1882
og 1891]; J. Brunhes, La Géographie
Humaine [Paris 1910]; E. Friedrich,
»Wirtschaftsgeographie« [Leipzig 1907]; K. Hassert,
»Allgemeine Verkehrsgeographie« [Berlin 1913]; F.
Ratzel, »Politische G.« [Berlin 1903]. —
Hovedværker om G.’s Historie: Vivien
de Saint-Martin, Histoire de la
géographie [Paris 1873]; O. Peschel, »Geschichte der
Erdkunde« [München 1877]; S. Günther,
»Gesch. der Erdkunde« [Wien 1904]; H.
Berger, »Gesch. der wissenschaftlichen Erdkunde
der Griechen« [Leipzig 1887—93]; J. F.
Nyström, »G.’s och de geografiska upptäckternas
historia« [Sthlm 1899]; A. E.
Nordenskiöld, »Periplus« [smst. 1887]; Samme,
»Facsimile Atlas til kartografiens äldsta
historia« [smst. 1889], — Bl. de geogr. Tidsskr
fremhæves: »Petermanns Mitteilungen« [Gotha:
udgivet af Justus Perthes’ geogr. Anstalt siden
1855]; »Geogr. Anzeiger« [Skole-G.; smst.;
siden 1900]; »Geogr. Zeitschrift« [Leipzig; udg.
af A. Hettner siden 1895]; Annales de
Géographie [Paris; siden 1892]; La Géographie
[smst.; siden 1888]; The Geographical Journal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
